maril

Forum-svar oprettet

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Svar på moderkageprøve #2728404
    marilmaril
    Medlem

    Vi var også afklaret med, at vi ville have en abort, hvis barnet havde downs. Men trods afklaringen, så var vi alligevel ikke så sikre, da vi fik meldingen. Vores tal lå på 1:28. Da vi fik det foreløbige svar, var vi mega lykkelige over at få at vide, at det ikke var downs. Men men men…. glæden varede kun i en uges tid, indtil sygehuset ringede med nye bekymringer. For det viste sig så at vores barn har en anden kromosomvariant. En variant hvor de kan fortælle at 1 ud af 5 børn er påvirkede af dette i form af større eller mindre træk af enten autisme, indlæringsbesvær, forsinket udvikling eller hjertefejl. Men om barnet rent faktisk har noget af det, kan man først se i opvæksten efter barnet er født. Så vi bliver nu fulgt tæt for at spotte eventuelle hjertefejl i opløbet, men ellers så har vi besluttet at gennemføre graviditeten. Vi orker ikke at bekymre os mere. Vi vil nu have lov til at glæde os over graviditeten og nyde at vi venter os. Det har været så stor en følelsesmæssig rutchebane med store etiske dilemmaer og det har været meget udfordrende. For hver gang vi har overvejet for og imod og om vi skulle stoppe graviditeten eller ej, så har jeg taget afstand til det lille vidunder inde i maven. Og det gider jeg ikke mere. Nu tager vi alt det med, der kommer, og støtter og elsker det barn alt det, vi overhovedet kan – uanset om barnet kommer til at mærke den kromosomvariant eller ej. 

    Jeg tror det er vigtigt at man på et tidspunkt tager beslutningen. Det at vakle, er sgu for hårdt. Jeg er så glad for at jeg har haft min dejlige kæreste og at vi har kunne støtte hinanden og så er jeg glad for at min familie har vidst hvad vi har gået igennem, så vi har kunne få andre perspektiver på vores tanker og følelser. Personelet på Syghuset må jo ikke vejlede for eller i mod. De forholder sig jo kun til det faktuelle. Og derfor tror jeg, det er vigtigt, man vender det med andre end kun sig selv og kæresten.  

    Til andre, der kan risikere at skulle igennem det samme. Det kan være super hårdt. Og det er helt naturligt at græde, stirre tomt ud i luften eller ikke vide hvad der er op og ned. Men så sæt ord på de tanker. Det hjalp for os gentagne gange at snakke om det. Håber I kan bruge det til noget… 

    som svar til: Hvem er vi #2728358
    marilmaril
    Medlem

    Hej… 

    Jeg er 26 og er gravid for første gang. Bor i Odense-området. Kæresten og jeg glæder os meget til at blive forældre for førse gang. 

     

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)