Sommer: Pas på den giftige fjæsing i de danske farvande

Skal I ud at bade i sommerferien, skal I passe på fjæsingen. Den er nemlig giftig og findes på lavt vand ved de danske strande. 

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 28. juni 2021 

Har I planer om at hoppe i bølgen blå i sommerferien ved en af de danske strande, er det ikke kun brandmænd I skal passe på. Fjæsingen skal I helst heller ikke komme i karambolage med. Den har nemlig giftige rygfinner, som rejser sig og stikker, hvis den føler sig truet af eksempelvis en, som bader. 

Læs også: Strandens flag: Hvornår må man gå i vandet?

Fjæsingen findes tæt ved kysterne og lever på lavt vand, hvor de om dagen ofte graver sig ned i sandet. Derfor kan de være svære at se, når man er i vandet og bader. Det kan være en være en ide at bade med badesko. Man bør i al fald under alle omstændigheder undgå at røre den. 

Læs også: Brændt af en brandmand 

Der findes to typer fjæsinger: den store, almindelige fjæsing og den lille fjæsing. Begge har giftpigge på den forreste rygfinne og på gællelågene.

Hvor finder man Fjæsingen i Danmark?

Fjæsingen lever i: 

  • Nordsøen
  • Skagerak 
  • Kattegat 
  • De indre danske farvande 

Kilde: Naturhistorisk museum, Aarhus

Hvis skaden er sket

Skulle I være så uheldige, at en i familien bliver stukket af en fjæsings giftige pigge, skal I:

  • få piggen(e) ud og sikre jer, at de(n) er helt ude.  
  • straks efter piggen(e) er ude, sænke den del af kroppen, som er blevet stukket, i så varmt vand som, man kan holde ud (typisk omkring 40 grader) i mellem en time og halvanden time. Det vil både være smertelindrende og reducere risikoen for længerevarende smerte. 
  • tage smertestillende (paracetamol eller ibuprofen) det første døgn efter stikket, hvis det er nødvendigt.
  • holde såret rent, tørt og i ro dagene efter stikket.
  • søge læge, hvis I oplever svimmelhed, hjertebanken, ubehag, stærk, vedvarende smerter og/eller rødme, varme og hævelse. Langt de fleste fjæsingstik klares dog ved varmebehandling alene. 
  • være sikre på, at den stukkede har stivkrampevaccination (maks 10 år gammel). 

Læs også: Sådan forebygger i hvepsestik 

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilder: Netdoktors artikel om fjæsingstikNaturhistorisk museum, Aarhus