Derfor slår børnene katten af tønden

I dag er fastelavn børnenes fest. Men tidligere var højtiden ikke i børnehøjde. Fastelavn var faktisk en voksenfest, hvor mænd og kvinder klædte sig ud. Men hvorfor fejrer vi egentlig fastelavn i børnehaver og skoler i dag? Hvordan fejredes fastelavn i gamle dage? Og hvad er historien bag ‘slå katten af tønden’?

Hvornår er det fastelavn?

Fastelavnsdag falder altid syv uger før påskedag. Det vil sige, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts. I år falder fastelavn søndag den 15. februar.

LÆS OGSÅ: Tips og inspiration til børnenenes fastelavnskostume

Hvorfor holder vi fastelavn?

Op til omkring 1900-tallet var fastelavn stort set en voksenfest og havde ikke meget med børn at gøre. Mænd og kvinder brugte fastelavn til at forberede sig på den 40 dage lange faste. Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken og genopstandelsen.

Fastelavn betyder “fastelabend”, som betyder faste-aften – aftenen før fasten. I sydeuropæiske lande kaldes festen også “karneval”, som betyder “Farvel kød!”.

Før reformationen var maden under fasten tit groft brød, fisk og fed mad. Før fasten ville man altså gerne spise godt af det, der snart ville være forbudt, i over en måned. Det er samtidig disse madtraditioner, som er årsag til at fastelavnssøndag kaldes “flæske-søndag”, fordi det var en af de sidste dage, hvor man måtte spise kød.

LÆS OGSÅ: Guide: Smink dit barn uden risiko for allergi 

Hvorfor slår børnene katten af tønden?

Fastelavn forbindes i dag med sjove lege for børnene, spændende klæd-ud-kostumer og farverige fastelavnsboller. Men højtiden har traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.

Man slår derfor katten af tønden, fordi katten var et symbol på ondskab. Ved at slå katten ihjel i tønden, som man faktisk gjorde langt op i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel.

Fastelavnsriset blev også brugt til at fordrive ondskaben. Det skulle slå syndige tanker og dermed ondskaben ud af mennesket. Kostumerne og maskerne, som de voksne iklædte sig, havde dog flere funktioner: de skræmte ikke kun det onde væk, men de var også sjove at se på!

De flødeskums- eller cremefyldte fastelavnsboller, som børnene elsker at slubre i sig, har dog intet med ondskab at gøre. De symboliserer bare en sidste chance inden påske for at få noget ekstra lækkert at spise.

LÆS OGSÅ: Opskrift på de lækreste fastelavnsboller 

Kattekonge eller kattedronning? – Fastelavnslege, der hitter hos børnene

I dag kommer vi heldigvis ikke en kat i tønden, men derimod frugt eller slik. I gamle dage var det en stor ære at blive kronet til kattekonge eller kattedronning og det er en tradition, som stadig er populær blandt børn i dag. Måske kender du disse lege fra din egen barndom og ellers vil de med garanti være et hit hos dine børn.

Sæt halen på æslet
Mal et æsel på en plade. Nej hov, æslet mangler jo sin hale! Giv børnene bind for øjnene og halen i hånden. De skal nu forsøge at sætte halen fast det rigtige sted på æslet.

Bide til bolle
Hæng bollerne i en snor og placér dem så højt, at børnene lige akkurat ikke kan nå dem og derfor må hoppe for at nå dem med munden. Hænderne skal holdes på ryggen under udfordringen. Den, der får spist sin bolle først, har vundet. Man kan også give børnene bind for øjnene for at gøre det ekstra svært!

Sækkeløb
Du kender måske denne leg. Den var også populær i gamle dage. Børnene skal have begge ben nede i en sæk og stå på en lige linje. Når der bliver sagt start-parat-hop skal børnene hoppe afsted på livet løs for at nå først ned til mållinjen.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd