Gentagne feberkramper øger risiko for epilepsi og psykisk sygdom

Foto: iStock.com

Et nyt studie har påvist en sammenhæng mellem feberkrampeanfald og epilepsi og psykisk sygdom. Dog påpeger forskerne bag, at det ikke nødvendig betyder, at det ene forårsager det andet.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 23. oktober 2019 

Et barn, som har haft flere feberkrampeanfald, har større risiko for senere i livet at udvikle epilepsi og psykiske sygdomme som skizofreni og depression. Det viser et nyt studie fra Center for Registerforskning og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. 

Studiet viser, at risikoen for at udvikle epilepsi inden for 30 år er omkring 15 procent blandt børn, som har haft tre eller flere feberkrampeanfald. Til sammenligning er risikoen cirka to procent for børn uden feberkramper. Risikoen for at udvikle en psykisk sygdom er omkring 30 procent for børn med gentagne feberkramper, mens risikoen er omkring 17 procent for børn uden. 

Læs også: Feberkrampe – Sådan skal man forholde sig 

Selvom studiet viser en statistisk sammenhæng mellem flere feberkrampeanfald og udviklingen af epilepsi og psykiske sygdomme, mener forskerne bag studiet, at det ikke nødvendigvis betyder, at feberkrampe forårsager epilepsi og psykiske sygdomme.

– En statistisk sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at det ene forårsager det andet, og at det dermed er feberkramperne i sig selv, der har en skadelig påvirkning af hjernen. Men studiets resultat er så markant, at det er mere end relevant at undersøge nærmere for eventuelt at kunne forebygge og behandle bedst muligt, siger Julie Werenberg Dreier, som er en af forskerne bag studiet. 

Studiet er baseret på to millioner danske børn født i periode 1977 til 2011. 

Læs også: Epilepsimedicin under graviditet øger risikoen for barns ADHD 

Feberkrampe, epilepsi og psykiske sygdomme 

  • Feberkramper ses som regel kun hos børn mellem et halvt år og fem år. Det optræder ved en temperatur over 38,0 grader. Anfaldet opstår hyppigst, hvis temperaturen stiger brat og hurtigt og ses især den første sygdomsdag. Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og kort efter bliver kroppen, arme og ben helt stive. Hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger i arme og ben. Huden bliver bleg og måske blålig. Anfaldet afsluttes efter et par minutter og trækningerne ophører. Barnet bliver helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage.
  • Ved epilepsi forstyrres hjernens normale elektriske aktivitet, hvilket kan resultere i epileptiske anfald. Hjernen fungerer i grove træk ved, at der sendes elektriske impulser gennem nerveceller, der kan påvirke hinanden i et kompliceret samspil. Dette samspil skal være nøje reguleret for at gøre mennesket i stand til at tænke, bevæge sig og alt andet, vi er i stand til. Det er dette samspil der forstyrres under et anfald. Et anfald kan både ske ved eller uden bevidsthed.
  • Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger.

  • Depression viser sig blandt andet ved sænket stemning. Nogen føler sig kede af det eller triste, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. 

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilder: Aarhus Universitet, Netdoktors artikel om feberkramper, Netdoktors artikel om epilepsi, Netdoktors artikel artikel om skizofreni, Netdoktors artikel om depression