Bør bedsteforældre blive trænet i børnepasning?

Bedsteforældrene mangler den fornødne viden om børnepasning, og det resulterer i, at de ufrivilligt udsætter deres børnebørn for farer, når de passer dem. Sådan lyder det i et nyt amerikansk studie.

Original forfatter Ema Seferovic, Redaktionsassistent 

Seneste opdateret 3. Juli 2017

Bedsteforældre bør instrueres i børnepasning, før de passer deres børnebørn.

 

Sådan lyder opfordringen fra den amerikanske forsker og børnelæge Tanya Altmann, efter et nyt amerikansk studie nu viser, at bedsteforældre ikke nødvendigvis har de nødvendige færdigheder og viden om børneopdragelse, selvom de selv tidligere har opdraget børn.

 

LÆS OGSÅ: Bedsteforældre der passer deres børnebørn lever længere

 

Blandt de 636 bedsteforældre, der er med i undersøgelsen, vidste næsten en fjerdedel af bedsteforældrene eksempelvis ikke, at små børn skal sove på ryggen. Omkring halvdelen af de adspurgte mente desuden, at et isbad er en god metode til at slå feber ned.

 

»Det lyder måske logisk, men det er farligt at udsætte et barn for et isbad, fordi det kan få kropstemperaturen til at falde for meget,« siger Andrew Adesmand, som er den hovedansvarlige bag undersøgelsen og chefudvikler på Cohen Childrens Medical Center i New York til CNN.

Undersøgelsen har fået flere forskere og læger til at slå alarm, heriblandt den amerikanske børnelæge Tanya Altmann, som kalder undersøgelsen for et “wake up-call”.

Kilde: Jyllands-Posten