OBS: Modermælkserstatning tilbagekaldes

Semper tilbagekalder modermælkserstatningen Allomin Syrnet SensiPro 1, oplyser fødevarestyrelsen.


Original forfatter Ema Seferovic, Redaktionsassistent

Senest opdateret 15. september 2017


Er du ejer af modermælkserstatningen Allomin Syrnet SensiPro 1 med holdbarhedsdatoen 10/10/2018, så bedes du returnere varen til det supermarked, hvor du købte den i.

Det skyldes, at nogle af pakkerne indeholder det forkerte indhold.


Læs også: Amning eller modermælkserstatning?


De tilbagekaldte pakker af Allomin Syrnet SensiPro 1 indeholder muligvis poser med Allomin Syrnet SensiPro 2 i stedet for, og det kan føre til, at dit barn får for meget jern, hvis dit barn er under seks måneder.


Det skyldes, at mængden af jern, der er at finde i Allomin Syrnet SensiPro 2, er beregnet til børn, der er over et halvt år gamle.


Det er endnu ikke oplyst, hvilke butikker der har solgt varen, oplyser Fødevarestyrelsen.  

Kilde: Fødevarestyrelsen