Chili, Mint og Sesam: 20 babynavne, der er lige til at spise

Her får du inspiration til både drenge- og pigenavne, der kun kan få dit mundvand til at løbe. 

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 15. april 2021

Med over 40.000 godkendte navne, er der er utrolig mange steder, man kan kigge hen, når man skal finde inspiration til den lille ny. Man kan kigge på de mest populære babynavne, eller man kan gå efter unikke drengenavne eller pigenavne, som meget få hedder. Man kan også gå efter et flot unisex navn, navne inspireret af naturen eller sågar navne, der er lige til at spise.

Her får du 20 babynavne, som også er navnet på en krydderurt, et krydderi, en frugt eller andre ting, der giver smag på tilværelsen og får mundvandet til at løbe. 

1. Chili 

Chili er ikke kun det stærke krydderi, det er også et rigtig flot pigenavn. Ifølge Danmarks Statistik er der 348, der hedder det i 2021. 

2. Mint

Man kan få mintpastiller eller minttyggegummi, men man kan også få det som et navn. Navnet Mint er et pigenavn, som kun to hedder i Danmark i 2021.

3. Figen

Figen smager skønt, men det er et mindst lige så skønt navn til en pige, som 39 hedder i 2021.

4. Hirse

Også Hirse er mere end noget, vi kender fra køkkenet. Det er også et smukt og unikt pigenavn, som kun tre hedder i Danmark. 

Læs også: Unikke drengenavne
 

5. Mynte 

Mynte bruges blandt andet i den velsmagende cocktail Mojito, men det kan også bruges som et navn til jeres lille pige. 769 hedder Mynte i 2021. 

6. Rejer

Der er også drengenavne, som kan få mundvandet til at løbe. Rejer er et godkendt drengenavn, men ikke udbredt. Ifølge Danmarks Statistik, er der nemlig endnu ingen, der hedder det.

7. Paprika

Paprika er et lækkert krydderi, som er i skabene i de fleste køkkener. Men det er også et lækkert pigenavn, som 58 hedder i 2021. 

8. Timian

Timian er en krydderurt, der kan bruges i mange velsmagende retter. Men det er faktisk også et navn, som både piger og drenge kan få. Ifølge Danmarks Statistik er der 32 piger og fire drenge, der i 2021 bærer det navn. 

Læs også:  Alma og Alfred topper navnelisterne

9. Acacie

Vi kender blandt andet Acacie fra acacie honning, men det er også et godkendt pigenavn, som kun en enkelt pige hedder i dag.

10. Kiwi

Også kiwi er mere end en sund og velsmagende frugt. Det er nemlig også et godkendt pige-og drengenavn. Ifølge Danmarks Statistik er der 13 piger og to drenge, der i 2021 bærer rundt på navnet.

11. Honey

Velsmagende i blandt andet te – men også et utroligt smuk navn. Honey er det engelske ord for honning, men også et godkendt pigenavn, som 24 hedder.

12. Musling

Musling er en delikat spise, men også et yderst unikt og delikat navn. Kun én pige hedder Musling i 2021. 

Læs også: Unikke pigenavne

13. Melis

Flormelis kender vi alle fra det søde køkken. Utrolig sødt i smagen, men mindst lige så sødt er det godkendte pigenavn Melis, som 47 piger hedder i dag.

14. Melisse

Den citronduftende urt, som blandt andet bruges til te, er også et smukt pigenavn. Kun fire piger hedder Melisse, ifølge Danmarks Statistik.

15. Asier

Det er på bordet til jul, men det er også et godkendt drengenavn, som 12 drenge hedder.

16. Merian

Merian er et krydderi, som er sødt og let, præcis som det godkendte pigenavn Merian, som 25 piger hedder.

17. Rosmarin

Rosmarin er navnet på en lækker krydderurt, men også et pigenavn, som kun to piger bærer i dag. 

Læs også: 50 flotte unisex navne

18. Soya

Soya bruger man i det asiatiske køkken, men man kan også bruge det som navn til sit barn. Soya er et unisexnavn, som meget få hedder. Ifølge Danmarks Statistik hedder kun én pige og én dreng Soya.

19. Papaya 

Papaya er en eksotisk frugt, der smager skønt. Men det er også et navn, I kan kalde jeres datter. Hvis I giver hende navnet, vil hun kun dele navn med 16 andre.

20. Sesam

Sesam er mere end små frø, vi bruger i madlavningen. Det er også et smukt og unikt drengenavn. Kun én dreng hedder Sesam i dag, ifølge Danmarks Statistik.

Læs også: 15 blomsternavne du kan kalde din pige

Kilder: Familieretshuset og Danmarks Statistik 

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her