Graviditets-depressioner er langt værre end fødselsdepressioner

Forskere vil skabe mere opmærksomhed omkring depression under graviditeten, da mange gravide ikke er klar over, at det er et velkendt fænomen, de ikke bør stå alene med.

Forskere ved Northwest Universitet i USA har registreret, at op imod 20% af alle gravide oplever depressive symptomer allerede under deres graviditet. Dette er et problem, da mange kun kender til udvikling af depression efter fødslen.

Men ligesom ved en fødselsdepression kan gravide opleve lignende symptomer såsom tristhed, angst og mange tyngende bekymrende tanker under deres graviditet.

Læs også: Her er symptomerne på fødselsdepression

Forskerne har dog fundet ud af, at depressioner udviklet under en graviditet har langt værre og helt særlige symptomer; såsom mere intense følelser af sorg, betydelige søvnproblemer og sjældne tilfælde af paranoia.

Netop derfor er det ekstremt vigtigt, at man også er opmærksom på sit psykiske helbred – ikke kun efter – men især også under sin graviditet.

– Symptomerne kan variere fra kvinde til kvinde, men selv dér, skal man vide, at man aldrig er alene med sine tanker og følelser. Hvis du føler dig trist, bekymret eller bange under eller efter din graviditet, skal du søge hjælp, lyder det fra Meg Earls, der er forskningsleder på fødeafdelingen på San Fransisco Hospital.

Kilde: The Washington Post