Amning reducerer risikoen for endometriose

Der er en sammenhæng mellem, hvor lang tid du ammer og risikoen for at udvikle sygdommen endometriose, viser et nyt britisk studie.


Original forfatter Ema Seferovic, Redaktionsassistent

Senest opdateret 4. september 2017


Jo længere tid du ammer, jo mindre er risikoen for, at du får sygdommen endometriose, viser et nyt studie fra British Medical Journal.


Når du har endometriose, har du livmoderslimhinde (endometrium) på et forkert sted. Livmoderslimhinden sidder normal vis i livmoderen, men hvis man rammes af endometriose kan slimhinden opstå både inde i livmoderen, men også helt udenfor livmoderen. Det vil sige, at man eksempelvis kan have endometriose på æggestokkene, i blæren, bughinden og tarmen.


Det anslås, at cirka 5 til 10 procent af danske kvinder i den fødedygtige alder lider af endometriose.


Læs også: Fakta om endometriose


Trods den allerede lave risiko for at få sygdommen, viser et nyt britisk studie nu, at risikoen kan blive endnu mindre, hvis man ammer sit nyfødte barn. Kvinder, der i løbet af livet har ammet kortere tid end en måned, har en risiko på 0,45 pct. for at få sygdommen, mens risikoen er helt nede på 0,18% for kvinder, der i løbet af livet har ammet mere end 36 måneder.


Læs mere om studiet her.

Kilde: British Medical Journal og Netdoktor