Svangerskabsforgiftning kan øge risikoen for senere demens

Svangerskabsforgiftninger under graviditeten øger muligvis risikoen for senere demens med op til fire gange.

Af: Julie Fristed hansen, Redaktionsassistent, 28.10.2018

Der er mulig sammenhæng mellem svangerskabsforgiftning og en forhøjet risiko for at blive dement senere i livet. Det viser et nyt studie fra Statens Serum Institut,

der konkluderer, at risikoen for at blive demens, hvis man har haft svangerskabsforgiftning, øges med op til fire gange.

Blot et førstegangsstudie

På trods af, at studiet tager udgangspunkt i 1,2 millioner kvinder og viser en biologisk sandsynlig sammenhængen mellem svangerskabsforgiftning og demens, så er der tale et førstegangsstudie. Det betyder, at der er brug for flere lignende studier og studie i de bagvedliggende mekansimer.

– Måske er der en faktor, vi endnu ikke kender, som både giver disse kvinder svangerskabsforgiftning og fører til demens. Det er det, vi nu skal kigge på, siger Heather Boyd fra SSI’s afdeling for Epidemiologisk Forskning og tilføjer:

– Samtidig bør man overveje, hvordan man kan sikre, at de kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, får minimeret de tilstande, vi allerede ved, kan føre til demens – for eksempel forhøjet blodtryk og fedme.

Læs også: Om svangerskabsforgiftning

Bag om studiet

Studiet tager udgangspunkt i samtlige kvinder, som i perioden 1978-2015 gennemførte en graviditet længere end 20. svangerskabsuge. Det betyder, at knap 1,2 millioner kvinder er blevet undersøgt for svangerskabsforgiftning og demens.

Ud af 58.410 kvinder med svangerskabsforgiftning udviklede 113 kvinder demens.

– Ud af de næsten 1,2 millioner kvinder havde 58.410 haft svangerskabsforgiftning. Og af dem havde 113 senere udviklet demens. Hvis man sammenligner de tal med tal for gravide kvinder, der ikke har haft svangerskabsforgiftning, så viser de, at svangerskabsforgiftning forøger risikoen for at få demens med op til fire gange, siger Heather Boyd.

Læs også: Om demens

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Statens Serum Institut