blev tirsdag den 23/3-10 faderløse.

Deres far valgte at give op overfor livet og begik selvmord.

Tirsdag morgen kl. 04.36 bankede det på min hoveddør og jeg tænkte: vicevært kom igen senere og vendte mig om på den anden side. Da det så igen bankede hårdere på døren kiggede jeg på det tændte TV og efter lige at have sundet mig lidt kunne jeg godt udfra ingen programsending se det ikke kunne være viceværten. Op af sofaen med mig og ud i køkkenet og inden jeg havde fået tændt lyset var der blevet banet på endnu en gang og til sidst ringet på. Jeg åbnede terassedøren i køkkenet og udenfor stod 2 politibetjente og igennem mit hoved fløj tanken: Pis min bil er blevet stjålet. De sagde til mig: Vi kommer med en forfærdelig besked og flere gange spurgte jeg dem hvad der var sket. Da de så sagde det drejede sig om Henrik, så vidste jeg godt lidt hvad klokken havde slået. Han var på det sidste meget nedtrykt og virkede deprimeret og følte det hele faldt ned over hovedet på ham og han kunne ikke se nogen løsninger eller ville tage imod den hjælp han blev tilbudt. 

Betjentene kom indenfor og jeg fik at vide Henrik havde begået selvmord ved at brænde sig selv af i hans bil udenfor hans hus.

Det var godt nok en chokerende meddelse at få på den tid af morgenen. Betjentene ville have jeg skulle ringe efter mine forældre så jeg ikke var alene. Da jeg hentede min mobil for at ringe, så jeg der var kommet en besked fra Henrik. Der stod: Undskyld, men jeg elsker og savner jer for meget til at kunne fortsætte uden jer. og den var sendt kl. 01.42.  Han havde skrevet et afskedsbrev, men fordi politiet endnu ikke har identificeret ham har jeg endnu ikke set breve, som er tilstilet børnene og jeg. Lige nu går vi og afventer svar på DNA-prøven, som skal endeligt afgøre om det er ham politet fandt i bilen efter at have slukket branden.

Den første uge gik med sorg over han havde valgt sådan en drastisk måde og over at have mistet ikke bare børnenes far, min tidligere samlever men også en god ven gennem mere end 13 år. Nu er vreden så kommet op til overfladen - hvad fanden bildte han sig ind bare at overlade mig med ansvaret for 3 børn og den sorg de nu skal lære at leve med men også et savn af en far i deres liv.

Vi prøver bare at klare hver dag der kommer og få det bedste ud af det, men det bliver sgu hårdt at stå alene med 4 børn, hvor de 3 er her 24/7 og familien nu skal være min aflastning i stedet for hver 2. weekend, som jeg brugte til at lade op og samle overskud til de næste 2 uger.

Mange hilsner 

Rikke, Alessandra, Amalie, Kasper og Magnus