camillabag

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 3,288 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • camillabagcamillabag
    Medlem

    Tusind tak AC!

    Mange rigtig gode råd! Jeg flytter den lige over i et word-dokument, så jeg har alle dine gode råd lige ved hånden. Jeg har en ubehagelig fornemmelse af, at det bliver temmelig uoverskueligt at pakke alle vores ejendele ned – her kommer vel til at står mellem 50 og 100 flyttekasser i vores lillebitte hus. Så den med at markere de “vigtige” kasser tydeligt er vist særdeles vigtig. Jeg må indrømme, at jeg så småt er gået igang med at pakke et par kasser… selvom der er 2½ måned til vi får nøgle til et nye hus – og 3 mdr. til tingene reelt skal flyttes. Jeg er bare super-nervøs for, hvor lang tid processen tager – især fordi jeg (ligesom du skriver) finder det ret vigtigt at få ryddet op og kasseret ting, så vi ikke flytter alt muligt gammelt skrammel med 😉

    Kh Camilla

    som svar til: Inkontinens #2654790
    camillabagcamillabag
    Medlem

    AC, Marie og andre – jeg kommer lige til at tænke på en vigtig ting vedr. overaktiv blære. Det ER dybt frustrerende, når det virker som om barnet er ligeglad med det hele… men da Mathias fik lavet denneher urodynamiske undersøgelse – altså der hvor der sidder elektroder på balderne og ved endetarmen, som måler blæremusklens aktivitet dels “i hvile” og dels når der fyldes væske i urinblæren – da så vi med egne øjne, hvordan hans blæremuskulatur hele tiden trækker sig sammen og giver “signal” til Mathias om, at han skal tisse – også når blæren vitterligt er helt tom!!! Det vil jo sige, at sådan et barn, som har sådan en blære hele tiden modtager impulser fra blæren om, at det er tid til at gå på toilettet, nogle gange er det rigtigt, men andre gange er der faktisk ikke rigtig noget i blæren. Jeg tror simpelthen det er ret umuligt for sådan et barn, at lære fornemmelsen “jeg skal tisse” at kende” – det føles jo mere eller mindre som om man skal tisse hele tiden. MEGET forvirrende…

    Det vi har kæmpet med at lære Mathias (og som jeg tror kræver at barnet har en vis alder og motivation) det er, at det skal være ham, der bestemmer, hvornår han skal tisse og ikke blæren. Dvs. at selvom han overhovedet ikke kan mærke, at han skal tisse, så skal han være den, der bestemmer, og gå på toilettet alligevel – for jo flere gange om dagen blæren bliver tømt, jo flinkere bliver den til at holde op med at drille.

    Jeg tror så at man som forælder er nødt til at “hjælpe” barnet med at “bestemme over blæren”. I stedet for at spørge barnet gentagne gange, om han er sikker på, at han ikke skal tisse, så har vi istedet hjulpet Mathias ved at kræve at han går ud og tisser (f.eks. inden han forlader skolen, når han har fri – inden vi går ud ad døren, når vi skal noget osv.

    I flyet ville jeg derfor, hvis jeg var dig AC sige til ham, at han SKAL gå på toilettet, når der er gået f.eks. 1½ time, for det er ligemeget, om han kan mærke at han skal tisse eller ej – hans blære har brug for at blive tømt regelmæssigt, og hvis den bliver det, så er risikoen for uheld helt ned i skoene også det mindre 🙂

    Knus Camilla (jeg synes det er rigtig surt, at det går sådan med Oscar lige nu – det svinger også med Mathias. Selvom han aldrig har en helt tør dag, så er lange perioder efterhånden gode, men pludselig er der en uge eller 2, hvor det går helt ad helvede til, og jeg aner ikke hvorfor…

     

    som svar til: Tilmelding til træffet i april – opd. 23/3 #2654791
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Kære alle

    Jeg er virkelig ked af det, men det går altså bare ikke, at jeg stikker af den søndag… jeg har overvejet det længe, og nu måtte jeg tage beslutningen – det bliver ikke til noget i år 🙁

    Kh Camilla

    som svar til: Lege udenfor selv? #2654792
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Vi bor på en vej med bump, og her er rigtig mange børn som leger både på fortovet og ude på selve vejen. Der er også en legeplads et lille stykke væk. Nanna har lææænge – i hvert fald også hele sidste sommer fået lov at lege alene ude på fortovet. Hun må gå (eller cykle, løbehjul…) et bestemt stykke til hver side i forhold til vores hus (og da den del af vejen ikke drejer, kan jeg se hende, hvis jeg går derud). Det helt nye i år er, at hun må være med til de lege, som foregår på kørebanen, selvom der ikke er en voksen derude (men hendes børdre som er 9 år skal være med). Bade Nanna og hendes børdre er meget opmræksomme – hvis der er en bil i sigte, råber de BIIIL og alle springer ind på fortovet i meget god tid 🙂

    Nyt i år er det også, at hun har fået lov selv at gå over vejen…

    Til gengæld får hun ikke lov at gå på legeplads – heller ikke med de store børn. Det har jeg bare ikke nerver til. Jeg er (sikkert helt urealistisk) enormt bange for pædofile, som opsøger børn sådanne steder og lokker dem med sig… hm, ja jeg er sikkert lidt tosset, men jeg kan slet ikke ha’ at hun er så langt væk, og jeg slet ikke kan se, hvad hun laver…

    Kh Camilla

    som svar til: Oplever i det samme med jeres 5-årige? #2654616
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hej Spunkis

    jeg synes, du har rigtig meget ret i, at det er supergodt, at de er så sociale og udadvendte, og jeg synes jo netop også, det er SÅ fedt for Nanna at styrte rundt i aftensolen med de andre børn og lege alle de gamle lege, man selv husker fra barndommen… det er bare netop som du skriver, det med, at det er enormt svært at finde ud af, hvornår, der skal sættes en grænse, så det ikke kammer over og bliver for meget… det går nu ok herhjemme. Det er lykkedes mig at få hygget mig lidt med hende de seneste dage, men der er megen diskussion og skrigeri om aftnen….

    Kh Camilla

    som svar til: Inkontinens #2654556
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hej igen Marie

    For lige at kommentere på Pernilles svar, så vil jeg igen pointere, at der er forskellige former for inkontinens, som har forskellig årsag. For mange 5-årige drenge handler det om, at de har for travlt med leg til at gide bruge tid på at gå på toilettet. Når blæren så er totalt overfyldt, sker der pludselig et gigantisk uheld med tis helt ned i sokkerne.

    Børn med overaktiv urinblære kan også godt tisse forholdsvis store portioner, men karakteristisk er det, at der også sker mindre uheld og typisk også ganske kort tid efter, at barnet lige har været på toilettet. Desuden er det typisk, at det ikke afhjælper problemet, at barnet kommer hyppigt på toilettet hele dagen igennem.

    Jeg synes, der er i hvert fald 3 gode grunde til at få afdækket præcis, hvori din søns problem består. For det første forstår jeg, at han selv er rigtig ked af det (flov) og gerne vil have hjælp. For det andet er det vigtigt, at I som forældre ikke er i tvivl om, hvorvidt han “selv er skyld i” uheldene, fordi han måske bare ikke gider gå på toilettet, når han skal. (det er ikke det jeg læser, at I tænker – men tro mig, min mand og jeg har i perioder haft den mistanke, at Mathias selv kunne gøre mere for at gå hyppigere på toilettet, og så ville alt blive godt. Når man så finder ud af, at det ikke er tilfældet, så bliver man ked af at have presset barnet så meget!). Sidst men ikke mindst har vi oplevet, at det kan være MEGET svært at få forståelse og opbakning fra pædagoger og lærere – mest fordi alle tror, at barnet selv er skyld i at det går galt, fordi det ikke gider tage problemet alvorligt og gå på toilettet, når trangen melder sig. Jeg har været nødt til at aflevere en lægeerklæring til skolen fra den speciallæge, der tager sig af Mathias sammen med et brev, hvori jeg nøje har beskrevet, hvad overaktiv urinblære er for en lidelse, og hvilke (faktisk ganske FÅ ting Mathias har brug for støtte fra voksne for at klare hverdagen). Med en lægeerklæring i hånden står I lidt stærkere, hvis I f.eks. (hvad jeg vil foreslå) fastholder, at det er urimeligt, at jeres søn skal ydmyges ved at skifte de våde bukser i samvær med de andre børn!

    Mht. at fortælle kammeraterne om problemet, så har jeg ingen erfaring med det i børnehave-sammenhæng, for da Mahtias gik i børnehave var han for det første ikke særlig flov over det, og pædagogerne omkring ham var faktisk meget forstående (den ene havde selv en dreng, som havde kæmpet med det samme langt op i skolealderen). Desuden var det både et “fælles-toilet” og toiletter med lås på døren (til de store børn).

    I børnehaveklassen gik det ret hurtigt op for os, at Mahtias var meget bange for, at de andre skulle opdage, at han tissede i bukserne og drille ham med det, så vi talte med børnehaveklasselederen om det, og hun tog en snak med alle børn i klassen om, at det var vigtigt, at der var plads til alle i klassen, selvom nogle havde nogle havde et særligt problem. Det var jo ikke bare Mathias – der var også en, som har en tale-fejl, og det viste sig, at 2 af de andre drenge sov med ble om natten…  Derfor har alle i klassen altid vidst, at Mathias blære “driller”, og at det ikke er noget, han kan gøre for, og derfor ikke skal drilles med. Det er en lille privatskole, og indtil nu har han undgået drillerier. Han er jo også på alle andre måder en attraktiv kammerat, som er sød og sjov og kvik og har en masse at byde på – men alligevel gruer jeg for, at han skal få nederlag (der har været lidt i forb. med fritidsaktiviteter…) Jeg ved faktisk ikke, hvad han siger til andre børn, hvis de lægger mærke, at han har tisset i bukserne, men jeg har sagt til ham, at hvis nogen driller, skal han sige til dem, at det er en sygdom han har, som han ikke kan gøre for, så det er ikke noget at drille med.

    Det der ur han havde, som ringede på bestemte tidspunkter, brugte han i en periode, men han blev totalt “immun” overfor ringetonen… glemte alligevel at gå på toilettet, når det havde ringet osv… men det er da helt klart noget I kan prøve, hvis I finder frem til, at hans blære er overaktiv. Der var også en pige fra hans klasse, som havde sådan et ur en overgang. Du kan finde uret på http://www.leisner.dk Det hedder et medicin-ur.

    Naturligvis har han altid fået lov til at løbe ud og tisse i skolen uanset, hvad de er igang med – alt andet ville være dybt urimeligt, for når han skal tisse er det jo tit, at det absolut ikke kan vente. Det forstår skolelærerne heldigvis godt. Men jeg har været nødt til at give skolelederen førnævnte brev og lægeerklæring sammen med en opfordring til at alle ansatte på skolen skal læse det, så det ikke sker, at de har vikar, som nægter ham at gå på toilettet (det var han ude for 1 gang – han skulle rydde op først blev der sagt, og så tissede han i bukserne SUK!)

    Nå, så fik du en lang smøre igen. Jeg håber I får god hjælp hos lægen, og forhåbentlig er han en af dem, som hurtigt kommer over det ved “mindre foranstaltnnger” såsom regelmæssige tisse-tider. I modsat fald er han i hvert fald ikke alene. Jeg har via mit arbejde efterhånden stødt på en del  børn, som har kæmpet meget med det, også op til 10-12 års alderen. Det tror jeg også er vigtigt for barnet at vide, at det bare er noget, der ikke bliver snakket så meget og, fordi det er pinligt at tisse i bukserne, men der ER andre, som har det helt på samme måde 🙂

    Kh Camilla

    som svar til: Hej piger. Update herfra #2654362
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Har først læst dit indlæg nu – sikke da en hård omgang… og iøvrigt ikke spor teenage-agtigt, at du “tog lidt på vej” over sådan en drejinig i dit liv. Hvor er det dejligt, at du og Daniel skal have sådan en dejlig lillesøster, og at du ser lyset i livet rods alt! Så håber jeg virkelig, at du snart møder det mandfolk, du har fortjent!

    Kh Camilla

    som svar til: Friske krydderurter… #2654361
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hej Ninna

    Kunsten med basilikum er, at de skal have helt vildt meget vand. Jeg har sådan en urtepotte fra “eva-solo” – tror jeg nok det hedder – hvor der er sådan en skål med vand under og nogle snore ned i vandet, så planten selv kan suge så meget vand, den har brug for.

    I et sydvendt bed i haven har jeg desuden timian, merian, salvie, rosmarin, persille og purløg. Persillen gror ikke så hurtigt, men de andre krydderurter trives strålende. Jeg vander lidt, men er ikke sådan over det hele tiden.

    En ting, jeg virkelig har været begejstret for er ruculasalat. Det fik jeg et tip om fra en kollega. Det har jeg plantet i samme bed, og det vokser simpelthen ud over alle breder og kommer igen flere år i træk. Jeg køber bare en enkelt lille bakke med det på planteskolen til ca. 20 kr., og så har jeg rucula i lange baner i flere sæsoner! Det er SÅ smart, fordi det rucula, man køber, altid bliver dårligt i løbet af nul komme fem. Til gengæld er det, man selv dyrker lidt stærkt i smagen…

    Kh Camilla

    som svar til: Inkontinens #2654358
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Hej Marie

    Ja, hvor skal jeg starte og slutte. Mathias er jo snart 10 år gammel, og hans blære “driller” stadig rigtig meget. Først og fremmest er der mange børn, som tisser i bukserne, nogle og dagen og nogle om natten, og nogle begge dele. Årsagerne er også forskellige, og nogle tisser “helst ned i skoene” og andre småtisser små sjatter mange gange om dagen…

    Jeg synes, det er vigtigt, at I søger læge, og får slået fast, hvad problemet drejer sig om, og hvad I kan gøre  for at hjælpe jeres dreng. Hvis I bor på Sjælland og hvis I får brug for at blive henvist til en dygtig specialist, som ved kolosalt meget om det her, så skriv på min mail (camillaschwartz – snabel-a gmail.com), så kan jeg anbefale den læge, som har hjulpet og støttet Mathias siden han var 4-5 år.

    Mathias har en MEGET overaktiv blære, og det har været et kolosalt stort problem. Han har været igennem nogle undersøgelser på hospitalet for at udelukke, at der kunne være andre årsager til hans store problemer med inkontinens end “bare” en overaktiv blære. Han har blandt andet været i narkose og fået anlagt et såkaldt “top-kateter” – et kateter gennem maveskindet og ind i urinblæren. Efterfølgende har han fået lavet en urodynamisk undersøgelse, hvor man fylder væske i urinblæren og med nogle elektroder måler, hvordan blærens muskulatur reagerer. Han har fået lavet en røntgenundersøgelse, hvor der fyldes kontraststof i blæren, og bagefter tages billeder mens han tisser. Det var for at se, om der var en klap i urinrøret, som gav modstand, når han skulle tisse. Endelig har han for ca. 2 år siden fået lavet en MR skanning af lænderyggen, for at sikre, at der ikke sad en godartet tumor – evt. en fedt-knude – og trykkede på nerverne til blæren.

    Nu håber jeg ikke, at jeg skræmmer dig! Jeg tror det er de færreste børn med overaktiv blære, som skal igennem alt dette, men Mathias’ blære er temmelig syg, og der var ingen tegn til bedring, da han i 7 års alderen blev underekastet alle de her undersøgelser. Heldigvis er der ingen anden forklaring på hans problemer, end at blæren er overaktiv. Det vil sige, at uanset om han går ud og tisser meget hyppigt – f.eks. 1 gang i timen – hele dagen, så hjælper det ikke. Hans blære trækker sig pludseligt og helt uden varsel kraftigt sammen, og derfor tisser han små sjatter i bukserne mange gange i løbet af en dag og før eller senere går det igennem bukserne, så det kan ses… Jeg siger heldigvis, fordi overaktiv blære er et problem, som går over. Det er vi i hvert fald blevet lovet, og selvom det til tider er svært at tro på, så har jeg som sagt meget stor tiltro til den specialist, som Mathias går hos. Hun har meget stort erfaringsgrundlag, og hun har aldrig oplevet, at det ikke gik over, men i de værste tilfælde varer det indtil barnet kommer i puberteten… Dog vil Mathias formentlig altid have det sådan, at han skal gå hyppigere på toilettet end andre mennesker, også når han bliver voksen.

    Hvis din dreng lider af overaktiv blære, så kan jeg konkret råde jer til, at forsøge at etablere nogle faste toilettider – ca. hver 2. time. Prøv at få børnehaven til at støtte op om, at han skal tisse på nogle faste tidspunkter, og desuden er det godt, hvis pædagogerne er opmærksomme på, at han måske har brug for hjælp til at komme ind i legen igen, når han har været nødt til at gå på toilettet. Eller at de lige “reserverer” det legetøj, han er igang med mens han tisser. Ellers kan sådan et barn, som hyppigt må gå meget pludseligt på toilettet blive frustreret over, at “ryge ud af legen” hver gang eller at andre har taget det legetøj, man legede med, når man kommer tilbage…

    Det er også vigtigt, at han tager sig tid til at sætte sig ned på toilettet og tisse ordentligt færdig og måske mærke ordentlig efter, om han også skal andet end at tisse… Børn med overaktiv blære har også ofte overaktivt tarmsystem, så at afføringen også er lidt tynd og kommer lidt hyppigt, og der kan derfor også ske små uheld med “klatter” i bukserne. Det har Mathias hafte problemer med, og det er omend endnu mere frustrerende end urin-inkontinens. Mathias skal den dag i dag stadig sidde på toilettet i 10 min. hver morgen og hver aften og give sig god tid til at “tømme tarmsystemet” for at undgå sådanne uheld. Desuden får Mathias noget medicin, som dæmper blæremuskulaturen, men det er ikke et vidundermiddel, men det har en effekt, og hvis ikke han får det, er det helt tosset med hans blære. Sidst men ikke mindst har jeg via den specialist, han går hos, fundet nogle underbukser, som ligner almndelige bokser-shorts, som kan suge ca. 2 dl, og som kan vaskes på 60 grader. De fungerer rigtig godt! Status i dag er, at hvis han får sin medicin, og hvis han er omhyggelig med at gå hyppigt på toilettet i skoletiden, og han har sine særlige underbukser på, så er det meget sjældent, at han bliver våd helt igennem, så det kan ses i skoletiden, og de fleste dage, kan han også klare sig herhjemme indtil sengetid, men så er de også ved at være våde helt igennem, og han tager så et brusebad inden sengetid.

    Lejrskoler, spejderture, klassefester med overnatning og alt den slags er en udfordring for ham. Han skal altid have ekstra tøj med og selv sørge for at vaske sig osv. Han klarer det flot, men indimellem er han ked af, at han skal blive ved med at kæmpe med det, og der er ingen tvivl om, at det er hans absolut højeste ønske i denne verden at have tørre bukser en hel dag!

    Jeg håber, I får god hjælp, og at din dreng kommer nemmere over de problemer, han har. Du er altid velkommen til at spørge igen, hvis jeg kan hjælpe med noget 🙂

    Kh Camilla

    som svar til: Tilmelding til træffet i april – opd. 23/3 #2654350
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det kan lade sig gøre i år. Jeg vender tilbage. Hvis jeg kommer, kan jeg naturligvis godt samle nogen op på vejen.

    Camilla

    som svar til: Inkontinens #2654331
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Min ene søn Mathias, som fylder 10 år til sommer, lider af overaktiv blære. Jeg skriver mere om det senere, da jeg ikke har tid lige nu 🙂

    Camilla

    som svar til: Oplever i det samme med jeres 5-årige? #2654219
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Tak for jeres input. Der er klart nogle gode ideer, jeg måske kan bruge. SUPER

    Camilla

    som svar til: Hvad går jeres week-end med? #2650500
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Jeg har haft vanvittigt travlt hele weekenden, for i morgen formiddag kommer fotografen for at tage billeder af vores hjem, så vi forhåbentlig kan få solgt huset i en fart – så her skal jo bare se fuldstændig perfekt ud! Jeg har sågar været på planteskolen og har købt nye potteplanter og blomster til terassen 🙂

    Kh Camilla

    som svar til: Tak for i aften #2649463
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Ja, tak for en super dejlig aften, og særlig TAK til Lena og Steen for dejlig mad og opvartning. Det var sødt af jer at lægge hus til – kan forhåbentlig gøre gengæld om ½ års tid 🙂

    Kh Camilla

    som svar til: Kbh træf – endelig dato: mandag 8 marts #2648971
    camillabagcamillabag
    Medlem

    Jeg kommer. Jeg trænger i den grad til jeres hyggelige selskab! Det der huskøb vi er igang med trækker bare ud og ud og ud pga. diverse uoverensstemmelser. Jeg er simpelthen så træt af, at det ikke er gået i orden endnu, men det kan I høre mere om på mandag…

    Kh Camilla

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 3,288 i alt)