Børn i sorg

Børns forståelse af døden afhænger af, hvor gamle de er. Der er derfor stor forskel på, hvordan børn reagerer, når en forælder dør. Her kan du læse, hvordan du som pårørende kan hjælpe et barn i sorg.

Af: Trine Gjerlevsen, Redaktionsassistent, 15. januar 2021

Der findes ikke noget mere ondt i verden, end når et barn mister sin far eller mor. 

Sorg kan vise sige forskelligt fra barn til barn, men der findes alligevel nogle ligheder i forskellige aldersgrupper. Det fastslår psykoterapeut Preben Engelbrekt, der er direktør i Det Nationale Sorgcenter, der tidligere hed Børn, Unge & Sorg.

0-2 år: Spædbørn og vuggestuebørn

Spædbørn reagerer typisk på selve adskillelsen fra den forælder, der er død. Det skyldes, at spædbarnet ikke forstår, hvad det betyder, at nogen er død, og at mor eller far ikke kommer tilbage igen. Det bliver derfor utrygt, græder og viser angst.

Udover adskillelsen fra den døde forælder reagerer barnet også på en ny og anderledes hverdag, hvor den efterladte forælder er i sorg. 

Hvordan kan man hjælpe barnet?

Det er vigtigt, at barnet får mest muligt tryghed. Det kan man blandt andet gøre ved at skabe faste rutiner i hverdagen. Det kan desuden hjælpe, at den efterladte forælder sover sammen med spædbarnet.

Barnets vuggestue eller dagpleje kan ligeledes støtte barnet gennem stabilitet og rutiner.

3-10 år: Børnehave- og skolebørn

Det er først ved 6-års alderen, at barnet får en fornemmelse for dødens betydning. Det betyder, at børn mellem 3 og 6 år savner den afdøde forælder på samme måde, som hvis forælderen var på en lang rejse. Barnet kan ikke forstå, at den døde ikke kommer tilbage.

I tiden efter forælderens død taler de yngste børn typisk meget frit om den døde forælder. Barnet føler sig forladt, og døden kan for barnet virke som en person, der har taget forælderen væk. Måske tænker barnet over, hvad det vil sige at være død, og det går op for barnet, at den anden forælder også kan dø. Det kan føre til angst for adskillelse.

Barnet kan desuden føle skyld, fordi det forstår forælderens forsvinden som om, det har gjort eller sagt noget forkert. Og desværre er det meget normalt, at børn tilbageholder deres følelser, fordi de ikke vil gøre mor eller far ked af det, og det kan gøre sorgen endnu sværere at håndtere.

Hvordan kan man hjælpe barnet?

Forudsigelighed og daglige rutiner er vigtige for barnet. Man kan lave en aftale med børnehaven om, at det er den samme pædagog, der modtager barnet hver morgen. Det kan være med til at skabe tryghed for barnet.

Derudover er det er vigtigt, at man snakker med barnet om dets følelser og den skyldfølelse, barnet måske oplever, understreger Preben Engelbrekt.

– Skyldfølelse er normalt i alle aldre, men jo yngre barnet er, desto sværere er det at bearbejde denne følelse på egen hånd. Det er meget vigtigt, at man snakker med barnet om det. Hvis ikke barnet selv giver udtryk for, at det føler skyld, kan man tage emnet op ved for eksempel at sige: ”Jeg har hørt, at nogle børn har skyldfølelse, og at det er ret almindeligt, så hvad med dig – er det noget, du går og tænker på?” siger han.

Hvis barnet har svært ved at tale om sine følelser, kan det måske åbne op ved at tegne sine følelser. Preben Engelbrekt fremhæver, at man ikke skal være bange for at vise følelser foran barnet. Det kan hjælpe barnet med at forstå, at det er helt okay at udtrykke sine følelser og være ked af det.

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Netdoktor