Hvordan vil du forkæles til Mors dag?

Vil du have lidt indflydelse på, hvordan du skal forkæles til Mors dag? Så læs med her, få inspiration, og giv hintet videre til børnenes far efterfølgende.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 24. april 2019. Opdateret af Julie Fristed Hansen den 27. april 2021

Er du til klassikeren, den lækre eller til den omsorgsfulde? Og nej, det er ikke hotte mænd, vi taler om her. Det er gaver til Mors dag, som i år er søndag den 9. maj. Hvis du godt kunne tænke dig lidt mere indflydelse på gavevalget på den dag, hvor du skal fejres, så tag et kig på listen her og se, hvilken gavetype du mest er til – giv hintet videre til børnenes far, mon ikke han lytter?

Klassikeren

Der er intet galt i at være til det klassiske og traditionelle. For hvem bliver ikke glad for en flot buket blomster og noget chokolade?

Den lækre

Mange kvinder elsker lækre cremer og parfumer, så hvorfor ikke blive forkælet med noget, du bliver glad for og kan få glæde af længe.

Den hjælpsomme

Mors dag er en oplagt dag til en ny rollefordeling. Ville det ikke være lækkert, hvis du en hel dag kunne slappe af og blive forkælet af dine børn med en lækker Mors dags-kage og et hjemmelavet spa med karbad, ansigtsmaske, hårkur og massage? Og måske du kan være så heldig, at de også sørger for, at indkøb, rengøring, vasketøj og madlavning klares.

Den omsorgsfulde

Den største gave, en mor kan få, er, at hendes børn er søde og omsorgsfulde og viser næstekærlighed. Så hvorfor ikke ønske sig en gave, som kan hjælpe andre? Hos Røde Kors har man eksempelvis mulighed for at købe hjælp til mødre ude i Verden, som ikke har de samme muligheder, som vi har herhjemme.

Den personlige

En mors dags gave behøver ikke være dyr og fancy, og hvem vil elsker ikke at få et hjemmelavet armbånd, en flot perleplade, en tegning eller et hjemmelavet maleri, lavet helt specielt til en?  

Den oplevelsesrige

Alle mødre elsker gode oplevelser og kvalitetstid med sine børn, og det kan være svært i en travl hverdag. Et oplagt ønske er derfor en oplevelsesgave  Man kan flere steder købe sig til arrangerede oplevelser, men man kan også lave et hjemmelavet gavekort til en fælles opleves for hele familien.

Kilde: Røde Kors

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her