Sådan mindsker du risikoen for kejsersnit

Er du gravid, og ønsker du ikke at føde ved kejsersnit, så kan motion og sund kost mindske risikoen, viser et nyt studie.


Original forfatter Ema Seferovic, Redaktionsassistent

Senest opdateret 24. oktober 2017

 

Du har måske hørt myten om, at gravide bør afholde sig fra motion under graviditeten.

Den myte er nu endnu engang blevet aflivet af et nyt omfattende studie, der viser, at øget motion i kombination med sund kost under graviditeten mindsker risikoen for at føde ved  kejsersnit.


Ifølge Danmarks Statistik blev næsten hver fjerde barn i 2015 født ved kejsersnit, og en sådan fødsel kan øge risikoen for komplikationer hos både mor og barn.


Læs også: Kejsersnit kan give dig problemer senere i livet


En fødsel ved kejsersnit kan eksempelvis øge risikoen for infektioner hos moren, mens barnet kan udvikle vejrtrækningsproblemer.


En sundere kost og mere motion under graviditeten kan, udover at mindske antallet af kejsersnit med mere end 1200 kejsersnit pr. år, også mindske risikoen for graviditetsbetinget sukkersyge med 24 procent.


Studiet er blevet offentliggjort i det medicinskfaglige tidskrift British Medical Journal og kan læses her.


Kilde: Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet