Nye tal: Kvinder føder stadig færre børn

De sidste fire år har antallet af fødte børn per kvinde været faldende, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 25. februar 2021
Danske kvinder føder i gennemsnit færre børn end for fire år siden. I 2016 fødte en kvinde i Danmark i gennemsnit 1,79 børn, i 2020 var det faldet til 1,67. Det svarer til en nedgang på 6,7 procent på fire år og 1,8 procent det seneste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, hvor det fremgår, at det er fjerde år i træk, at der samlet set i Danmark er registreret et fald i fertiliteten.
Læs også: 10 gode råd til kvinder om fertilitet
Regionale forskelle
Selvom der samlet set er tale om et et fald i antal fødte børn per kvinde, er der store regionale forskelle.
Tallene fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der i Region Midtjylland er registreret en lille stigning fra 2019 til 2020, mens de øvrige regioner har registreret et fald. Region Hovedstaden er den region med det laveste antal levendefødte børn per kvinde i 2020, mens Region Nordjylland er det sted i Danmark, hvor antallet af børn per kvinde er faldet mest i perioden 2019 til 2020.
Læs også: 10 gode råd til mænd og fertilitet
Gennemsnit antal børn per kvinde
Danmark
- 2019: 1,70 børn per kvinde
- 2020: 1,67 børn per kvinde
Region Hovedstaden
- 2019: 1,66 børn per kvinde
- 2020: 1,61 børn per kvinde
Region Sjælland
- 2019: 1,76 børn per kvinde
- 2020: 1,76 børn per kvinde
Region Syddanmark
- 2019: 1,73 børn per kvinde
- 2020: 1,71 børn per kvinde
Region Midtjylland
- 2019: 1,75 børn per kvinde
- 2020: 1,76 børn per kvinde
Region Nordjylland
- 2019: 1,75 børn per kvinde
- 2020: 1,68 børn per kvinde
Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik