Nyfødte skal undersøges for farlig immundefekt

Fra 1. februar 2020 vil nyfødte blive screenet for endnu en farlig, medfødt sygdom, nemlig Severe Combined Immune Defiency (SCID).  

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 3. december 2019  

Screeningsprogrammet af nyfødte udvides snart til at omfatte 18 farlige sygdomme frem for tidligere 17. Den nye sygdom, der screenes for, er en sjælden og farlig immundefekt, som hedder Severe Combined Immune Defiency (SCID). 

Screeningen for SCID og de øvrige alvorlige sygdomme sker ved en hælprøve, der bliver taget, når barnet er 48-72 timer gammelt enten på fødestedet eller ved et planlagt jordemoderbesøg.  

Læs også: Blodprøve fra hælen hos nyfødte 

Foruden en hælprøve tilbydes nyfødte en hørescreening, som skal opdage medfødt høretab hos børn. 

Sidst, der blev tilføjet en sygdom til screeningsprogrammet, var 1. maj 2016, hvor cystisk fibrose kom til. Blandt andre sygdomme i screeningprogrammet er forskellige stofskiftesygsomme og hormonsygdomme. Dem kan du læse mere om Statens Serums Instituts hjemmeside. 

Læs også: Nyfødte skal undersøges for cystisk fibrose

Om SCID

SCID er en arvelig kombineret immundefekt, som nedsætter immunsystemets udvikling og funktion. I Danmark rammer SCID ét til to børn årligt. 

Med den rette behandling kan barnet få et almindeligt liv og udvikle sig som alle andre, mens man ikke kan overleve ubehandlet SCID mere end ét til to år. Derfor er det vigtigt at opdage så tidligt som muligt, da man også ad den vej kan undgå lange sygdoms- og indlæggelsesforløb inden diagnosticering.   

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Statens Serum Instituts Pressemeddelelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Netdoktors artikel om screening for cystisk fibrose hos nyfødte, Alt Om Børns artikel om hælprøve