Hvornår er det lige, at den lille er stor nok til at spise kød, fisk og rå, grove grøntsager? Det kan være svært at finde rundt i, hvornår ens barn må få det ene og det andet. Derfor har vi her samlet en oversigt over, hvilke fødevarer børn kan få i bestemte aldersgrupper.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 03.10.2018

4-5 måneder
Børn bør ikke få andet mad end modermælk/modermælkserstatning, før det er over fire måneder. Normalt vil børn begynde at vise interesse for andet end mælk, når det er mellem fire og seks måneder gammelt. Det kan man blandt andet se ved, at barnet kan holde sit hoved selv, er nysgerrig efter maden og åbner munden, når der kommer en ske.

• Grød og mos
  Det er en god ide at starte med grød fra forskellige kornsorter og andet cremet mad som eksempelvis kartoffel-, grøntsags- og frugtmos. Man må heller ikke glemme fedtstofferne. Derfor anbefales det, at man i hjemmelavet mad tilsættes fedtstof og modermælkserstatning i grøden eller mosen.
  I starten bør I lave mosen og grøden tynd og uden klumper, og når barnet har vænnet sig til den nye form for mad, kan i langsomt gøre den tykkere, dog stadig uden klumper.  

• Undgå disse fødevarer
  De første seks måneder bør I undgå grøntsager som spinat, selleri og rødbede, da disse grøntsager er nitratrige.
  Honning bør heller ikke serveres for børn under et år.

Læs også: Sund mad til små børn

6-8 måneder
Fra barnet er ca. seks måneder gammelt, kan det spise næsten al slags mad. Det er bare et spørgsmål om, hvordan man tilbereder det. Her er det en god ide at tage udgangspunkt i den mad, som resten af familien får.

• Frugt, kød, fisk og brød
  Det vigtigste er, at barnets mad er blødt. Og først når barnet kan tygge, kan I eksempelvis begynde at give friske bær og frugt i små stykker. Derudover er det vigtigt, at barnet blandt andet får proteiner og jern. Eksempler på kilder dertil er kød og fisk. I begyndelsen er det en god ide at dampe eller koge fiske samt at bruge hakket kød eller blende kødet med lidt kogevand. Fra ca. 8-måneders alderen kan barnet begynde at spise brød uden hele kerner med smørbart pålæg. Der bør altid være fedtstof på brødet.
  
  

• Begræns disse fødevarer
  Indtaget af grøntsager som spinat, selleri og rødbede bør begrænses, da disse er nitratrige. Børn i denne aldersgruppe bør desuden ikke få mere end 50 gram rosiner om ugen, da de indeholder svampegifte.

• Undgå disse fødevarer
  Honning bør ikke serveres for børn under et år, ligesom det også frarådes at give børn under tre år dåsetun.

9-12 måneder
Når barnet er ca. ni måneder, kan det spise næsten det samme som resten af familien. Man skal bare være opmærksom på den bløde konsistens og de små bidder.

• Fedtstof på brødet
  Hver gang barnet skal have brød, er det vigtigt at der er fedtstof på, eksempelvis smør eller mayonnaise.

• Surmælksprodukter
  Når barnet er ca. ni måneder, vil I kunne introducere barnet for surmælksprodukter af sødmælksvarianten. Undgå dog proteinholdige produkter som skyr.  

• Begræns disse fødevarer
  Indtaget af grøntsager som som spinat, selleri og rødbede bør begrænses, da disse er nitratrige. Børn i denne aldersgruppe bør desuden ikke få mere end 50 gram rosiner om ugen, da de indeholder svampegifte.

• Undgå disse fødevarer
  Selvom barnet er begyndt at tygge, er der stadig en række fødevarer, som bør undgås. Det er blandt andet de helt hårde grøntsager som gulerødder, men det er også peanuts og popcorn, da det al sammen nemmere kan komme i den gale hals. Det samme gælder ved hele kerner i brød.
  Honning bør heller ikke serveres for i denne aldersgruppe, ligesom at det frarådes at give børn under tre år dåsetun.

Læs også: Dit barns madvaner afhænger af dig

1-2 år
Når barnet fylder et år kan det få næsten al slags mad tilberedt på forskellige måder.

• Letmælk, skummetmælk og minimælk
  Når barnet bliver omkring et år, skal det til at drikke komælk. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at et barn i den alder drikker 3,5-5 dl letmælk. Mælken skal nu drikkes af kop. Når barnet fylder to år, kan I gå over til en mindre fed mælk som mini-eller skummetmælk, men det er også fint at fortsætte med letmælk til tre-års alderen.

• Ikke nødvendigt med ekstra fedt
  Fra barnet er et år, har det ikke behov for mere fedt end andre. Derfor er det blandt andet ikke nødvendigt længere at putte fedtstof på brødet med mindre pålægget er magert.

• Begræns disse fødevarer
  Børn under tre år bør ikke få mere end 50 gram rosiner om ugen, da de indeholder svampegifte.

• Undgå disse fødevarer
  Først når barnet er fyldt to år, kan I begynde at give det mere proteinholdige yoghurtsprodukter som eksempelvis skyr.
  Selvom barnet er begyndt at tygge, er der stadig en række fødevarer, som bør undgås. Det er blandt andet de helt hårde grøntsager som gulerødder, men det er også peanuts og popcorn, da det al sammen nemmere kan komme i den gale hals. For børn under to år gælder det samme for hele kerner i brødet. Dåsetun frarådes børn under tre år.

3 år
Det er vigtigt at huske, at det ikke er den præcise alder for barnet, der er afgørende, men derimod barnets udvikling. Men omkring tre-årsalderen kan barnet spise næsten det samme som resten af familien.

• Gulerødder, dåsetun
  Hvis barnet er klar, så er der omkring tre-års alderen, at I kan begynde at give de helt hårde fødevarer som eksempelvis gulerødder. Det er også først i denne alder, at du eksempelvis må give dit barn lidt dåsetun.

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Sundhedsstyrelsen