Din søgning gav:

 

Skilsmisse hvordan fortæller vi det til vores søn på 10 år

5693

mineguldklumper

29. januar 2011 - 0:52

Puha det værste venter stadig, vi er blevet enige om at skilles inden vi køre hinanden helt i sænk, det er bare så svært, selv om vi begge godt ved det er det der skal til. Forud er gået lang tid hvor det hele bare er kørt ned af bakke, nu arbejder far ude en del af tiden, troede måske lidt naivt at så skulle det nok gå, men det gør det bare slet slet ikke. Far har aldrig deltaget særlig meget i hjemme livet og det der er omkring vores to børn. Fritidsaktiviteter, skole, ferie osv har han som regel meldt fra overfor, og jeg har selv været afsted med børnende. Lillesøster er jeg ikke i tvivl om nok skal klare det, når hun lige har sundet sig. hun har aldrig rigtig søgt sin far, opdagede hurtigt at der ikke var så meget at komme efter, elsker ham dog stadig, men er ligesom ok med det han giver Min store bekymring er storebror, som bare savner sin far så voldsom meget allerede nu, hvor han dog trods alt er her ind imellem, han har haft/har stadig problemer i skolen, er grov overfor klassekammeraterne, lærer osv. og virker bare ikke rigtig glad. Kan selv formullerer at han savner sin far, og er ked af at vi ikke er en "rigtig" familie, hvor far er med i alt hvad der foregår ligesom han ser v vennerne, synes ikke det er fedt at det er mor der står på sidelinjen, når det ellers er fædre. Og nu lader vi så snart dem sidste bombe springe i hans lille verden der ellers er slem nok for han. hvor ville jeg ønske at det ikke var nødvendigt, men det er det desværer.  Hvordan fortalte i det til jeres store børn ( vi vil fortælle det til dem en af gangen, så vi begge kan tage os af vores søn når hans verden bryder sammen) Hvordan tog de det efterfølgende? Undskyld det blev så langt, og tak fordi du læste med.


Log ind for at besvare indlægget

Del med andre

Facebook Twitter Twitter

Svar (3)

5693

mussepynt

29. januar 2011 - 16:02

Hej...

Min historie er en gyser, så er du forberedt.

Dengang vi blev skilt, var det mig der tog beslutningen, uden om min eks-mand. Det gjorde jeg fordi jeg i flere år havde erfaret at han aldrig lyttede eller dragede erfaringer af de fejl han begik. Nu skal det ikke forståes sådan at det var mig der udelukkende afgjorde hvad der er rigtigt og forkert, men når et forhold udvikler sig til seksuelle overgreb (på mig), verbale overgreb (på børnene og mig), og en kæmpe hensyntagen til ham (en voksen), så vi andre ikke længere kunne holde ud at være her, for at hans tilværelse kunne hænge sammen, ja så var der ikke længere nogen vej tilbage. Vi havde ikke haft dialog længe og derfor besluttede jeg mig for skilsmisse.

Det drøftede jeg med min psykolog før jeg sagde det til ham. Hun anbefalede mig at være ærlig overfor børnene, uden drama, og i børnehøjde.

Lige som alt muligt andet her i huset, blev det også mig der skulle fortælle det til børnene....og det gjorde jeg få timer efter jeg havde sagt det til min eks.

Jeg sad med børnene og fortalte det...at vi skulle skilles og ikke bo sammen mere. At vi gjorde hinanden kede af det, og derfor ikke skulle bo sammen mere. At vi havde prøvet at blive gode venner og prøvet at gøre hinanden glade igen, men at vi ikke kunne finde ud af det. At vi skulle bo hver for sig, så de voksne også kunne blive glade igen. (Begge mine børn havde jo set og oplevet hvad der var forgået her i huset, så det var ikke nyt at mor var ked af det)

Min datter på 5, sagde ikke så meget, min søn på 8 år blev ked af det.

Det skulle vise sig at den dag blev det mindste problem.

Samme dag rejste min eks tilbage til dk (vi boede i Spanien på det tidspunkt. Børnene og jeg bor her fortsat), og siden har han kun været tilbage 1 gang, på 2 år og 4 måneder) Han fik job og bolig i dk uden jeg vidste det.
Det blev også mig der måtte fortælle børnene at deres far ikke kom tilbage til Spanien. Mig der sad tilbage med fælles ejendom, bil og virksomhed.

Jeg har haft børnene hos mig dag og nat siden han rejste. Hans interesse for dem er forsvindende lille, og han spørger aldrig til deres velbefindende. Han har fået en ny familie nu.

Min yngste har det godt nu. Hun spørger næsten aldrig til ham, og taler aldrig med ham i telefonen. Hun vil ikke.

Min ældste, som bliver 11 i næste måned, har det svært. Meget svært til tider. Han elsker og hader på samme tid.

Han savner sin far, men er samtidig bange for ham. Der har været nogle grimme episoder hvor ham og hans far har talt i telefonen, hvor hans far har svinet mig til overfor min søn. Rigtig mange gange har han kastet op om natten, når tankerne er blevet for mange og vreden for stor.

Jeg har talt med ham dag og nat. Siddet hos ham og prøvet at trøste ham. Prøvet at svare, så godt jeg kunne...man jeg kan ikke give ham et fornuftigt svar på hvorfor hans far er rejst. 

Sidste weekend ville han så gerne prøve at tale med ham i telefonen. (Han har ikke talt med sin far siden han var hernede i april måned, sidste år. Hans far var hernede i April. Jeg var med da de skulle mødes, på min søns opfordring. Men mødet varede kun 20 min, da min eks VILLE have børnene alene. Men det kunne jeg ikke tillade da ingen af mine børne ønskede at være alene med ham. Så det endte med at han råbte skældsord efter mig, truede med at tage børnene fra mig, jagtede os i bil bagefter osv. Årsagen til at de er blevet så bange for at være alene med ham er at han havde været fysisk overfor min datter, da han havde dem den første jul efter vi var blevet skilt) Han havde kun lige aftalt med sin far at de skulle tale sammen dagen efter, da drengen igen begyndte at kaste op og havde diarre det meste af natten...det stoppede da jeg sagde til ham at han gerne måtte aflyse aftalen med din far.

Så for at gøre lidt status, vil jeg sige at det har været et rædselsfuldt forløb...men alternativet (ikke at blive skilt) var ikke en mulighed.

Begge mine børn er blevet mere glade efter vi er gået fra hinanden, mere og højere selvværd, til trods for alt der fulgte med.

Jeg selv nåede kun lige ud...ud af et meget usundt og opslidende forhold. Det har naturligvis også taget på mig og givet mig dårlig samvittighed. At jeg ikke gik noget før, men jeg var ikke parat før.

Jeg havde gjort det igen, gået fra ham, altså. At se børnene udvikle sig positivt , til trods, er det hele værd. Min søn på 11, har for længst overhalet sin far, når det komme til følelsesmæssig intelligens. 

Min søn er gået en klasse om, pga det kaos der til tider også har præget hans hverdag...

Jeg taler med jævne mellemrum med min psykolog, i starten mest om mig selv, men sidenhen mest om børnene og deres udvikling....for jeg har jo aldrig prøvet det her før. Til tider synes jeg det har været meget hårdt. Hårdt at se at mine børn har været så såret og forladt....men vi kommer os, stille og roligt, og forholder os så godt vi kan til livet og virkeligheden, som desværre viste sig at være mere barsk end godt var.

Min historie var jo ikke "bare" en skilsmisse. Mine børn blev også forladt at deres far...sådan rigtig eftertrykkeligt.

Ingen skilsmisse er let, men jeg synes man skylder sig selv og sine børn at tage livet alvorligt. Vi er deres rolle modeller, det er os der skal vise vej. Derfor kan det, som du selv siger nødvendigt at tage sådan en svær beslutning. Der er ingen, og slet ikke børnene der bliver lykkelige af at bo i et hjem der ikke fungere.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke. Kan kun anbefale at tale med en psyk eller lign. Det er sgu svært selv at vide om det man gør er rigtigt eller forkert. Det har i hvert fald hjulpet mig, rigtig mange gange.

Venligst

Ditte.

 

Log ind for at besvare indlægget |

5693

mineguldklumper

30. januar 2011 - 1:44

Hej Ditte.

Mange tak for dit svar, og ja det er da noget af en gyser. Vi har lige set på et lejet hus til x-manden, få kilometer fra hvor ungerne og jeg skal bo, så forhåbentlig vil han bevare en kontakt med dem, når han er i danmark, men usikkerheden er der da, bla. pga hans egen barndom, han mistede stort set kontakten til sin far, da han flyttede fra dem som børn.

Ønsker også dig og dine børn en rolig hverdag fremover.

MVH

Log ind for at besvare indlægget |

5693

mussepynt

30. januar 2011 - 11:48

Tak...

Ja man må jo desværre erkende at de afsavn der er lidt i barndommen ofte bliver overført til egne børn. Min eks-mand har nemlig også selv en far, som har været meget fraværende...

Håber I finder ud af det.

For mit vedkomne synes jeg at når først beslutningen blev truffet, så var der kun en vej og det var fremad. Fra den dag af begyndte et andet liv. Et liv hvor man kan begynde at finde sig selv igen.

Igen ønsker jeg dig rigtig meget held og lykke.

Ditte

 

Log ind for at besvare indlægget |

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
5/9Hej Bente. Tak for dit råd.Juli 2003
1/9Magnetisk legeøtjAugust 2007
10/8Kære Pia, jeg vil så gerneSeptember 2003
10/8Kære Helene, lykkes det digSeptember 2003
10/8Hej Michael, er det lykkesSeptember 2003
10/8Kære hl, hvis det lykkedesSeptember 2003
10/8Kære Pia, kunne jeg købe enSeptember 2003
24/7Storesøsterreaktion?Maj 2019
11/7Vil gerne ammeFebruar 2020
25/6svarMaj 2018
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
9/9Min kæreste fik også kejsersnitSnart gravid
29/8Tror det det desværre ikkeOrdet er frit
24/8Hårdt at være alene-farOrdet er frit
21/8Nogle kan du, andre kan du ikke...Ordet er frit
2/8Gravid med 3 barnGraviditet
30/7Ja - men åbenbart ikke mange andre...Gravide over 35 år
24/7Storesøsterreaktion?Livet med børn
15/7Kan man stole på sammenligningstjenester?Ordet er frit
12/7Jeg kender ikke lige tilOrdet er frit
12/7Forvirret gravid eller ejSnart gravid
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
4/12autostol 500 kr.
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Foto: iStock.com
Gravid og problemer med mit temperament
Sundhedsplejerske Hej brevkasse Jeg skriver til jer, fordi jeg har fået store probl...
Foto: iStock.com
Kan ikke styre min søns temperament
Sundhedsplejerske Hej Jane, Jeg har den dejligste søn på 15 måneder. Jeg er alenemo...
Foto: iStock.com
Min 9-årige datter er morsyg
Sundhedsplejerske Jeg har en datter på 9 år, som er morsyg og har været det en del tid. ...
Annonce