minimumin

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 69 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: kvalm og diaré før fødslen??? #2703646
    minimuminminimumin
    Medlem

    Ja, for mig var det også et tegn… 

    Havde meget dårlig mave hele natten til mandag – og så meget kvalme om mandagen at jeg kunne slet ikke klare noget som helst. Havde også mange plukkeveer, som ugerne inden og var rigtig træt. Om eftermiddagen havde jeg ondt i kroppen og lidt feber, men så begyndte veerne. Jeg fødte så i løbet af natten, 10 dage inden termin 😉 

     

    som svar til: Ventetiden…. #2701959
    minimuminminimumin
    Medlem

    Hej alle! 

    Ja her er det lidt frem og tilbage om jeg synes tiden går for hurtigt eller for langsomt… 

    Som hos nogle andre, har det været constant sygdom de sidste par uger og det sætter sin spor. Havde selv influenza og høj feber i sidste uge, og puha det er ikke sjovt. Min kæreste var også syg, men ikke med så høj feber så vi kunne passe Hilmar (knap 20 måneder) lidt skiftevis. Stakkels dreng så rigtig meget fjernsyn. Ikke at han er utilfreds, men det bliver hurtigt en dårlig vane og nu synes han jo at mors computer er kun for ham og skal vise sesame street dagen lang. Sådan nogle uger kan man godt savne at have storfamilien ikke tættere på. 

    Jeg er nu “kun” forkølet og tilstoppet, men hold da op hvor jeg er energiløs. Julen nærmer sig rigtig hurtigt men jeg er mest presset fordi jeg skal aflevere en opgave den 19.december. Og er slet slet ikke klar. Selvom jeg har været sygemeldt har det ikke været særlig nemt at holde styr på at læse, med bækkenløsning og smerter. Hvis jeg skal noget, kræver det panodiler eller at jeg er færdig bagefter og helst skal kunne sove et par timer midt på dagen. Ikke altid særlig god til at lytte efter, når man bare skal få tingerne gjørt men prøver at passe på så det ikke bliver endnu værre. 

    Har allerede meldt mig fra en af de to eksaminer jeg havde tænkt mig at gennemføre, det blev bare for meget. Men det er en design kursus, så jeg fik lavet alle delprojekterne og kan derfor nøjes med kun at aflevere projekt næste semester. Så jeg håber endnu mere på at dreng nr. 2 er villig til at sove så det kan lade sig gøre…. 😉

    Jeg sover også helt vildt dårligt, og synes jeg har mange plukkeveer som er meget ubehaglige. Smerter nederst i maven. Især smertefuldt hvis jeg skal tisse. Var næsten sikker på at det måtte være blærebetændelse, men var hos lægen i går og der var intet. Hun mente at det nok var barnet som presser på blæren, ligamenter og andet hvor jeg i forvejen har ondt pga. bækken/symfyseløsning. 

    Det er sjovt hvordan maven er helt anderledes end sidste gang. Jeg synes man næsten kan mærke forskel i personlighed allerede nu. Som andengangsfødende er der ikke lige så mange kontrol hos jordemoder, men jeg har kunnet mærke at han ligger tit med hovedet ned venstre og sparker ind i siden eller op mod ribbene i den anden side. Så en semi tværleje, som er SLET ikke særlig behagligt. Håber han snart holder op med det og lægger sig rigtigt. Jeg ved det er unødvendige bekymringer nu – men da min sidste fødsel var rigtig svær, dels pga. af han var stjernekikker og kom skævt ned i bækkenet så tænker jeg mere over det. 

    Nåh, men selvom jeg først har termin d. 19.1 så har jeg kun lyst til at ordne det praktiske og vaske tøj men alt det må vente til efter 19.12 eller til efter jul. Så egentlig har jeg brug for de uger der efter jul for at blive klar. Noget tøj har vi jo liggende fra Hilmar, men han er født senest i april så vi har ikke så meget vintertøj i små størrelser. Jeg regner dog med at benytte udsalget i januar, måske online butikkerne hvis bækkenløsningen bliver værre…    

    julehilsen 

    Asta 34+4

    som svar til: Er det okay??? #2700412
    minimuminminimumin
    Medlem

    Hej! 

    Jeg måtte bare skrive ogå – har ikke været så aktiv herinde de sidste måneder men står jo i helt den samme situation med dreng fra april 2010 og venter dreng nr 2.

    Vi havde næsten besluttet os for ikke at få kønnet at vide – graviditeten var en overraskelse så det passede meget fint. Men jeg var faktisk også overbevist om at det var en dreng men kunne mærke at jeg håbede lidt på en pige… Følte at det var helt forkert så ville hellere få det vat vide nu end at gå at håbe på pige hele graviditeten. Underlig følelse og kunne slet ikke formulere det til andre at jeg egentlig var en lille smule skuffet. Men selvfølgelig super glad for at barnet var sund og alt så godt ud.

    Bliver også en smule irriteret over de mange som har sagt “nåh det er da økonomisk” at vente to drenge med kort mellemrum men kan sagtens være rigtig glad for det nu og sikker på at de kommer til at få meget ud af hinanden 🙂 Vi synes det er godt med to for nu, kan ikke helt forestille mig nr 3. Men er allerede nervøs om jeg så ville blive endnu mere skuffet hvis det lille mirakel bliver en 3 dreng…. 

    Håber det går godt hos dig – glæder mig til at følge jer lidt. Jeg har termin i slutningen af januar, så er lige begyndt at føle mig rigtig gravid med stor mave når jeg skal løbe efter Hilmar eller tumle rundt i fodbold og lege med duplo på gulvet 😉 Bækkenløsning hjælper heller ikke der ehe.

    Kærlig hlisen 

    Asta & Hilmar 19 måneder og & lilleny 30 uger

    som svar til: Vægtstigning – hvor meget? #2697942
    minimuminminimumin
    Medlem

    Jeg tog ca 7-8 kg på under sidste graviditet og var faktiskt et par kg lettere efter at jeg havde født end før jeg blev gravid. Men så nemmt gik det ikke under barselen, min krop samler åbenbart kg mens jeg ammer…. Når man nu troede at ekstra kg forsvandt under amning, øv.  Så jeg havde stadigvæk et par ekstra kg på da jeg blev gravid den her gang. Nu har jeg allerede taget 5 kg på (24+2), og synes jeg kan mærke det rigtig meget på maven og resten af kroppen. Egentlig mere end 5 kg burde, hænger nok sammen med at det er en del anderledes når jeg er mere besværet og sygemeldt i stedet for at rende rundt så meget som sidst. Bliver sku lidt nervøs for de sidste 15-17 uger og vægtstigningen, så jeg må hellere passe lidt ekstra på med maden når jeg ikke kan bevæge mig helt så meget jeg vil bga. bækkensmerterne.

    Som mange kloge damer har sagt, så er der ikke alt man kan styre – ud over at spise rimelig fornuftigt og bevæge sig det man kan. Kroppen og hormonerne tager over, nogen får rigtig meget vand i kroppen som forsvinder hurtigt efter fødslen selvom vægten siger mange plus kilo.  

     

    som svar til: Plukkeveer og “niv” i maven ?? :( #2697829
    minimuminminimumin
    Medlem

    Hej! Ja, jeg har det lidt på samme måde. Blev sygemeldt i sidste uge pga. bækkensmerter og jeg fik lægen til at tjekke om jeg havde blærebetændelse -fordi den kan være næsten uden symptomer, men giver værre plukkeveer og hvis ubehandlet i længere tid muligvis for tidlig fødsel. Så det kan du måske få tjekket. 

    Men der var intet galt med mig, og da jeg klagede over plukkeveer og niv sagde lægen bare at jeg skulle hvile – op med benene og slappe af. 

    Det er vist også i de her uger, 20-25 hvor det er meget almindligt at man har ligamentsmerter da det hele udvider sig meget (jeg har i hvertfaldt lige pludselig fået rigtig stor mave)

    Jeg havde også mange plukkeveer i sidste graviditet, og fandt ud af at det er meget forskelligt. Nogle mærker næsten aldrig til det, måske en lille smule helt i slutningen imens jeg følte det rigtig meget hvis jeg skulle gå langt, rejste mig hurtigt, vende i sengen etc. (Super heldig hva…) Den ene gang blev jeg sendt af lægen til fødemodtagelsen for at få kørt strimmel (også en del senere i graviditeten) og de var riiimelig afslappede med alt som hed plukkeveer og forsvinder ind i mellem. Fik besked på at ligge ned og dybe vejrtrækninger, hvis de bliver ved regelmæssigt selvom man slapper i længere tid, så skal man reagere. 

    Men som de andre siger, få det tjekket hos lægen eller ring og snak med jordemodercenteret hvis du føler det er rigtig ubehagligt – de plejer at være rigtig søde og bedre for oft en for sjældent. 

    Håber det går over 🙂

    Asta (24 uger)

    som svar til: #2693391
    minimuminminimumin
    Medlem

    Hej begge to! Faldt lige over dit indlæg om forskellen her anden gang….  Har tidligere tænkt på at skrive et indlæg om det, men ja trætheden og manglende overskud står tit i vejen for at jeg er aktiv her inde. Ja puha, jeg synes også jeg blev overrasket. Især synes jeg at trætheden og dermed kvalmen er en milliard gange værre den her gang, men det tror jeg mest skyldes at man måske ikke sover ordenligt (her hos os i hvertfaldt), og efter arbejdet så skal jeg ud at lege og løbe efter min friske dreng på lidt over 14 måneder.  Jeg er også desværre begyndt at få meget ondt i ryggen / bækkenet som jeg havde sidst og ved godt at det ikke hjælper at jeg bærer meget rundt på den store. 

    Jeg har lige været til nakkefoldeskanning, (mandag) og hun spørgte hvor langt jeg var henne ifølge min egen beregning. Jeg måtte erkende at det vidste jeg ikke, men nok 11, eller hmm måske 12 uger… hmm. Hun kikkede lidt sjovt på mig. Jeg havde været til tidlig skanning pga. at vi har mistet før men jeg havde bare ikke følgt med i ugerne… 

    Det kan godt komme lidt dårlig samvittighed ind i mellem over hvor lidt jeg har tilovers for den lille spire, men på samme tid har jeg også en mere “pragmatisk” tilgang til det, for at overleve de første måneder. Håber rigtig meget at jeg kan nyde det når vi kommer lidt længere i graviditeten. Der er stadigvæk en del stress og press på os, da min kæreste er i gang med specialet og derfor usikkert om han når at blive færdig og få arbejde hurtigt nok til at få ret til barsel. Jeg er lige kommet ind på en ny kandidatuddannelse og NU ville jeg virkelig kaste mig over noget nyt og udfordrende. Den sjarme må jeg erkende at er en smule forsvundet, når jeg kan stresse over gruppearbejde, opgaver i december og en mundlig eksamen i midden af januar (har termin 19.januar) Det kan jo være at man er frisk helt til slutningen, men det kan også godt være at man ikke kan holde til det. Umuligt at vide på forhånd men den usikkerhed synes jeg godt kan være lidt skræmmende. Men vi forsøger at tænke positivt, det med økonomien vil løse sig på en eller anden måde. 

    Som I skriver er vi også meeeget spændte på hvor meget man kan forberede sådan en lille størrelse på at blive storebror. Han bliver omkring 20-21 måneder så lidt vil han nok forstå, men aligevel. Jeg ved det bliver svært i starten, men vi håber også at det bliver så godt for dem senere hen. 

    Jeg har udsat det at fortælle nyheden til andre end nære venner. Kan mærke at jeg havde brug for at være sikker i min sag at det var det bedste som kunne ske 🙂 – Det tog lige lidt tid fordi det ikke var planlagt. I starten kunne jeg mærke at jeg var sårbar over for alle de kommentar som jeg forestillede mig at alle ville nævne. Nu er jeg mere ligeglad, hvis vi er lykkelige og klar til en spændende opgave med to dejlige børn så kan folk tænke hvad de vil. Ja? 

    Synes det er så kort tid siden sidste gang, utroligt hvor meget har ændret sig siden.

    Glæder mig til at følge jer, 

    mvh Asta 12+6

     

    som svar til: Ja, så melder jeg også fra… #2692296
    minimuminminimumin
    Medlem

    Kære Ilia, hvor frygtligt. Jeg kender det desværre godt, har to gange fået at vide til skanning at der ikke længere var hjertelyd. Det er bare ubeskriveligt svært, og så den omgang med udskrabning og narkose ovenpå det hele. Jeg har stadigvæk ikke helt tiltro til min krop at den ikke viste tegn på at noget var galt. Vi fik heller aldrig at vide hvad var galt, tredje gang jeg blev gravid var alt ok. 

    Nu har jeg ligsom dig været til skanning i uge 8-9 hvor alt var i skønneste orden og skal til nakkefoldeskanning om to uger. Kan godt mærke at jeg begynder at være nervøs for at det sker igen. 

    Men pas godt på jer selv, det tager tid at bearbejde og komme sig igen. Din krop har jo været igennem en del ændringer og hormonerne kører, så brug al den støtte og hjælp du kan få til tage det med ro og når du føler dig klar så er det så vigtigt at få snakket om oplevelsen men nogen du stoler på. Jeg oplevede at det var enormt hårdt at åbne op om det, og at mange slet ikke forstår hvor meget det gør ondt at miste.

    Og hvis du på et tidspunkt har brug for at snakke/skrive til nogen som har været der så er du meget velkommen til at skrive til mig. 

    Det hjælper ikke lige nu, men når I føler jer klar igen så vil det lykkes for jer. 

    Stort kram

     

    som svar til: Hvor meget har i taget på i vægt ? #2692294
    minimuminminimumin
    Medlem

    Jeg har taget 2 kg på, som jeg synes er utrolig irriterende når jeg tænker på hvor lidt lyst jeg har til mad. Både frygtlig plaget af kvalme og forstoppelse og mavesmerter. Ikke lige særlig lækkert. Men at blanding af kvalme og at være konstant sulten gør at jeg har spist meget mere brød end jeg plejer. Toast med smør og banan og kakao spiste jeg i flere dage. Nåh, men som I siger håber at det aftager med kvalme og fordøjelsesproblemer så jeg kan spise salat igen og finde energi til lidt motion. 

    som svar til: Kvalme og opkast #2691515
    minimuminminimumin
    Medlem

    Ja jeg har det på samme måde, forsøger at spise hyppigt og lidt at gangen men er stadigvæk plaget af kvalmen mere eller mindre i hele døgnet. Nogle dage værre end andre hvor jeg kan næsten ikke komme ud af sofaen. Forsøger at tænke at jeg er heldig at jeg ikke kaster op hele tiden, men lammende kvalme er bare svær at holde ud. Hvordan jeg skal være aktiv på arbejde hvor vi har travlt lige nu er et mysterium for mig. Jeg tror jeg bliver nødt til at fortælle min chef om graviditeten snart, da det er ved at være underligt at jeg har havt næsten mindst en sygedag per uge pga. kvalme eller hovedpine. 

    Nåh, ja jeg tager en dag ad gangen og håber at det går over senest om 4 uger…. og indstille mig på at der desværre ikke er meget jeg kan lige nu, ud over lige at klare arbejdsdagen og lege med min dreng på 14 måneder.  Jeg ved jo at det bliver bedre 🙂

    som svar til: Desvaerre ikke denne gang :( #2690017
    minimuminminimumin
    Medlem

    Hej Bøs. 

    Jeg føler med dig, kender alt for godt hvor svært det er at miste. 

    Husk at giv dig lov til at være ked af det – det er virkelig hårdt og desværre ikke alle som kan forstå det. Og måske få mennesker som overhoved vidste at du var gravid. Men find nogle du stoler på og snak det hele igennem, det er ikke “kun” tidlig spontan abort hvor du skal lade som intet er sket. Der forsvinder en drøm om dette barn, om lige præcis den her fremtid. Man føler sig virkelig tom og trist. Selvfølgelig kommer der ny glæde, og livet forsætter og overrasker, men jeg kan huske at jeg blev meget vred over for lægerne som sagde bare helt kold, nåh men op på hesten og prøv igen. Det hjælp også at møde så mange som pludselig kom frem og fortallte at de havde været igennem det samme, men det bare ikke er noget folk snakker om. 

    Når I så er klar håber jeg det bedste for jer, og det vil lykkes. 

    pas på jer selv, 

    Stort kram

    som svar til: Præsentationsrunde #2689950
    minimuminminimumin
    Medlem

    Hej alle! 

     

    Jeg melder mig også…. Synes stadigvæk det er meget uvirkeligt men en del test mener dog helt klart at jeg er gravid. 

    Asta, 29 og bor i vedbæk men læser i kbh. 

    Har lægebesøg 31.mai men er kan selv regne ud at jeg har termin omkring 23.januar. Så må være ca 5 uger henne.

    Det er især uvirkeligt fordi det er præcis den samme termin dato og for tre år siden da gik i gennem at miste i uge 13. Året efter mistede vi i uge 11. Men i 2010 fik vi den smukkeste dreng i april. 

    Vi var lidt i sjok da det viser sig at jeg er gravid igen, selvom vi gerne ville få flere børn var det ikke meningen at det skulle være så hurtigt igen. Den enste gang vi ikke brugte prævention siden han blev født og bum gravid. Men, efter det første sjok så er vi meget glade. Der bliver lige knap to år imellem dem og jeg glæder mig allerede. Jeg arbejder hårdt på at ikke være for nervøs – ved fra erfaring at det hjælper intet at tænke for meget over alt som kan gå galt de her første uger. Og finde frem alt det positive istedet for at tænke på de praktiske detaljer som måske kommer til at være svære med to små børn. 🙂 

    Fik også meget glæde af min mødregruppe her under sidste graviditet og håber at vi i januargruppen kan være der for hinanden. 

    kram

    som svar til: Panik…. #2689625
    minimuminminimumin
    Medlem

    Tak alle for rigtig gode svar. Det betyder meget når man er lidt fortabt i drama hehe. 

    Der er også rigtig, det er hvad man gør det til. En ny test i dag viser et tydeligt streg, så den er god nok. Jeg er gravid. 

    Underligt hvad man kaster sig over, men jeg startede lige med at ligge over netresearch om søskendebarnevogne. (som det var det ene vigtige..) Og vænner mig langsomt ved tanken. Undrer mig over hvad livet nu byder på af overraskelser.

    Jeg havde aldrig nogen sinde forestillet mig at jeg ville få to børn så tæt på hinanden. Mine nærmeste vil også være temmelig overraskede. Det er sådan set ligemeget, hvis vi er lykkelige så kan folk tænke hvad de vil.

    Efter at have mistet før er vi også helt med på at man ikke kan styre alt når det kommer til at få børn. Derfor er abort også helt ud af billedet for mig, selvom jeg har intet imod det på den mode. 

    Vi har måske ikke så mange penge som studerende, men vi har i hvertfaldt masser af kærlighed. Det bliver nok meeget hårdt i starten, især fordi begge vores familier bor i et andet land så vi har ikke det store netværk omkring os. Selvfolgelig venner, men det er ikke helt det samme. Som du skriver, det hjælper ikke at tænke for meget på halt som kan måske være hårdt og hvad kunne være bedre hvis det var anderledes.. Vi har også ønsket os flere børn…. bare ikke liiiiige så hurtigt. Jeg har nok sagt flere gange at der skal gå i hvertfaldt 4-5 år. Det havde så med fødselen at gøre, men jeg vil i hvertfaldt ikke lægge ud med at tænke på den. 

    Men på den anden side, så som min kæreste påpegede, så ved vi ikke om det tager flere forsøg inden en gravidiet lykkes og så er det heller ikke så smart at vente mange år. 

    Nåh, som i kan høre er panikken ved at sætte sig. Quite the curveball, men der er ikke andet end at finde ud af hvordan det kan være helt fantastisk. Og måske snart glæde sig. 

    Tak igen for feedback 🙂

    Asta  /Hilmar næsten 13 måneder og ny spire 5 uger (tror jeg)

    (ps. helt tilfældigvis har en veninde lige for et par dage siden været forbi for at aflevere tøj som hun lånte til sin søn fra hilmar. Panik eller ej, man kan ikke andet end smile af de ministørrelser når man er vandt til det løbende og larmende lille trold på et år)

    som svar til: Hvor ofte vågner jeres om natten?? #2674724
    minimuminminimumin
    Medlem

    Den leg kender jeg godt…. Her vågner vi også flere gange i løbet af natten og har gjort det hele vejen igennem. Hilmar er snart 6 1/2 måned, så jeg længes også efter lidt mere sammenhængende søvn. 

    Det har dog været meget op og ned, ind i mellem sover han lidt bedre og vågner måske kun 2 gange for at spise og så tidlig morgen. For nogle uger var han meeeget utilfreds omkring 4-5 tiden, nogen gange bare som gråd i sovn men ville ikke have sutten, eller spise så han skulle nærmest vækkes inden han hold op med at græde. (og så smilede han stort og var glad og frisk i et par timer..) Nogle uger vågnede han altid omkring halv 6 og var superfrisk (forældrene mindre) Jeg ved ikke rigtig hvor meget han drikker da han ammes.

    Han er mega aktiv i løbet af dagen og er hurtig motorisk, vil gerne være på kostant. Min egen teori er at han også har svært med at finde ro og slappe af og det påvirker hans nattesøvn. Han tumler meget rundt, og får tit mareridt. (typiskt for den alder) Han sover korte men stabile lure i løbet af dagen og er på det sidste ellers en meget glad og tilfreds dreng. Så det er bestemmt ikke alle børn som sover igennem bare fordi de er lidt ældre. 

    Det sagt, så har vi planer om at tage en periode snart hvor far tager ham om natten og giver vand og se om vi kan komme væk fra natammning og forhåbenlig mere nattesovn… Han spiser også 3 gange om dagen, men bare ikke særlig meget af gangen. Regner med at han egentlig spiser for meget om natten og måske har mindre appetit om dagen. Min SP anbefalede at vi tog et par dage hvor han får ekstra meget at spise, så vi ved at det ikke er af sult han vågner og vi kan føle os mere sikre. 

    På en positiv dag prøver jeg nettop at huske at det en fase (og der kommer altid noget nyt lige om lidt…) Det er klar at børn er så forskellige, nogle sover supergodt med det samme, andre ikke og så må vi prøve at indføre gode vaner så vidt vi kan. (og huske at den som ikke sover så nemmt måske er dygtig til noget andet…  Hilmar er fx. virkelig et festbarn, altid gladest hvis der er mange på besøg eller der sker meget og gladere end nogensinde siden sidste weekend hvor han fandt ud af at kravle/ hive sig omkring på gulvet og få fat i alle de spændende (farlige) ting i verden. 

    held og lykke

    Asta

    som svar til: nedtrapning af amning/optrapning af mad?? #2673875
    minimuminminimumin
    Medlem

    Her har Hilmar også fået grød og mos i et par uger. Han er nysgærig og kan godt lide at spise – dog sjældent store portioner. Jeg har prøvet alt muligt, men synes egentlig at han er mest glad for gulrøds & kartoffelmus blendet meget fint. Han fik hård mave, så jeg lavede mos af svesker som han får sammen med grød eller gulrødder og det elsker han også. 

    Han var tilgængeld slet ikke begejstret sidste gang, hvor jeg havde lidt for travlt og lavede mosen måske lidt mere grov end jeg plejer. Mange brækbevægelser de sidste aftener, så jeg må hellere tilbage til finblendede grønsager. 🙂

    Det er lidt omvendt at jeg er mere stresset for at holde ammningen vedlige lidt endnu – jeg synes han har alt for travlt med at opdage verden og det kan være umuligt at få ham til at drikke overhovet. Næsten kun hvis jeg lægger mig i sengen med ham og vi slapper af og ammer derinde. -Klart at når vi har lidt mere travlt, gæster eller er ikke hjemme så drikker han væsentlig mindre selvom han er sulten og sur. Og har på fornemmelsen at der er allerede meget mindre mælk. Men ammer så meget jeg kan/ han vil, og så håber jeg at vi kan forsætte med det nogle måneder. 

    (jeg har lånt bøger af Annabel Karmel på biblioteket, som fin inspiration til babymad, og synes at http://www.netsundhedsplejersken.dk har tit nogle gode anbefalinger til mad, især har det hjulpet mig at se forslag til plan over dagen og hvor meget de skal/kan spise ud fra alder. (selvfølgelig kun som vejledende, det hele er afhængigt af hvert barn interasse for maden) 

    Ja jeg tænker også meget over “næste skridt” nu – synes det går vildt stærkt når han pludselig er 6 måneder og begyndt at kravle lidt rundt og spise lidt 3 gange om dagen…  

    minimuminminimumin
    Medlem

    Min dreng ville heller ikke sutteflaske og vi havde prøvet det fleste. (forskellige typer flasker og MME, at jeg giver og far giver men han tog den aldrig rigtig (dvs. han fik flaske helt i starten som supplering, og det gik fint. Det var så senere hen hvor han syntes det var spild af tid når man kan få bryst…) 

    Han ammes stadigvæk, og drikker også fint vand fra tudekop eller almindlig glas så jeg har tænkt meget mindre over det. (det var først og fremmest fordi jeg ville gerne have muligheden for at få ham passet på et tidspunkt… men nu kan han jo få mad, mælk af glas eller andet) 

    Men så laver jeg tit MME i flasken (også Tommee med variflow sut som skulle være tættest på brystteknikken), som jeg bruger til grød/mos. Har så prøvet et par gange at lade han drikke fra den mens han sidder sin højstol, og lege med den. Blev rimelig overrasket at det ville han gerne og drak fint fra den. Så jeg er næsten overbevist om at hvis jeg ikke er der, og han er sulten/tørstig så ville han tage den.

    (Han vågner også rigtig meget om natten og vil ammes, har desværre ikke løsningen på det men håber at det hjælper at han nu får mere mad om dagen og så må vi snart forsøge at fjerne natammningen. 

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 69 i alt)