annehh

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 95 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Hjælp-knopper på fødderne – ansigtet #2495123
    annehhannehh
    Medlem

    Hej! Jeg er lige på besøg fra en anden gruppe, men min datter har for nylig haft hånd-fod-mund-syge. Den hører til blandt børnesygdommene, men det er langt fra alle børn der får den i dag. Du kan da prøve at tale med din læge, hvis hun bliver ved med at have knopper. Hold også øje med, om hun får blister i munden. Det er fuldstændig ufarligt men irriterende for barnet – især hvis det også er inde i munden, da det gør ondt.
    Mvh Anne

    som svar til: Regler ved deltidssygemelding #2623417
    annehhannehh
    Medlem

    Hej!
    Jeg blander mig lige fra en anden gruppe. Vi har på min arbejdsplads i øjeblikket to “afskedigelses-sager” kørende, som begge har baggrund i sygefravær. Pas på med de der deltidssygemeldinger! Alle de dage, hvor man er “nede i tid” som følge af deltidssygemeldigen, tæller som hele sygedage. Derfor kan man hurtigt komme op på så mange sygedage, at man kan afskediges.
    En deltidssygemeldig er beregnet til at være i overgangen fra fuldtidssygemelding til fuldtidsarbejde.
    Jeg ved godt, det faktisk ikke var det her dit spørgsmål handlede om, men dog vigtig information, synes jeg.
    Hels og lykke med det hele!
    Mvh AnneH

    som svar til: Julegave ideer #2077995
    annehhannehh
    Medlem

    Konstaterede netop, at det er så længe siden, der er skrevet i debatten, at der stod “ingen indlæg i debatten”… eller noget lignende. Det må vi da gøre noget ved!!!!

    Her mangler vi også idéer til julegaver (og plads til at sætte gaverne fra os et sted). Johanna har jo lige fejret fødselsdag, og der var rigeligt til damen!
    Hun er blevet en rigtig putte-nusse-made dukke-mor, så her ønskes ekstra udstyr til dukken, i form af tøj, sko, stol mv. Det fylder heller ikke så meget.
    Vores gave til Johanna bliver et lille smykke og (ikke mindst) et smykkeskrin med spilleri og danserinde. Hun var ved at falde i svimer over et af slagsen i en butik for et par uger siden.
    Jeg vil så lige anbefale http://www.gamleskole.dk til jer der ikke måtte kende den. Det er bare de lækreste ting de har. Vi har købr gaver til begge vores der.
    Sådan – indlæg hermed skrevet
    Knus Anne

    som svar til: Erfaringer med løbecykel? #2077975
    annehhannehh
    Medlem

    Hej Charlotte!
    Tillykke med købet af cykel og løbecykel. De to ting kan sagtens kombineres – det gjorde Benjamin uden problemer.
    Vi har også købt Bilka-løbecyklen til Johanna i sidste uge. Hun kørte efter en times tid på den, som om hun aldrig havde bestilt andet.
    jeg tror det er rigtigt at lade David vælge selv, og det kan jo være, at han fatter interesse for løbecyklen på et tidspunkt – ellers skal han nok vokse op og klare sig fint i verden, uden at have kørt på løbecykel;-)
    Knus og god sommer Anne

    som svar til: Erfaringer med løbecykel? #2077972
    annehhannehh
    Medlem

    Benjamin (5) har kørt på løbecykel, og skiftet til tohjulet uden støttehjul har været som en drøm! Han gik bare ind i skuret en dag og hentede sin “rigtige cykel” – og så kørte han! Løbecyklen er fantastisk til at lære poderne at holde balancen på to hjul, og så er det eneste de skal lære senere jo at træde rundt på pedalerne… Johanna skal helt klart også have en løbecykel (Benjamin har slidt sin op ;o))
    Knus Anne

    som svar til: Indbydelse til barnedåb #2529928
    annehhannehh
    Medlem

    bare på besøg…
    Jeg lavede i sin tid invitationer til Johannas barnedåb på følgende måde:

    Dobbelt kort (kvardratiske for de er så fine) i groft grå-brunt karton
    Bånd fra Panduro hobby med små lyserøde fodaftryk på (findes og med lyseblå) limet på 1,5 cm fra “ryggen” på kortet.
    Og så var der ellers gang i Johannas ene fod og noget acrylmaling i samme lyserøde farve som på båndet.
    Det var personlige invitationer, fordi Johannas fodaftryk var på hver enkelt af dem – og de bragte stor begejstring!

    Resten af båndet brugte jeg til at sætte i blomsterne til barnedåben samt på en lille folder med sange og dagens menu.

    Jeg håber du finder på noget fint – og at I får en god dag. Tillykke med den lille

    Kh Anne (okt05)

    som svar til: Okay…+ pottetræning… #2077938
    annehhannehh
    Medlem

    jubii – en debat!!!!!

    Johannas mest brugte ord for tiden må være “NEJ!” Det regner vi bare med er en fase *gg*. Næst i rækken kommer “be’ om…” hvilket bare er så fint. Johanna siger meget sjældent “vil ha’…” og det sætter jeg da enormt stor pris på! Det med at hun meget siger nej, er misvisende i forhold til hvor glad og veltilpads hun er. Hun bruger bare ordet meget også i leg, over for sig selv hvis puslespillet driller, og selvfølgelig overfor storebror og os andre, hvis vi vil gøre noget for hende som hun SELV KAN!
    Det med at sige “be’ om…” er jeg bare så glad for. Det betyder meget for mig at børn taler pænt – så noget må vi have gjort rigtigt!

    En situation der meget fint beskriver hvor kærlig, høflig og bestemt en lille dame min datter er, udspillede sig i Bilka for en uges tid siden.

    Johanna sidder i barnesædet i vognen. Jeg er ved at veje kartofler af, og står med siden til.
    Johanna: “Mor? – Be’ om en krammer!”
    (Mor har travlt med kartoflerne)
    Johanna: “Mooar?! – Be’ om en krammer!”
    Mor: “Øjeblik, min skat”
    Johanna: “BEEEEE’ OOOOOOM EN KRAAAAAMMEEEEER!”

    Hvad kan man gøre? Hun er da bare dejlig – og I kan tro hun fik krammer! Mon alle de andre i Bilka (for de må virkelig ALLEsammen have kunnet høre hende) tænkte “hvad er det nu for et stakkels understimmuleret barn?”… *gg*

    Og jeg vil kun støtte jer i at “lege” toilet/potte-leg. Johanna har været glad for at komme på WC siden jul (cirka). Som du skriver Mia, er det ved hvert bleskift samt når hun selv siger til. Nu kommer der stort set noget hver gang. Vi presser ikke Johanna, men glæder os bare over, at hun ikke er afvisende overfor konceptet.

    Kh Anne, Johanna 13.10.05 og Benjamin 24.11.02 (som venter et år med at komme i skole – så kan mor fortrænge det lidt endnu *g*)

    som svar til: Fastelavn og “kælenavne” #2077906
    annehhannehh
    Medlem

    Hej Anita
    Johanna kan ikke helt vælge om hun vil være engel-prinsesse (en fusion hun selv har fundet på) eller Andrea (papegøjen, I ved…)
    Hun elsker også at klæde sig ud og om og af og på. Idag har fodtøj, hårpynt og handsker været et hit – og så hendes Sesse-dol (prinsessekjole) som er et tylskørt jeg har syet til hende. Her til aften lykkedes det os at overtale hende til, ikke at sove med sesse-dolen på. Det er ikke altid det lykkes, og så vågner primadonnaen jo efter en time eller to, og har tyl over det hele…

    Og kælenavne:
    Johanna-mus
    Yow-hanna
    Guldpigen
    og ellers også hvad situationen lige byder

    God aften og TILLYKKE med håndbold-guldet!!!!
    Anne

    som svar til: madlavning med de små #2077904
    annehhannehh
    Medlem

    Hej Heidi!
    Først tillykke me at du venter dig igen!
    Og så – ja, du kan tro der er en kok gemt i begge mine dejlige unger (2 og 5). Tjah, gemt er nok så meget sagt – det er faktisk ret tydeligt. De hjælper begge gerne i køkkenet, og der duftes og smages ivrigt både før, under og efter de fælles tilberedning af maden. Det er så dejligt at være sammen på den måde, og godt og lærerigt for poderne.
    Jeg synes også at alle børn skulle have lov til at være med i køkkenet – for deres egen og deres voksnes skyld!
    Kh Anne

    som svar til: 2 års undersøgelse #2077866
    annehhannehh
    Medlem

    Johanna lå til to-års undersøgelsen i sidste uge lige på gennemsnittet både med højde og vægt. Dvs 12,5 kg og 87 cm.
    Kh Anne

    som svar til: Update-Nu skal der lidt fart i debatten:-) #2077570
    annehhannehh
    Medlem

    Jeps – god idé!

    Johanna er også 18 mdr. etellerandetog80 i højden, 11 kg i kampvægt og str 21-22 i sko (det er stagneret lidt, vi havde ellers forventet at hun ville dele sko med storebror på nuværende tidspunkt…)

    Johannas HOT:
    – Storebror Benjamin. Alt hvad han gør bliver kopieret – han er bare for sej! Det resulterer ofte i situationer hvor Johanna må hentes ned/ud/op fra alle mulige og umulige steder.
    – Haven. Når Johanna kommer hjem fra inst. vader hun direkte gennem stuen, ud i havestuen, og derfra ud i haven. Hvis altså døren er åben. Er det ikke tilfældet, falder der brænde ned!
    – Vuggestuen. Når vi afleverer, tager Johanna selv jakke og sko af (næsten) og sætter madkassen i køleskabet. Så vinker hun og løber ind på stuen. Hvis vi vil have et farvelknus, skal vi være hurtige…
    – Dyr. Lige nu differentieres der mellem heste (Prrrrrr*spyttespytte*), Kvæg+får (Mææææøøøh), fugle (Pipipipipipip) og alle andre dyr (vovovov)
    – Mad. Især feta og alm. ost, rugbrød med tun, pølser i alle afskygninger, ris, frugt, rosiner og salatdressing.
    – Musik. Når der spilles og synges, er Johanna på pletten med fakter og dans. Musik er bare det bedste!
    – At putte. Johanna elsker sin dyne, pude og bamsen Morten (en kanin fra Teddykompaniet) der bliver hevet ud på gulvet i køkkenet, eller hvor vi nu lige er, og så putter Johanna med numsen lige i vejret.

    Ja vi kunne blive ved…

    Johannas NOT:
    – At blive vækket før klokken syv. Men det kender vi andre jo også godt…
    – Bleskift når man lige leger allerbedst.
    – Tandbørsten. Johanna har et par blister, så det gør lidt ondt at få bisserne børstet lige i øjeblikket.
    – Når mor eller far siger nej til alt det Johanna bare meget gerne VIL…!

    Johanna er en dejlig, glad pige med smilehuller og lyst pagehår. Hun elsker at rode rundt i alt sit hår og få sat spænder i – som hun så piller ud og smider rundt i hele huset.
    Idag ville min hjælpsomme pige hænge mine bukser på en bøjle. Det er der i sig selv ikke noget i vejen med. Problemet var bare at det varede bukser jeg havde på, hun ville have på bøjle…:-)
    En hjælpsom tøs- det er hun da!

    Kh Anne

    som svar til: Suttetræ i Århus? #1835587
    annehhannehh
    Medlem

    der er også et suttetræ i KREA i Guldsmedgade overfor Føtex. Dejlig butik. barnet får et fint diplom med hjem, og man kan jo vælge om der skal mere med, når man nu er der…
    Anne

    som svar til: Forsvarligt? #1833379
    annehhannehh
    Medlem

    Jeg har ofte cyklet med mine to sammen. Vi startede også med babyindsatsen og brugte den helt fra Johanna var 6 uger (så vidt jeg husker). De har altid bare hygget sig deromme – og desuden tror jeg det kræver en del af den store at “gøre noget” ved den lille i indsatsen, det kan være svært at få en arm derop, når man sidder fastspændt ved siden af….
    Alternativt kan du jo gå en lille øvetur med børnene. Du kan trække cyklen, eller skubbe traileren hvis det er sådan en der kan laves om til løbe/gå-vogn. Så kan du skride ind, hvis der opstår kamp.
    Kh Anne (okt. 05)

    som svar til: Bordkort til barnedåb. Hjælp #2237063
    annehhannehh
    Medlem

    panduro hobby har fint bånd med små lyserøde fodaftryk. Det kan måske pynte på kortene når du har fået kopieret og alt det der
    Anne

    som svar til: krævler ud af trip trap stolen #2077384
    annehhannehh
    Medlem

    Hej!
    Kan fuldstændig følge din undren over den lille bjergbestiger – vi har også sådan een! Vores løsning har været at pille bøjlen af stolen. På en eller anden måde har det virket. Johanna rejser sig stadig en gang imellem, men så er det da fodpladen hun står på… Det er ligesom ikke så fedt at kravle op på bordet længere, nu hvor hun selv kan kravle op i stolen.
    Håber I finder ud af det!

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 95 i alt)