7 tidlige tegn på ordblindhed

Børn med ordblindhed vil i nogle tilfælde allerede vise tegn på det længe før skolealderen. Det er vigtigt, at ordblindhed opdages så tidligt som muligt, så barnet får de bedste betingelser livet igennem.

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 18. marts 2019  

Som forældre er det altid vigtigt at være opmærksom på sine børns udvikling, og deres sproglige udvikling er ingen undtagelse. Det kan nemlig i nogle tilfælde afsløre ordblindhed allerede længe før skolestart.

Jo tidligere man opdager ordblindhed, jo bedre forudsætninger har man i både skolen og senere i livet. Med den rette hjælp mindskes udfordringerne i skolen.

Læs også: Barnets sprogudvikling 3-6 år

Det skal du holde øje med som forælder

De tidlige tegn på ordblindhed kan du som forælder være opmærksom på. Her kan det være tegn på ordblindhed, hvis dit barn

  1. … generelt er forsinket i sin sproglige udvikling.
  2. … kun siger få ord sine første leveår.
  3. … ikke er så glad for at sige nye ord, f.eks når I snakker om billederne i børnebøgerne.
  4. … har problemer med at tale f.eks. ved utydelig udtale eller forkert udtale af ord.
  5. … kun siger korte og enkle sætninger omkring 3-4 årsalderen.
  6. … har svært ved at høre rim eller om ord lyder ens.
  7. … ikke undrer sig over sproget og er nysgerrig på sproget.  

Børn er ikke ens, og det er deres sproglige udvikling nødvendigvis heller ikke. Der kan derfor være stor forskel på, hvordan børn udvikler deres sprog. Men hvis du er i tvivl, om dit barn måske kunne være ordblind, bør du kontakte en talepædagog.

Vil du læse mere om ordblindhed hos børn, så se Sygeforsikring Danmarks artikel om emnet, som er udarbejdet i samarbejde med Netdoktor.

Kilde: Sygeforsikring Danmarks artikel om emnet, som er udarbejdet i samarbejde med Netdoktor.

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her