Alt Om Børn får nyt design

Foto: iStock.com

Vores hjemmeside får nyt design i næste uge. Vi bliver mobilvenlige og nogle funktioner ændrer sig.

Af Christine Foss, redaktør, 9. oktober 2019

15. oktober får Alt Om Børn nyt design og nye funktioner. Skiftet sker for, at Alt Om Børn kan blive mobilvenligt, men vi ændrer desuden nogle funktioner, så det bliver nemmere at finde rundt på hjemmesiden.

Noget indhold forsvinder

Alt Om Børn har debatter og mødregrupper, hvor brugerne kan udveksle idéer og gode råd. Disse vil fortsat eksistere, men der vil ikke længere blive oprettet nye mødregrupper hver måned. Vælg i stedet mellem forskellige kategorier i debatterne, eks. ‘navne’, ‘gravid over 35 år’ og ‘livet med børn’.

I debatterne har det tidligere været muligt at oprette profiler til sine børn med tilhørende billedgalleri. Børneprofilerne og billedgallerierne bliver nedlagt, og ønsker du at beholde billederne, skal du derfor gemme dem et andet sted senest d. 14. oktober.

Blogindlæg og -profiler vil også blive nedlagt, og du skal ligeledes gemme indholdet et andet sted, hvis du ønsker at beholde det.

Skiftet kan give midlertidige problemer

Vi bestræber os på at lave en så glidende overgang som muligt. Dog kan du omkring skiftet opleve, at nogle ting ikke virker som de plejer. De vil blive løst hurtigst muligt og vi beklager besværet i perioden.