Virker solcremen fra sidste år?

Med sommerens kommen bør solcremen findes frem. Men kan man blot bruge den fra skabet, eller det nødvendigt at investere i en ny? Det giver vi svaret på her.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 6. maj 2019  

Dagene bliver længere, temperaturer højere, og antallet af solskinstimer stiger. Sommeren nærmer sig, og det betyder, at solcremen skal frem. Hvis den ikke allerede er det. Det er nemlig ikke temperaturen, men UV-strålingen der afgør, hvornår man bør beskytte sig mod solen. Når UV-indexet er over 3, bør man smøre både sig selv og sine børn ind. Men kan solcremen fra sidste år bruges? Eller er det nødvendigt at købe en ny?

Læs også: Beskyt dine børn i solen

Holdbarhed på 12 måneder

Som udgangspunkt kan du godt smøre dig selv og børnene ind i solcremen fra sidste år, da holdbarheden som regel er på 12 måneder efter åbning.

Dog skal du være opmærksom på, at solcremen kan have taget skade af sidste års strandture og lange køretur til Sydeuropa. Tjek derfor solcremens lugt, farve og konsistens. Hvis solcremen har været udsat for høje temperaturer i længere tid, kan den tage skade og derfor ikke overholde den angivne holdbarhed. For gammel eller skadet solcreme kan gøre, at solcremen ikke beskytter som lovet.

Kilde: Netdoktors artikel om at være sikker i solen, Forbrugerrådet Tænk

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her