2019: Årets mest læste nyhedsartikler

Vi giver et tilbageblik på årets mest læste nyhedsartikler på Alt Om Børn. 

Af: Julie Fristed Hansen, Redaktionsassistent, 19. december 2019  

2019 må siges at være navne-året. Alt Om Børns læsere har været helt vilde med vores navneartikler. Blandt de 10 mest læste nyhedsartikler fra 2019 er fire af dem artikler, som giver inspiration til navne. Her kan du se listen over årets 10 mest læste nyhedsartikler.  

1. Flotte og unikke pigenavne

På en førsteplads har vi vores artikel Flotte og unikke pigenavne. Her har vi listet 50 flotte pigenavne, som mindre end 100 danskere har.   

2. Flotte og unikke drengenavne

Stærkt efterfulgt har vi vores artikel Flotte og unikke drengenavne, der ligesom artiklen om pigenavne indeholder en liste med 50 flotte navne, som mindre end 100 danskere har. 

3. Børn bør ikke tvinges til at sige undskyld

På en tredjeplads har vi vores nyhedsartikel Forskning: Børn bør ikke tvinges til at sige undskyld. Den tager udgangspunkt i et studie, der viser, at det ikke er undskyldningen i sig selv, der giver børnene empati, men derimod forståelsen af, hvorfor deres handlinger skader.

4. Tidlige tegn på ordblindhed

I top finder vi også artiklen 7 tidlige tegn på ordblindhed. Jo tidligere man opdager ordblindhed, jo bedre forudsætninger har man i både skolen og senere i livet. Derfor har vi listet en række tidlige tegn på ordblindhed, og den har I taget rigtig godt imod. 

5. Få et vellykket babyshower

Endnu en meget populær artikel er Din guide til et vellykket baby shower, som guider dig som veninde, søster eller svigerinde til at arrangere et vellykket babyshower. Har I mon fundet inspiration her til årets babyshowers? 

6. Virker solcremen fra sidste år?

Også en sæsonaktuel artikel er at finde i toppen. Artiklen Virker solcremen fra sidste år? er landet på en flot 6. plads over de mest læste nyhedsartikler i 2019 på Alt Om Børn. Her får du svaret på, om du er nødt til at investere i en ny solcreme, når solen begynder at titte frem, eller om du kan genbruge solcremen fra sidste år.

7. Hvad hedder børnene i dit område?

Der er forskel på, hvilke børnenavne der er populære i København, og hvilke der er populære i Nordjylland. Det hedder børnene i dit område er en artikel, som viser, hvilke navne der hitter i de forskellige landsdele. 

8. Gode råd til at få dit barn til at sove

Som forældre kan det være stressende og opslidende, hvis ens barn har svært ved at finde ro eller vågner flere gange i løbet af natten. Derfor overrasker det ikke, at vores artikel Gode råd til at få barnet til at sove  ligger i top 10. 

9. Hugo og Ellie stormer frem

Endnu en navneartikel har været populær i 2019. Artiklen Populære navne: Hugo og Ellie stormer frem  lander på en flot 9. plads.

10. Det skal du vide om den nye skilsmisselov

2019 var året, hvor vi fik en ny skilsmisselov, der har betydning for skilsmissesager, hvor der er børn involveret. Vores artikel Det skal du vide om den nye skilsmisselov gennemgår fem ændringer, som loven har medført.

Rigtig godt nytår fra hele Alt Om Børn redaktionen 🙂 

Få flere nyheder i Alt Om Børns Nyhedsbrev her

Kilde: Google Analytics