anakman

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 211 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Den virkelige verden #2695449
    anakmananakman
    Medlem

    Hej Anett,

    Hverdagen er blevet mere og mere virkelig de sidste par uger. Jeg har brugt en masse opsparede flextimer på at køre Halfdan ind i vg, så der har jeg også haft tid til vasketøj mm, hvilket har givet lidt luft om eftermiddagen. Det der virkelig bliver udfordringen de næste måneder er at få det hele til at hænge sammen med judo og fodbold kl 17 3 dage om ugen. Jeg kan ikke helt se, hvordan det skal gå, men det gør det jo nok på et vis…

    Det går rigtig godt med Halfdan i vg. De mange flextimer, jeg brugte på at give ham en rolig start, er godt investeret. Han er glad når jeg afleverer ham, er tryg ved de voksne, leger, spiser godt, sover godt og har allerede tillært sig nye unoder 😉 Han synes det er fantastisk med alt legetøjet og alt der skal udfordres/udforskes. Men det er hårdt for ham med alle indtrykkene, så han er mere træt end tidligere og kommer derfor tidligere i seng nu. Desværre er legepladsen lukket pga kolibakterier efter oversvømmelse ved skubruddet. Og Kbh kommune har vist mange legepladser der skal renses 🙁

    Jeg er sikker på, at Jacob også nok skal bliver glad for vg, når hans tid kommer. Spillereglerne lærer han lynhurtigt ved at efterligne de andre. Og så vil der jo være en masse udfordringer og nye legekammerater. Hvis I vil lære ham at omgås andre børn før vg, findes der vel legestuer som I eller farmor kan deltage i? Eller måske et hold rytmik/tumlastik med mor eller far.

    Kh Ana

    anakmananakman
    Medlem

    Halfdan sover fint i vg, faktisk allerede fra første forsøg. En formiddagslur ca kl 8-9 (morgenlur??) og middagslur samtidig med de andre børn fra ca kl 12-14/15. Vi havde et dynebetræk med hjemmefra med god tryg lugt. Måske I kunne gøre noget lignende? Dyne, bamse, egen barnevogn?? Halfdan er dog fortsat mere træt eftermiddag/aften end før vg og kommer derfor tidligere i seng.

    Måske har Alexander brug for flere smålure og ikke bare én midt på dagen. Hvad med en lille formiddagslur? Prøver de at lægge ham flere gange i løbet af dagen? 

    Håber Alexander snart finder en rytme i vg, så I også kan nyde ham lidt om eftermiddagen.

    Kh Ana

    som svar til: Sko? #2691963
    anakmananakman
    Medlem

    Det var også min tanke, at det måske bliver for varmt. Men vil det ikke også blive varmt og indelukket i et par skindfutter??

    Jeg tænkte, at der måske findes nogle smarte sko, som egner sig til varmen og som jeg bare ikke kender til?

    🙂 Ana

    som svar til: Hvor meget mælk får jeres poder nu? #2691788
    anakmananakman
    Medlem

    Halfdan 10mdr ammer jeg morgen og aften. Det er min opfattelse at det mere og mere er for hygge og tryghed end for væske. Hvis jeg har været ude en aften er det ikke noget problem for manden at putte og Halfdan sover lige godt (el dårligt) som normalt.

    Han får mælk til maden og vand i mellem måltiderne. Jeg synes han drikker meget i forhold til sin størrelse, men det har jo også været varmt nogle dage. Halfdan vil ikke drikke sødmælk, men drikker gerne let-, mini- eller skummet mælk. Så lige nu står den mest på letmælk herhjemme til alle ungerne.

    Vi giver Halfdan mælk / vand af et lille glas som vi holder. Men jeg kunne godt tænke mig at han snart kunne drikke selv af en lille kop. Er der nogen af jer der husker, hvornår de selv kan styre en kop?

    Kh Ana

    som svar til: Hvad man må og ikke må:) #2690619
    anakmananakman
    Medlem

    Sjov tråd! Halfdan må det meste og jeg kan nikke genkendende til rigtig mange af jeres må’er og må-ikke’r Jeg kan tilføje –

    Halfdan må ikke bade i kattens vandskål eller spise af kattemaden.

    Han må ikke vælte den store potteplante og spise jorden.

    Han må ikke hive katten i halen eller ørene eller lægge sig oven på den (den dumme kat flytter sig ikke!)

    Han må ikke spise jord eller småsten i haven, græsset er han færdig med.

    Han må ikke bide i ledninger eller lege med fjernbetjeningen eller mobiltelefonen.

    Han er lynhurtig og griner når vi siger nej, og det kan være svært ikke at smile når han kigger op med ansigtet fuld af jord og et stykke kridt hængende som en cigar.

    Kh Ana

    som svar til: Klapvogn #2690338
    anakmananakman
    Medlem

    Hej Alexanders mor. 

    Hvad er det for en madras til klapvogn? Er den anderledes end en barnevognsmadras? Vi skal også på ferie med klapvogn og jeg overvejer at tage barnevognsmadrassen med, da min erfaring med tidligere klapvogne er, at betrækket ikke er ‘åndbart’ og får barnet til at svede. Barnevognsmadrassen er derimod lavet til at lede varmen væk. Jeg har dog ikke prøvet endnu om den passer. Der skal naturligvis stadig være sele til Halfdan, klapvognens egen eller den fra barnevognen. Klapvognen er en købt-næsten-som-ny-brugt smart trehjulet model som næsten ingenting fylder sammenklappet (husker ikke lige navnet).

    Kh Ana

    som svar til: Lussingesyge… #2689704
    anakmananakman
    Medlem

    Hej. Blander mig lige fra aug’10.

    Min ældste datter havde lussingesyge da jeg var gravid med nr 2. Vi puttede, sov sammen mm inden sygdommen brød ud. Og da det smitter inden udbrud var jeg MEGET nervøs. Men jeg blev testet og havde ikke haft det, men var heller ikke blevet smittet. Så jeg vil mene, at din læge udtalelse om kun lille smitterisiko er helt korrekt.

    Held og lykke, også med lyskebrokken.

    Hilsen Ana, aug ’10

    som svar til: Status på de små? #2689436
    anakmananakman
    Medlem

    Halfdan blev 9 mdr d.8. Han er en glad dreng, altid i godt humør. Men han finder sig ikke i hvad som helst og kan godt sige fra. Han ELSKER sine storesøstre og det er som om han har fuldstændig styr på os alle sammen.

    I sidste uge startede jeg på arbejde, så nu er det far og Halfdan der hygger hjemme. Det har medført at Halfdan er blevet rigtig god til at drikke mælk/vand af glas. Han er dog stadig ikke nogen superspiser og skal ofte overtales lidt, men så går det også fint – særlig hvis det er mad han selv kan putte i munden, helst det samme som os andre. H

    Stort set sover han rigtig godt og kan sagtens sove igennem fra 19.30-6. De sidste dage har han været snottet og er samtidig begyndt at sætte sig op i sengen, det gør putteseancen til en langvarig affære. Jeg kan læse at flere af jer andre har (haft) samme problem. Det er vel bare at være tålmodig og så går det over (håber jeg).

    Halfdan kravler ikke endnu. Men han er utrolig mobil og har en imponerende teknik når han trækker sig frem. Han øver sig i at stå på knæ og ser rigtig stolt ud når det lykkes, så det skal nok komme. 

    Vægt for 3 uger siden 10kg og størrelse 80 i tøj. 4 tænder, to oppe og to nede.

    Jeg nyder hvert sekund med ham, synes det er fantastisk at opleve endnu en lille størrelse gå verden i møde med godt humør og nysgerrighed 🙂

    Kh Ana

    som svar til: Spise selv med bestik, hvornår? #2689110
    anakmananakman
    Medlem

    Jeg har slet ikke overvejet at begynde med bestik til Halfdan. Tror måske det medfører leverpostej mm i loftet(!) og det er jeg nok ikke helt klar til 🙂 Halfdan er nu glad for at mose al mad mellem fingrene og rigtig god til at fange selv små stykker i pincetgreb. Hver gang vi har forsøgt at sætte tallerknen foran ham, vender han den om og bider i den. Han har vist ikke helt forstået konceptet…. Så det er små stykker foran ham og ellers bare putte i munden på ham med fingrene. Han er lynhurtig til at gribe fat i den ske/gaffel vi mader ham med eller bider helt fast, særlig når han er ved at være mæt.

    Jeg synes forøvrigt, at det svært at holde hans interesse længe nok til han bliver mæt når menuen står på rugbrød eller anden fast føde, som små bidder af vores mad. Allerede 1/2 til 1 time efter måltidet er han sulten igen og skovler en kæmpe portion grød ind. Men han vil gerne smage på alt og spiser faktisk mere og mere forskelligt i stadig større portioner. Så det går da klart den rigtige vej. Måske hjælper det også nu fremover, at det er far der disker op i løbet af dagen.

    Kh Ana

    Ps. Ingen blomster her, de er for dyre netop i dag. Men en fin tegning og kort fra den store 😉

    som svar til: Sommerferie, hvad finder i på derude;) #2689108
    anakmananakman
    Medlem

    Vi skal to uger til Gardasøen. Jeg lod mig overtale, da manden virkelig gerne vil syd på i år efter sidste sommer hjemme. Han lod mig tro, at det da slet ikke ville blive dyrt – hmmm. Jeg synes nu det løber op, selvfølgelig også fordi jeg nægter at køre derned med tre børn i bilen. Så vi flyver og lejer bil og skal så bo i bungalow på en luksuscampingplads. Det ser ud til at være et fantastisk sted for børn med 7(!) pools, legepladser, hoppepuder mm. Og så kan jeg jo altid undskylde mig med Halfdans middagslur og trække mig tilbage, når jeg får kuller af børn og vand 🙂 

    Men selvfølgelig glæder jeg mig til ferien, tid til ungerne (og manden) uden de almindelige pligter. God italiensk is, mad og vin og sol og varme.

    Jeg tror nu børn generelt er glade, når de er sammen med glade forældre og kan pjaske i vand. Så betyder det mindre om det er Lalandia (som jo også er et land!), Bornholm, Jylliand (som er udlandet for københavner-børn!!) eller det store udland.

    Kh Ana – og Halfdan 9 mdr i dag 🙂

    som svar til: Sidste dag #2688710
    anakmananakman
    Medlem

    Dagen i dag er gået godt. Jeg er rimelig mør nu, har jo skulle smile, snakke og præstere hele dagen. Men jeg er blevet godt modtaget, de har savnet mig og jeg blev sat i arbejde med det samme, så jeg havde faktisk ikke rigtig tid til at savne troldeungen.

    Hjemme gik det fint for Halfdan og far. Halfdan havde ikke spist/drukket så meget, men han havde sovet fint. Jeg kom hjem til frossen 8-årig foran fjernsynet, sulten 4-årig ved computeren og snaksaglig baby med æble i hånden midt på gulvet. Manden stod i køkkenet og forberedte aftensmaden. Der var ikke specielt rodet og alle var ved godt mod. Halfdan blev GLAD for at se mor og prøvede bogstaveligt at spise mig flere gange, av av med kærlighedsbid i skulderen. 

    Så det lover da godt for de næste måneder, selv om jeg tror at det bliver hårdt for Halfdan, når det går op for ham at jeg går hver dag. Og det er jo svært at være der 100% for ham alene når jeg kommer hjem, de to andre vil også have deres mor. Heldigvis er jeg rimelig fritaget for huslige forpligtelser.

    Selv om jeg synes det er hårdt, er jeg fuldt klar over, at mange af jer andre allerede har været i gang længe og også har afleveret jeres små pus hos dagplejer. Hatten af for alle hårdtarbejdende overskudsagtige(?) mødre!

    Kh Ana, nu fuldtidsarbejdende mor til 3 dejlige troldeunger 😉

    som svar til: MFR ??? #2688711
    anakmananakman
    Medlem

    Mine tøser er også vaccineret og det skal Halfdan også. Det har slet ikke været til diskussion herhjemme, vi er helt enige. Jeg mener faktisk for nylig at have læst en artikel der endeligt afviser sammenhængen mellem mfr-vaccinen og autisme, men jeg kan sørme ikke huske hvor jeg læste den henne. 

    Alle forældre gør, hvad de mener er bedst for deres børn og jeg skal ikke dømme andre. Vi har alle ret en en mening, og jeg kan også være bekymret over udbredelsen af farlige sygdomme igen.

    Kh Ana

    som svar til: PUF test overstået:) (boel) #2688714
    anakmananakman
    Medlem

    Altid dejligt at få bekræftet at guldklumpen er normal og helt perfekt! 😉

    Øv med Jacobs MØB, lad os endelig håbe, at det kun er denne ene gang og at samler kræfter i løbet af sommeren, så han ikke skal døje med snot mm.

    Jeg er imponeret over at Camilla selv kan rejse sig! Halfdan øver sig stadig på at stå på alle fire. Fuld koncentration og så bump. Men han møver sig langt og hurtigt afsted, gerne efter ledninger.

    Min sp har orlog, så har ikke lige fået booket en tid… Nu må det være mandens ansvar 🙂

    Kh Ana

    som svar til: Så kravler han derudad! #2688556
    anakmananakman
    Medlem

    Her møves der også rundt og Halfdan øver sig i at stå på alle fire, men vores gulve er vist for glatte til en nybegynder. Han er hurtig og kommer meget bevidst fremad, han har fx selv møvet sig langt ud på græsset og smagt lidt på det…. Tror ikke det varer længe før han er alle steder og jeg synes slet slet ikke vi er klar til kravlebarn endnu.

    Kh Ana

    som svar til: Tandbørstning #2688363
    anakmananakman
    Medlem

    Tak for jeres svar. Jeg kan godt høre, at vi skal mere struktureret til at børste de fire fine tænder – med tandpasta. Så ud at købe egen tandpasta til Halfdan i morgen.

    Han ser så sød ud med de kæmpestore fortænder på vej 🙂 Men han er begyndt at bide mig. Ikke når jeg ammer, der har jeg vist fået råbt højt nok nogle gange(!), men i skulderen, rigtig hårdt. Måske er det kærlighedsbid? Eller bare fordi han kan??? Han er også i går begyndt at skære tænder, en helt forfærdelig lyd. Jeg håber virkelig, at dette bare er en fase – helst en kortvarig en.

    Kh Ana

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 211 i alt)