TrineSand

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 67 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: #2712318
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Til ros:

    Jeg har skrevet et indlæg længere oppe på min terminsdag. Jeg valgte en hjemmefødsel bla. pga den hurtige fødsel første gang.

    Denne gang fødte jeg så først 11 dage efter termin, kun få timer før jeg havde tid til igangsættelse på hospitalet (første fødsel var igangsættelse og nok medvirkende til at det gik så stærkt) Det tog faktisk længere tid for mig denne gang, ca 6 timer fra første ve, men jeg nåede kun at være i aktiv fødsel i 2 timer.

    Jeg var også meget bekymret for hvad vi skulle gøre med vores store dreng, jeg synes ikke han skulle opleve en fødsel som 3 årig, så der blev lavet flere forskellige planer for hvor han skulle være imens, alt efter hvor hurtigt det skulle gå. Heldigvis var han hos bedsteforældrene da jeg gik i fødsel, så der var ingen panik der. Derudover kan jeg kun anbefale at føde hjemme hvis der ikke er noget der står i vejen for det. Det var simpelthen en fantastisk oplevelse, det gør lige så ondt som på hospitalet, men roen og trygheden i at være derhjemme var altoverskyggende. Jeg var klar til at føde igen allerede en uge efter 🙂 Selvom det var en rimelig hurtig fødsel, var jeg med hele vejen igennem og havde en god fornemmelse af hvad der skete i mig og omkring mig. Det havde jeg slet ikke første gang. Vi havde heldigvis også en fantastisk jordemoder, selvom det kun var hendes 3. hjemmefødsel og hun ikke kunne akupunktur, så jeg måtte klare mig med varmepuder som smertestillende.

    Der er nogle rigtig gode hjemmefødselsordninger rundt omkring i landet, så snak med din jordemoder eller læge om det. Har dog oplevet en læge der var meget skeptisk overfor hjemmefødsler.. Håber du finder ud af det rette for dig 🙂

     

     

    som svar til: Ny navnestatistik: Hvad hedder dit barn? #2704067
    TrineSandTrineSand
    Medlem


    som svar til: Min drømmefødsel #2703147
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Stort tillykke med hende! Det lyder som en rigtig god fødsel, det havde jeg også selv bare 9 timer efter dig 🙂

    Hilsen Trine

    som svar til: Så kom Malte.. endelig :) #2702887
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Stort tillykke med ham! Sikke en hurtig fødsel 🙂

    som svar til: Natascha kom til verden d. 29/11 #2702886
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Stort tillykke med hende!

    som svar til: Utålmodig #2702260
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Er ikke mindre utålmodig nu..

    Jeg har lige været til jordemoder, hvor jeg håbede hun kunne løsne hinder, men der er bare ikke rigtig sket noget siden sidste uge, så det kunne desværre ikke lade sig gøre.. Jeg troede ellers jeg var på vej i den rigtige retning, slimproppen gik nemlig torsdag aften og jeg har haft rigtig mange kraftige plukveer, men nej..

    Nu har jeg så fået en tid til scanning og tjek på svangreambulatoriet juleaftensdag, pga mit forløb ved sidste graviditet. Der havde jeg ikke noget fostervand tilbage og baby tabte sig/tog ikke på inde i maven og kom lille og knastør ud efter igangsættelse.

    Jeg vil bare så gerne undgå igangsættelse denne gang, fordi jeg vil føde hjemme og det kunne også være rart at prøve at gå gang af sig selv, men det skal selvfølgelig ikke være med fare for baby.

    Håber I andre har det godt og føder jeres børn snarest 🙂

    Hilsen Trine 40+3 (øvøv)

    som svar til: #2702181
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Hej Gitte

    Nu var min første fødsel, for 3 år siden, ikke lige så hurtig som din, men stadig hurtig for en 1. gangsfødende. Der gik lige under 3,5 timer fra veerne startede til han var ude.

    Derfor har jeg også tænkt meget på hvor hurtig næste fødsel går. Jeg har termin i dag (!!) og er meget spændt. Så jeg kan ikke sige om det går hurtigere denne gang endnu. Men jeg har valgt at føde hjemme bla. pga den hurtige fødsel sidst. Så istedet for at skulle stresse til hospital kan vi tage den med ro herhjemme og så bare håbe at jordemoderen når frem i tide. Nu har vi jo prøvet en fødsel før, så jeg tror vi kan klare det hvis hun ikke når frem. Desuden skulle hjemmefødsler være mindre komplicerede og lige så sikre som hospitalsfødsler.

    Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men måske var det også en mulighed for dig.

    Hilsen Trine 40+0

    som svar til: Utålmodig #2702034
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Jeps, har det på samme måde her.. Jeg har også termin lørdag og en 3-årig herhjemme, han har nu i lang tid været vant til at jeg ikke kan så meget. Jeg har døjet med bækkensmerter og mange plukveer i denne graviditet.

    Jeg var til tjek hos jordemoderen i går og der var stadig 2 cm livmoderhals, men den var meget blød. Baby stod heller ikke helt fast i bækkenet, men efter hun havde pillet ved mig igår, fik jeg regelmæssige plukveer om aftenen med 3-5 min mellemrum i et par timer og det er ligesom han er kommet lidt længere ned.

    Jeg har en tid hos jordemoder igen på tirsdag, hvor hun vil løsne hinder.. Jeg håber bare jeg har født inden 🙂 Jeg vil så gerne have lillebror ud inden jul..

    Så jeg krydser fingre for at vi snart føder!

    Hilsen Trine

    som svar til: hvor store er jeres bebser blevet skønnet til??. #2700978
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Hej 🙂

    Jeg er nu 36+2 og nyder min første rigtige dag på barsel. Havde sidste arbejdsdag i fredags..

    Jeg blev vægtscannet sidste fredag (d.11/11) og baby blev vurderet til 2304 gr. Han er ca 10 % for lille, men det er inden for normalen. Jeg blev sendt til vægtscan pga mit symfysemål slet ikke var vokset på 2 uger, det var på 30 da jeg var i uge 34+3.

    Men jeg fik også en lille baby sidst (2800 gr ved fødslen) så jeg er ikke så bekymret, jeg får bare små børn.

    Men han vender rigtigt og de sidste par dage har der ikke været så stort tryk på ribbenene, så jeg tror han er ved at sætte sig fast. Jeg synes det er svært at se om maven er sunket..

    Vi skal også til at komme igang med forberedelserne her, jeg skal nemlig føde hjemme, så der er lidt der skal styr på 🙂 Jeg glæder mig helt vildt til fødslen og se hvad maven har gemt på i al den tid!

    Hilsen Trine

    som svar til: Hvornår sank jeres mave? #2700547
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Hej Dorthe
    Ved min 1. graviditet vendte han sig først i uge 37 og nåede aldrig at stå fast. Så det kan godt lade sig gøre.. Denne gang har han allerede vendt sig, jeg var meget overrasket, da jeg troede de var senere på den anden gang. Jeg tror nu heller ikke ham her kommer til at stå fast, han ligger meget højt.. Av av mine stakkels ribben..
    Hilsen Trine 35+3

    som svar til: Terminsliste??? #2700424
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Jeg har termin d.17 dec og det er mit andet barn. Det er en dreng 🙂

    som svar til: Bløder… #2699999
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Hej

    Det er jeg ked af at høre, men det behøver ikke at være dårligt nyt.

    Jeg begyndte også at bløde da jeg var i 12. uge (2 dage før NF), det var en søndag, så jeg ringede til vagtlægen, som ikke synes der var grund til at tjekke mig. Jeg havde nemlig ingen smerter. Det har du heller ikke??

    Men jeg var stadig meget bekymret, det blødte en del og der kom faktisk en “klump” med ud i toilettet på et tidspunkt. Det panikkede jeg ret meget over. Min kæreste kender en jordemoder, så vi ringede til hende. Hun mente faktisk at jeg var ved at abortere, men at det var et godt tegn at jeg ingen smerter havde. Hun rådede mig til at lægge mig ned og slappe helt af, så var der bedst mulighed for fosterets overlevelse.

    Jeg ringede til min egne læge mandag, der var blødningen aftagende.. De ville heller ikke se mig, jeg havde jo tid til scanning tirsdag. Det var to meget lange og forfærdelige døgn, for jeg var ret sikker på at spiren var væk. Men så snart scanningssygeplejersken sattte scanneren på maven af mig, kunne vi se baby og han havde det godt.

    Jeg har ikke fået nogen forklaring på hvad der har forårsaget blødningen, der var ingen blødning at se i livmoderen iflg scanningen, så det er lidt et mysterie..

    Jeg håber det bedste for dig, og ring hellere en gang for meget til læge/vagtlæge/jordemoder, det er ikke spor sjovt at gå rundt i uvidenhed.

    Hilsen Trine 34+0

    som svar til: Hvordan går det? #2699998
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Jeg synes også det er blevet svært med sovestillingerne. Jeg kan dog stadig godt sove på maven, hvis han ikke hopper for meget rundt. Det kunne jeg også gennem hele min sidste graviditet.

    Jeg kan slet ikke ligge på højre side, da jeg får rigtig meget halsbrand af det. Det er noget med placeringen af spiserøret. Og ryggen er også udelukket efterhånden.. Jeg ligger derfor mest på venstre side nu, jeg er ret sikker på man ikke maser baby hverken ved at ligge på maven eller siden. Prøv at ligge en pude under maven, når du ligger på siden, det synes jeg er rarest. Evt brug en ammepude som også ligger mellem benene og støtter maven.

    Men ellers tror jeg bare vi skal vænne os til mindre og dårligere søvn, selvom man godt vil være veludhvilet til babys ankomst 🙂

    Hilsen Trine 34+0

     

    som svar til: Hvordan går det? #2699551
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Det var da godt det kun var falsk alarm..

    Jeg har også mange plukveer, men blev delvist sygemeldt for en måned siden pga dem og det har hjulpet noget. Jeg har stadig en del af dem, men de er ikke så kraftige, mine var også sådan nogen der gjorde ondt og det må de jo ikke. Jeg er andengangsfødende, så min jordemoder sagde at jeg hurtigere kunne gå i fødsel pga dem..

    Ellers døjer jeg med et ømt bækken, men det er meget svingende hvor ondt det gør. Har nogle dage, hvor jeg knap kan gå og nogle dage hvor jeg knap har ondt 🙂

    Maven tynger noget efterhånden og trætheden er begyndt at melde sig igen, det er hårdt når man har en super frisk 3-årig rendende rundt, men han glæder sig så meget til at lillebror kommer ud :))

    Men ellers går det fint her, men jeg glæder mig nu til at få en velfungerende krop igen 🙂 Jeg er så småt begyndt på at finde storebrors babytøj frem og få købt lidt nyt. Han var sommerbaby, så der mangler lidt varmt tøj..

    Hilsen Trine 33+0

     

    som svar til: Jeg er ved at blive sindssyg!!!! #2698817
    TrineSandTrineSand
    Medlem

    Jeg oplever det samme, men heldigvis ikke konstant. Jeg har en meget livlig lille fyr i maven, der slår kolbøtter flere gange dagligt. Nogle gange losser han mig lige i blæren, så jeg er ved at tisse i bukserne og nogle gange lægger han så godt til rette, så man har det der konstante tryk på blæren..

    Så vidt jeg husker fra min sidste graviditet, lettede det lige pludselig hen mod terminen, vist nok noget med at når de glider længere ned, så letter trykket på blæren..

    Og ellers ser jeg det som en påmindelse om at træne knibeøvelser 🙂

    Til Miss_Monnie: Jeg har også mange bækken/ledsmerter og aflastning og varme er det eneste der hjælper. Jeg får en elektrisk varmepude om et par dage. Sådan er virkelig god at sidde med på det ømme område og er også god til at lægge på lænden under veerne, når vi kommer dertil. Den tager lige toppen af smerterne..

    Kh Trine 31+?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 67 i alt)