Snorkende partner: Gode råd til brug af ørepropper

Foto: iStock.com

En snorkende partner kan være virkelig frustrerende. Men ørepropper er en god måde at holde den konstante og irriterende lyd fra din sovende partner ude. Her giver farmaceuten sine bedste råd til brug af ørepropper.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 15.04.2019  

Kender du det at ligge og vende og dreje dig i sengen, klemme puden omkring ørerne og ihærdigt forsøge at skubbe din partner om på siden, fordi han/hun snorker højlydt og fuldstændig ødelægger din nattesøvn? Er svaret ja, så læs med her. Ørepropper er nemlig en god og effektiv måde at udelukke støj fra din snorkende partner på, men det er nødvendigt at bruge dem korrekt. Derfor giver farmaceut fra Apopro Thi Lisa Le sine bedste råd til brug af ørepropper.

Læs også: Søvnproblemer hos gravide

Vælg den rigtige slags

Der findes forskellige slags ørepropper, men farmaceuten anbefaler engangsørepropper, fordi materialet er blødt, skånsomt for huden og former sig efter dit øre. Selvom de kaldes engangsørepropper, kan de genanvendes. Hvis man ikke synes, at de er behagelige, så prøv en anden type ørepropper. Det er ikke alle mennesker, som foretrækker engangsørepropper.

Sørg for at ørepropperne sidder rigtigt

Det er vigtigt, at du sætter ørepropperne rigtigt. Dels kan forkert brug af ørepropper ikke holde støjen tilstrækkeligt ude, og dels kan det bidrage til ophobning af ørevoks i ørerne. Sørg derfor for, at du hverken placerer dem for langt inde eller for langt ude i øregangen.  

Læs også: Om snorken

Skift de beskidte ørepropper

Selvom engangsørepropper kan bruges flere gange, holder de ikke evigt. De kan blive nussede og beskidte, og når det sker, bør de smides ud. Andre typer ørepropper kan skylles med vand og derefter bruges igen.

Kilde: Netdoktors artikel om brug af ørepropper

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her