Graviditet og lussingesyge: Sådan skal du forholde dig

Foto: iStock.com

Hvis du ikke har haft lussingesyge, men får det under graviditeten kan det påvirke fosteret. 

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 28. oktober 2019 

Lussingesyge kendes som den femte børnesygdom, som ofte rammer børn, når de er mellem fem år og femten år. Den ses ofte i vintermånederne og foråret, men man kan blive ramt hele året . 

Når man har haft lussingesyge, er man immun og kan ikke smittes. Det er dog kun to ud af tre af gravide kvinder, som har haft sygdommen som barn, hvilke kan få betydning under graviditeten. Har man haft lussingesyge tidligere er både den gravide og fosteret nemlig beskyttet, men har man ikke, kan en eventuel smitte påvirke fosteret. En blodprøve kan afgøre, om du er immun. 

Læs også: Gravide og influenza: Hvordan skal jeg forholde mig? 

Er du ikke immun og smittes i første halvdel af graviditeten (før 20. graviditetsuge), kan det påvirke fosteret, mens det næsten aldrig har konsekvenser, hvis det sker i anden halvdel af graviditeten. Smitte i første halvdel af graviditeten kan i nogle sjældne tilfælde resultere i ufrivillig abort, fosterdød og endnu mere sjældent blodmangel, som kan resultere i væskeophobninger hos barnet. Derfor er det en god ide at tage til lægen og få et blodprøve, hvis du er i tvivl, om du tidligere har haft lussingesyge. 

Forebyggelse af lussingesyge 
Lussingesyge smitter via dråber fra næse og mund og overføres enten via dråber, der hostes eller nyses ud eller ved anden kontakt med dråberne for eksempel med hænderne. 

Derfor anbefales det, at man har en god hygiejne og ofte vasker hænder med vand og sæbe, hvis man vil forebygge smitte. Desuden er det en god ide at få klarlagt, hvorvidt du er immun eller ej, da du blandt andet ikke må arbejde, hvis der er udbrud af lussingesyge i omgivelserne. 

Læs også: Generelle råd til gravide om sund og fornuftig livsførelse 

Hvordan føles lussingesyge? 
Lussingesyge viser sig ved et rødt udslæt på begge kinder. Sygdommen er inddelt i to faser: Den første fase starter syv dage efter smitte og er blandt andet kendetegnet ved hovedpine, feber, hoste, led – og muskelsmerter. Denne fase varer få dage og er efterfulgt af en periode på to til fem dage uden symptomer, som derefter følges af det klassiske rødlige udslæt på kinderne og evt. feber. Udslættet kan være kløende og starter på kinderne og bevæger sig derefter til skuldre, arme og overkrop. 

Læs også: Oversigt over børnesygdomme

Smittet: Hvad så?
Hvis du er gravid og ikke er længere henne end 20 uger, skal du kontakte din læge, hvis du tror, at du er smittet med lussingesyge. Lægen kan ved en blodprøve klarlægge smitte. Er det tilfældet, vil du blive henvist til en specialafdeling, hvor du og dit barn vil blive fulgt resten af graviditeten. 

Der findes ingen behandling af lussingesyge. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Netdoktors artikel om lussingesyge 

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her