Derfor skal du ikke frygte en turbofødsel

Hvert år kommer 150 børn til verden i Danmark, mens forældrene er på vej til fødegangen. Selvom det kan virke dramatisk, er det ganske ufarligt, beroliger jordemoder.

Fødsler der sker på vej til hospitalet er sjældent et problem, fortæller jordemoder Lise-Mette Nielsen. Ved en såkaldt turbofødsel er det som oftest partneren, der bliver guidet igennem telefonen til at hjælpe barnet til verden.

Læs også: Hjemmefødsler

– Vi siger til ham – det er som regel faren – at han skal se, om han kan hjælpe moren til at gispe og lade være med at presse. Så glider barnet lige så stille ud. I virkeligheden er der ikke noget akut over det, fortæller Jordemoder Lise-Mette Nielsen, der godt af klar over at situationen kan føles meget dramatisk til trods.

Ved en turbofødsel er det vigtigste at holde barnet varmt på moderens mave og pakke det godt ind bagefter. Navlestrengen skal man blot lade være indtil Falck kommer og hjælper til.

Det er stort set kun flergangsfødende, der kommer ud for disse hurtige fødsler, og de sker meget sjældent for førstegangsfødende.

Kilde: Politiken