Amning: 7 ting, du skal være opmærksom på

Når man ammer, er man forbundet med sit barn på en helt særlig måde. Man er kilden til barnets næring. Derfor er det også vigtigt, at man selv er opmærksom på, hvad man indtager og i hvor store mængder.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 13.02.2019

Som ammende er det vigtigt, at man får de rette vitaminer og mineraler, da det kan påvirke modermælken, som videregives til barnet. Spiser man almindeligt og varieret påvirkes mælken sjældent, men der er alligevel nogle ting, man bør være opmærksom på, når man ammer. Her har vi samlet Sundhedsstyrelsens råd til ammende kvinder.

Læs også: Amning giver færre adfærdsproblemer

Når man ammer bør man:

  1. … spise efter de officielle kostråd
  2. … få tilstrækkeligt med langkædede n-3 fedtsyrer og B12-vitamin, da for lidt kan påvirke barnets kognitive udvikling.
  3. …spise 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fed fisk
  4. … maks spise én dåse tun om ugen, men undgå dåsetun fra albacoretun og hvid tun, da kviksølv kan skade barnets udvikling af hjernen.
  5. … indtage 500 mg calcium om dagen, hvis man ikke indtager mælkeprodukter.
  6. … maks indtage tre kopper koffeinholdige drikker herunder kaffe, the og cola, da det blandt andet kan gøre barnet uroligt og give det ondt i maven.
  7. … begrænse indtaget af alkohol, da mængden af alkohol i modermælken er det samme som mængden af alkohol i blodet. Derfor anbefales det, at man ikke ammer i 2-3 timer pr. indtaget genstand.

Vil du læse mere om amning generelt, kan du læse det i Alt Om Børns artikel om amning her.

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Sundhedsstyrelsen.