Derfor bliver dit blonde barn måske mørkhåret

Nogle børn starter livet som blonde og bliver gradvist mere og mere mørkhårede. Ens gener er afgørende for, hvilken hårfarve man ender med.

For at forstå, hvorfor nogle lyshårede børn ender med at have mørke lokker, skal man kigge på biologien bag hårets struktur.

Ens hårfarve er bestemt ud fra den mængde af pigment, også kaldet melanin, man har i håret. Der findes to slags melanin: det der hedder eumelanin, der regulerer det brune eller sorte i ens hår, og pheomelanin, der regulerer det røde i ens hår.

Læs også: Barnets motoriske udvikling

Des mere pheomelanin man har i håret, jo rødere vil det være, og samme forhold er gældende med eumelanin og den mørke farve. Hvis der ikke er nogen af disse pigmenter tilstede, er håret helt blond.

Den eksakte koncentration af eumelanin og pheomelanin i ens hår er bestemt ud fra, hvilke gener man har, og disse gener er ikke ‘tændt’ helt igennem vores liv, hvilket forklarer, hvorfor børnenes hårfarve kan skifte over tid.

Typisk vil børn med mørkt hår beholde deres hårfarve hele livet, mens nogle blonde børn vil blive mørkhårede. Genforskere mener, at det skyldes, at eumelanin-produktionen øges gradvist, jo ældre man bliver. Men hvorfor det forholder sig sådan er endnu uvist.

Kilde: Livescience.com