Sundhedsplejersken kan spotte ADHD og autisme hos små børn

En større andel af børn, som får en bemærkning på trivsel eller udvikling af sundhedsplejersken, bliver senere diagnosticeret med blandt andet autisme eller ADHD. 

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 19. december 2019 

Måske spiser barnet ikke tilstrækkeligt, måske søger det ikke forældrenes øjenkontakt, eller måske pludrer det ikke, som det skal. Den slags ting holder sundhedsplejersken øje med, og hvis udviklingen eller trivslen giver grund til bekymring laves en bemærkning. Nu viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, at der er en sammenhæng mellem sundhedsplejerskens bemærkninger hos børn under ét år og deres senere udvikling af diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers syndrom og mental retardering.

Læs også: Kendetegn ved autisme 

Rapporten viser, at 9,7 procent af børn med bemærkninger til deres kommunikative og sproglige udvikling bliver diagnosticeret med en udviklings- eller psykisk forstyrrelse, mens det tal lyder på 5,5 procent blandt dem uden bemærkning til kommunikation og sprog. Blandt børn med bemærkninger til deres spisning, udvikler 7,9 procent en udviklings – eller psykisk forstyrrelse, mens 5,1 procent uden bemærkninger får en diagnose senere i livet.   

– Sundhedsplejerskerne kan allerede i barnets første leveår opspore mentalt sårbare børn, der er i risiko for senere hen at få en alvorlig diagnose. Derfor er det vigtigt med en øget opmærksomhed og tidlig støtte til børnene og deres familier, sådan at børnene får de mest optimale betingelser for deres videre udvikling og trivsel, siger projektleder på rapporten, Trine Pagh Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten tager udgangspunkt i data fra mere end 40.000 børn fra Region Hovedstaden over en periode fra 2002-2017.

Læs også: Gener er den vigtigste årsag til autisme 

Hvorfor udvikler man udviklings- eller psykiske forstyrrelser?

Diagnoserne autisme, aspergers syndrom og ADHD tilskrives alle i vid udstrækning arv og genetik. For aspergers syndrom er 80-90 procent af årsagen gener, mens et nyere studie har påvist, at også generne udgør 80 procent af årsagen til autisme. Udviklingen af ADHD ses oftest, hvis én eller begge forældre har ADHD. 

Dog er der også en række miljømæssige faktorer, der kan påvirke udviklingen af forskellige udviklings- og psykiske forstyrrelser. Sprøjtemidler, morens alder, influenza under graviditet og noget epilepsimedicin kan blandt andet give barnet autisme. ADHD kan foruden genetik skyldes, at barnet er født for tidligt eller er meget lille ved fødslen og alkohol, tobak og infektioner i graviditeten. Også manglende tydelighed i opdragelsen eller for lidt eller for dårlig søvn kan give ADHD.  

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: SDU, Statens Institut for Folkesundhed, Alt om Børns artikel om autisme, Netdoktors artikel om asperger syndrom og Netdoktors artikel om ADHD.