5 gode råd til at forstå dit barn

Det er efterhånden en sjældenhed, at begge forældre i de danske børnefamilier ikke begge arbejder. Karrierer, der skal plejes – hunden, der skal luftes, og børnene, der higer efter mors og fars opmærksomhed.

Afstemning: Føler du, at du forstår dit barns signaler?

Hvad kan man så gøre for at forstå sit barn bedre?

Ifølge den amerikanske børneopdragelsesekspert, Amy McCready, skal forældre følge fem følgende råd:

1. Gør plads til positiv opmærksomhed
Giv dit barn opmærksomhed, også når han eller hun ikke gør noget galt – og sørg for at lege sammen uden forstyrrelser minimum 2 gange om dagen i 15 minutter. Når dit barn får nok opmærksomhed, har han eller hun nemlig ikke behov for at forsøge at skaffe den fra jer på en negativ måde.

2. Lad dit barn være med til at bestemme
Giv dit barn medbestemmelse i hverdagen. Hvis Sofie vil have en kjole frem for bukser på en dag, så gør det ikke alverdens forskel. Ved at give dit barn lov til at være med til at bestemme en gang imellem, undgår du raserianfaldene, der jo kun går ud på at få sin vilje.

3. Giv dit barn lov til at hjælpe til
Dit barn kan ikke gøre som du kan – lige så hurtigt og lige så godt. Men børn kan mere end man tror. Så lad dem hjælpe til med rengøring, oprydning og borddækning – det får dit barn til at føle sig vigtig, og samtidig lærer det ham eller hende at hjælpe til.

4. Lær dit barn at nej betyder nej
Ovetræthed fører tit til raserianfald – og så skal du trøste dit barn. Du skal ikke give dem en ’godbid’ for at tie stille, da det er en direkte nøgle til fælden, som barnet vil bruge hver gang han eller hun vil have sin vilje. Hvis barnet lærer, at et raserianfald ikke hjælper, vil det ikke længere forsøge sig med dem.

5. Lyt, når dit barn siger noget
Små børn har til tider svært ved at formulere deres budskab, og det gør dem frustrerede, hvis mor og far har for travlt til at stoppe op og lytte. Så inden du skælder ud, så overvej lige hvorfor dit barn mon siger, det han eller hun siger.

Afstemning: Føler du, at du forstår dit barns signaler?

Kilde: www.fpn.dk, Anne Bredahl, 15. september 2009. Originaltekst ”Bliv en bedre forældre: Afkod fem signaler”