Gener er den vigtigste årsag til autisme

Foto: iStock.com

Generne udgør omkring 80 procent af risikoen for, at børn udvikler autisme.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 15. august 2019

Den vigtigste årsag til autisme skal findes i generne, konkluderer et nyt studie udgivet i tidsskriftet JAMA Psychiatry. Det er nemlig de arvelige faktorer, som udgør omkring 80 procent af risikoen for udviklingen af autisme hos børn.

Det er ikke noget nyt, at studier viser, at gener spiller en rolle i udviklingen af autisme. Men med dette nye studie understreges, hvor stor en betydning det faktisk har. Samtidig er studiet bygget på data fra to millioner mennesker fra fem forskellige lande over en periode på 16 år.

Læs mere: Hvad er autisme? 

Øvrige risikofaktorer
Man ved endnu ikke, hvilke specifikke gener der øger risikoen, ligesom der stadig er mange potentielle miljøfaktorer, som kan hænge sammen med autisme – både direkte og i samspil med generne.

Af andre mulige risikofaktorer fremhæver forskerne bag studiet sprøjtemidler, men også morens alder og influenza under graviditeten. Tidligere studier har desuden vist, at noget epilepsimedicin under graviditeten kan øge risikoen for, at barnet udvikler autisme. Dog har studier gentagne gange afvist myten om, at der skulle være en sammenhæng mellem MFR-vaccinen fra børnevaccinationsprogrammet og risikoen for autisme.

Læs mere: Ingen sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme

Er der autisme i familien?
At generne udgør omkring 80 procent af risikoen for at udvikle autisme gør, at det kan være en god ide at kende til sin families historie med autisme. Det kan nemlig hjælpe både forældre, læger og pædagoger med at opdage tidlige tegn på autisme og derved bedre hjælpe børnene.

Læs mere: Kan blodprøve afsløre autisme? 

Grundsymptomer på autisme 

  • Samspilsforstyrrelser: Barnet befinder sig ret godt ved at være alene eller lege ved siden af de andre i fred og ro. Det virker blandt andet som om, at barnet ikke savner samvær. Blikkontakten er næsten altid afvigende, enten nærmest glasagtig, så det er tydeligt, at barnet er anderledes på det punkt eller blot mere end almindeligt genert og undvigende og mere fokuseret på ting end på mennesker. Disse træk begynder som regel at vise sig i det andet leveår.

  • Kommunikationshandicap: Autistiske børn er som regel sene til at tale og har ret specifikke sprogafvigelser, hvor de eksempelvis siger du eller han om sig selv; ”du må godt få chips, du må godt få chips…”. Den slags sætninger kan de gentage ude af sammenhængen, eventuelt som ekkosprog. De kan have en forbavsende god hukommelse for sætninger, de har hørt for længe siden, så man kan overvurdere deres evne til at forstå og bruge sprog, hvis ikke man lægger mærke til det klichéagtige, og at sætningerne kan være malplacerede i sammenhængen.

  • Indsnævrede, stereotype aktiviteter og interesser: Et autistisk barn bruger typisk legetøj på en mekanisk måde, hvor de eksempelvis går meget op i biler, som skal stilles op i en bestemt rækkefølge igen og igen. Barnet kan ikke forstå at være med, hvis et andet barn vil lege biljagt. Barnet har desuden ringe evne til at finde på fantasilege og eksperimentere med at skifte mellem virkelighed og fantasi. Det kan ikke følge med til, at en klods det ene øjeblik er en byggesten og det næste en brandbil, at en banan kan bruges som telefon, og at Camilla er prinsesse om formiddagen og løve om eftermiddagen.

Du kan læse mere om autisme i Netdoktors artikel om autisme. 

Kilde: JAMA Psychiatry, Forskning.noAlt Om Børns artikel: Ingen sammenhængen mellem MFR-vaccinen og autisme, Epilepsiforeningen og Netdoktors artikel om autisme 

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her