3 tegn på at dit barn har brug for briller

Er dit barn uroligt, eller har det ofte ondt i hovedet, kan det skyldes, at barnet har problemer med synet.

 

Original forfatter Ema Seferovic, Redaktionsassistent

Senest opdateret 17. oktober 2017


Det kan være rigtig svært at spotte, at dit barn døjer med dårligt syn. Vejen til at finde ud af det er ved at være opmærksom på barnet, påpeger optiker Annette Slyngborg.


Er du i tvivl om, at dit barn har brug for briller eller ej?

Så vil optiker Annette Slyngborg her guide dig gennem 3 tegn, der kan være med til afsløre, om I skal tage en tur til øjenlægen med den lille.


  1. Vær opmærksom på barnets øjne


Skeler barnet på det ene øje? Eller lukker barnet for et af øjnene, når det skal koncentrere sig? Hvis ja, kan det indikerer, at barnet har problemer med synet.


Læs også: Skal mit barn have briller?


  1. Vær opmærksom på barnets opførsel

Prøv at lægge mærke til dit barns opførsel. Er der noget, der har ændret sig? Opstår der eksempelvis episoder, hvor barnet støder ind i ting? Eller begynder barnet at sidde tættere på tv’et, end det plejer? Er det uroligt? Hvis det er tilfældet, bør du overvejer, om det er tid til at bestille en konsultation hos øjenlægen, da det kan være tegn på, at dit barn har brug for briller.

  1. Dit barn klager over træthed eller hovedpine

Giver dit barn ofte udtryk for, at det har ondt i hovedet, eller fornemmer du en ualmindelig form for træthed hos den lille i en periode, så bør du også her være opmærksom på, at det kan skyldes problemer med synet.

Kilde: Jyllands-Posten