Prut

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 477 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: 2 x positiv :) #2728797
    PrutPrut
    Medlem

    Også tillykke til dig Louise 🙂 Jeg har forventet termin 6.4.16 indtil videre. Jeg skal til lægen i uge 35.

    som svar til: 2 x positiv :) #2728789
    PrutPrut
    Medlem

    Så er jeg også med i grppen..

    Stort tillykke 🙂 Jeg har også lige testet positivt igår med 2 tests og jeg synes det er svært at tro på at det er nu 🙂 Jeg tager en test mere i weekenden.

    Det er første gang for mig 🙂

    som svar til: solcreme. #1728169
    PrutPrut
    Medlem

    Vi købte igår Matas børne faktor 30. Vi blev andbefalet ikke at købe spray, da man har en tendens til at smøre mindre på når det er på spray.

    Susana

    som svar til: Sko vs. sandaler #1728154
    PrutPrut
    Medlem

    Vi har købt gummisko og et par sandaler, så er det til begge slags vejr og også til aftnerne.

    Susana

    som svar til: gode råd modtages #1728053
    PrutPrut
    Medlem

    Jeg kan kun sige at jeg er enig med de andre. Min søn fik kortere dage men var afsted de fleste dage, ind imellem fik han også en fridag.
    Da den midste så startede i vuggestue sørgede jeg for at have 1 uge kun med storebror inden jeg påbegyndte arbejde. det var en fed uge hvor jeg bare ku’ være der 100% for ham.

    Susana

    som svar til: Lidt forskellige spørgsmål……. kan i hjælpe #1728030
    PrutPrut
    Medlem

    Fik storebror ny seng et par måneder inden lillebror blev født, for så var det ikke fordi han kom at der skulle en ny seng til.
    Angående sutten så to’ vi den fra storbror efter første tandlægebesøg (hos os 2½år). Tandlægen selv fortalte at nu var han blevet så stor at han godt kunne undvære sutten og at hedes suttetræ trængte til nogle flotte sutter ;-)))) Simon var enorm glad for sin sut, han var den som gik ind efter sin sut som det første når han kom hjem. Jeg frygtede at vi skulle få en være gang natteroderri, men derblev jeg meget overrasket. 3 dage så spurgte han ikke mere efter den. Det at storebror ikke bruger sut har også gjort at Victor aldrig bruger sin sut, om natten ligger den i hans seng men kommer stort set aldrig i munden. Han siger selv puh-bad sut til baby….
    Jeg tror man skal kaste sig ud i det, og forvent det værste og så kan I være så heldige som vi var, at der bare ikke var noget problem.

    Susana

    ps. har du deltaget i konkurrencen om madonna biletterne…. jeg vil så gerne vinde dem XXXXXXXXX

    som svar til: Vuggestuekryppe #1727952
    PrutPrut
    Medlem

    Vi bad selv om at få Victor ind og sove i november, da det blev rigtig koldt ude. Hans astma gør at han har bedst at sove inde på de rigtig kolde frost dage. Vi regnede med at det ville bliver et problem med at han ikke ville sove, men nej han tager gerne 1½-2 timer. Vi er så også gået over til at han sover inde hjemme.
    Jeg ved da at 2 andre børn fra hans stue som er fyldt 2år sover stadig ude og med sele på. Hos os tager de en snak med forældrene, men de rykker faktisk først børnene ind når der er ved at være mangle på dem til de små.

    Susana

    som svar til: Godnat historie #1728007
    PrutPrut
    Medlem

    Her er igen godtnat historie eller sang, han ligger gere 10-15 min. og snakker inden ha falder i søvn. Med storebror startede vi da han var 3 år, og det var i forbindelse med at han ikke gad sove inde på sit værelse, så gjorde vi det mere atraktiv med historien, hvilket han stadig får idag. victor skal også ha’ det år han er klar til det og har brug for det. Om dagen læsser vi bøger med ham, men det som er mest interessant er billederne ikke så meget historien.

    Susana

    som svar til: Af med sutten, hvornår? #1727991
    PrutPrut
    Medlem

    Tandlægen ser gerne at de har smidt sutten når de er 3 år. Hos os kommer de første gang til tandlægen når de er 2½ og der snakkes der om det. Da vi skulle tage den fra storebror gjorde vi det at vi pakkede dem alle ned i en kuvert og så lagde dem i postkassen så de kunne komme over til tandlægens suttetræ ( husk lige en kendt adresse). Første aften mente han at hans mund ikke kunne sove, men der gik ikke mere en 15 min. så sov han. Så det var meget nemt.

    Susana

    som svar til: Rygning igen igen #1727971
    PrutPrut
    Medlem

    Nej du har ikke misforstået det ….der er også et lille afsnit midt i indlægget om røgpartikler i tøj.

    Susana

    som svar til: Rygning igen igen #1727966
    PrutPrut
    Medlem

    Hej faldt over denne, der står en masse spænde ting i bla. osgå om partikler i tøjet. Hjemme hos os er der rygning forbudt, og Victor får heller ikke lov til at opholde sig få længe ad gange steder hvor røg er tilladt. Vi har sagt fra til nogle fødselsdage fordi vi vidste der blev røget. Det skal så lige siges at han har astma/astmatisk bronkitisk og 1 time et sted hvor der er røg er nok til han hoster hele natten. Jeg syntes det vigtig man sætter nogle grænser for hvad ens børn skal udsættes for. Jeg tror jeg vi alle er klar over at rygning er skadelig og ikke kun for vores børn. Jeg ved vi ikke kan beskytte dem mod alt som er skadeligt, men de ting vi nu kan beskytte mod, syntes jeg også at jeg vil gøre mit.

    Susana

    Passiv rygning er livsfarligt; Rygerummet er en illusion
    Mange pædagoger ryger, men røgen er farlig for dem selv, børn og kolleger. “Selvom en institution har et rygerum, slipper røgen ud gennem nøglehullet,” siger en læge fra Kræftens Bekæmpelse. Forskere ønsker rygeforbud på danske arbejdspladser, og et rygeforbud er en succes i vuggestuen Tumlingen

    Af: Trine Vinther Larsen

    At udsætte sine kolleger for passiv rygning kan sammenlignes med spritkørsel.
    “Rygeren er til fare for både sig selv og sine kolleger, når han tænder en cigaret på arbejdspladsen, ligesom spritbilisten er til fare for sig selv og andre trafikanter, når han kører bil,” siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.
    Forskningen har endegyldigt dokumenteret, at både rygning og passiv rygning er livsfarligt, og Inge Haunstrup Clemmensen mener derfor, at Danmark bør følge trop med mange andre lande fra Sverige til Bhutan og forbyde rygning på arbejdspladser og på offentlige steder.
    “Ligesom det ikke er forbudt at drikke sig fuld i fritiden, skal det ikke forbydes at ryge privat. Men røgen, som kolleger ufrivilligt udsættes for på mange arbejdspladser, er livsfarlig, og derfor er det nødvendigt med et forbud imod at udsætte andre for at indånde den,” siger overlægen.
    Kræftens Bekæmpelse har i dette efterår i lighed med Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet kørt en række nådesløse kampagner på TV, i radio og på web om passiv rygning.
    “Det er så svært at sige til forældre, at de skader deres eget barn. Vi har længe pakket vores bange anelser ind i vat og kun fortalt lidt af det, vi havde et veldokumenteret belæg for at sige, men nu er kampagnerne med god grund blevet hårdere,” siger Inge Haunstrup Clemmensen.

    Iltmasker til børn. I et TV spot fra Sundhedsstyrelsens kampagne sidder to børn og tegner. Mor tænder sin cigaret, og i samme øjeblik falder to iltmasker, som man kender det fra fly, ned fra loftet. Børnene tager maskerne på og tegner videre, som var det den naturligste ting i verden.
    “Det er selvfølgelig ikke løsningen, men det viser det urimelige i, at en mor forurener den luft, hendes børn indånder. Forskningen viser, at passiv rygning er en væsentlig faktor for, at børn bliver syge eller i værste fald dør,” siger hun og remser et skræmmende sygdomsrepertoire op, som ikke bare rygende forældre, men også bedsteforældre og pædagoger udsætter børn for.
    “Raske børn kan få alvorlige luftvejsinfektioner eller mellemørebetændelse. Det gør ondt på de små og kan hæmme den sproglige udvikling. De giftige røgpartikler øger børns risiko for at få astma anfald og astmatisk bronkitis. Og hvis barnet i forvejen har en af disse sygdomme, er det sårbart overfor andre infektioner. Spædbørn risikerer vuggedød, og et fosters vækst formindskes, hvis moderen ryger eller udsættes for passiv rygning. Dertil kommer de langsigtede, men skræmmende udsigter til hjerte-kar-sygdomme og kræft,” slutter Inge Haunstrup Clemmensen.
    En netop offentliggjort amerikansk undersøgelse foretaget blandt 4000 6 til 16-årige børn og unge viser, at selv ekstremt lille udsættelse for passiv røg nedsætter børns intellektuelle formåen. Havde man været udsat for passiv rygning, klarede man sig simpelthen ringere i læse- og matematiktests. Overlægen betvivler ikke, at rygning skal forbydes i daginstitutioner, og hun vil til enhver tid råde forældre til at holde op med at ryge.
    “Man kan ikke forhindre hverken forældre eller pædagoger i at ryge i deres eget hjem, men problemet er, at røgpartiklerne sætter sig i tøj og på huden,” siger lægen og henviser til helt ny forskning, der viser, at især de små partikler er farlige og genfindes i støv indendørs, selvom forældrene ryger udenfor eller i andre rum.
    “Ligesom snefnuggene hvivles op af julemandens slæde i den der “Godt Tuborg”-reklame, så hvivles røgpartiklerne op, når børn og voksne går gennem rummet. Man indånder partiklerne med vejrtrækningen, og de farlige stoffer bliver optaget i blodet,” siger Inge Haunstrup Clemmensen.
    Røgpartiklerne forurener simpelthen luften i institutionen, og det er ikke nok at lave rygerum.
    “Selvom en institution har et rygerum, slipper røgen ud gennem nøglehullet, eller pædagogerne tager partiklerne med sig i deres tøj, når de går fra pausen og ind til børnene,” siger hun.

    Pausekultur. I forhold til andre faggrupper er pædagoger et udbredt rygende folkefærd. En livsstilsundersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) viser, at i 2000 var 39 procent af de kvindelige pædagoger rygere. Til sammenligning røg kun 23 procent af de kvindelige lærere og 14 procent af kvinderne inden for akademikerfag. De kvindelige pædagoger slås kun af kvinder inden for industri og håndværk, og de mandlige pædagoger er i undersøgelsen den faggruppe, som røg mest.
    Karen Albertsen er seniorforsker ved AMI og medforfatter på livsstilsundersøgelsen fra 2000, og hun ser tallene som et udtryk for, at uddannelse og arbejdsmiljø spiller ind. Ikke bare for hvem der ryger, men også for hvem der holder op.
    “Generelt er der flere eksrygere desto højere uddannelsesniveauet er,” siger hun.
    Tal fra Ugeskrift for Læger fra 2000 viser, at også viden om sundhedsfaren spiller ind. Mange læger og sygeplejerskerne var holdt op med at ryge.
    “Personlige erfaringer med rygende og døende patienter i sundhedssektoren bidrager sikkert til de mange eksrygere i denne gruppe,” siger Karen Albertsen.
    Hun er uddannet psykolog og mener desuden, at stress og støj i forbindelse med det pædagogiske arbejde omvendt kan bidrage til øget rygning blandt pædagoger.
    “Hertil kommer, at institutionskulturen er en udpræget pausekultur. Pædagogen har brug for at sætte sig ned et øjeblik i et stille rum, og er der mange rygere i en institution, er det nærliggende, at pauserummet er et rygerum,” siger Karen Albertsen.
    Hun mener, at det kan være konfliktfyldt at indføre et rygeforbud i institutioner med tradition for rygning.
    “Når pladsen er trang, vælger pædagogerne ofte at udvide børnenes rum, og tit er der kun plads til ét pauserum. Har der været tradition for rygning i det rum, er det svært at lave om på reglerne,” siger hun.
    “Det er lettere i nyopstartede institutioner, eller hvis der kom et lovmæssigt forbud fra oven. Men i dag er det op til den enkelte arbejdsplads at beslutte, om der skal være et rygerum,” siger hun.

    Ud i kulden. I dag siger arbejdsmiljøloven, at pædagoger ikke må ryge i rum, hvor børn færdes. I Vejle Amt vil man indføre et totalt rygeforbud på alle amtets arbejdspladser fra 2006, og i Brøndby Kommune er røgfri arbejdspladser en klar målsætning allerede fra 2005. Men i langt de fleste kommuner er man mere tilbageholdende. Man lader rygepolitikken være op til den enkelte virksomhedsleder. Fordi mange pædagoger ryger, findes der i størstedelen af de danske daginstitutioner et pauserum, man må ryge i. Sådan er det også i Taastrup Kommune, men pædagogerne i vuggestuen Tumlingen tog for mere end fem år siden mod til sig og indførte på eget initiativ en mere restriktiv rygepolitik.
    “Røgen fra rygerummet slap ud under døren, og man kunne lugte røg i gangen,” fortæller souschef Dorte Nielsen om motivationen til at indrage personalets tilladelse til at ryge.
    Hun mener, at rygeforbuddet er en af årsagerne til, at kun tre ud af 14 pædagoger i Tumlingen i dag er rygere. Hun er selv en af de tre, men i dag ryger hun aldrig på arbejde.
    “Et forbud medvirker til at gøre det nemmere for rygere at stoppe eller bare nedsætte forbruget. Det er jo ikke sjovt at stå ude i kulden, som er det eneste sted, der må ryges,” siger Dorte Nielsen.
    Hun har været i Tumlingen i 21 år og kan huske, at pædagoger, som førhen arbejdede i institutionen, røg for øjnene af børnene, når de var på bustur eller i zoologisk have.
    “Nu må vi ikke ryge, mens børnene ser det. Heller ikke på legepladsen,” siger hun.
    Dorte Nielsen er godt tilfreds med at arbejde i en røgfri institution. Hun tror, at flere institutioner vil følge Tumlingens eksempel.
    “Før der kom så meget fokus på, hvor farlig røgen er for børnene, syntes vores forældre bare, det var dejligt, at vi var røgfri. I dag er det et krav,” siger hun.
    Informationskonsulent i Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk er manden bag Sundhedsstyrelsens seneste kampagne, og han tror på en røgfri fremtid i danske virksomheder.
    “Men danskerne er endnu ikke parat til et totalforbud, som det er sket i for eksempel Irland, Sverige og Norge. Det er så udansk at lave regler, før politikerne oplever fuld opbakning fra befolkningen, og i dag mener kun hver anden dansker, at rygning skal forbydes på arbejdspladsen. Der skal være et flertal på to ud af tre, før holdningen for alvor tipper, men ændringen er undervejs,” vurderer han. Sundhedsstyrelsens seneste tal viser, at hver femte ryger er blevet motiveret af efterårets debat til at holde op med at ryge, og for 90.000 danskere er det et nytårsfortsæt.

    Rollemodeller. På mange arbejdspladser kan det være udmærket at indrette et forsvarligt rygerum. Men når det gælder daginstitutioner, er Jørgen Falk ikke i tvivl.
    “Passiv rygning er så sundhedsskadeligt, at folk dør af det, hvis de er udsat i tilstrækkelig grad og disponeret for forskellige sygdomme, og børn er særligt følsomme. På for eksempel sygehuse og i daginstitutioner er det et vrøvlet signal at sende, at der må ryges overhovedet,” siger han.
    “Pædagoger er jo også rollemodeller, og det er forkert at tale om farene ved rygning og så selv stinke af røg,” siger han.
    Det undrer ham, at pædagoger må ryge foran børnene på legepladser.
    “På skolerne og altså også i skolefritidsordninger er det forbudt at ryge over alt, hvor børnene ser det, men dette forbud gælder underligt nok ikke i daginstitutioner,” påpeger han.
    Forskellen kan være årsagen til, at langt færre lærere end pædagoger i dag er rygere. Fra 1990 til 2000 er procentdelen af rygere blandt kvindelige pædagoger faldet fra 43 procent til 39 procent. Det er et fald på kun fire procentpoint, mens procentdelen af rygere blandt kvindelige lærere i samme periode faldt med 14 procent procentpoint til 23 procent. Det fremgår af AMI’s livsstilsundersøgelse, som Karen Albertsen er medforfatter til.
    “Erfaringerne siger, at et røgfrit miljø hjælper de medarbejdere, som ofte selv ønsker at holde op, til i højere grad eller helt at kvitte tobakken,” siger hun.
    Jørgen Falk mener, at den sikre vej til flere røgfri miljøer i Danmark er at informere om sundhedsfaren ved passiv rygning.
    “Kun ved at skabe forståelse for det rationale, der ligger bag et rygeforbud, får vi pædagoger og andre faggrupper til at stoppe,” siger han.
    Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt, at 2005 er debatår om rygning og røgfri miljøer i Danmark.

    Fakta om passiv rygning
    l Tobaksforurenet røg består af 4000 skadelige stoffer, hvoraf 200 af stofferne er decideret giftige, og 40-50 af dem er kræftfremkaldende
    l Emhætter og åbne vinduer kan ikke fjerne de sundhedsskadelige stoffer fra røgen. I et lokale, hvor der ryges, er 85 procent af den luft, man indånder, tobaksforurenet
    l I Danmark indtræffer hvert år på grund af passiv rygning på arbejdspladsen cirka 1100 sygdomstilfælde, der kræver hospitalsindlæggelser
    l Årligt kan cirka 50 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjerne tilskrives passiv rygning på arbejdspladsen. I alt dør cirka 150 danskere hvert år af passiv rygning og hver måned dør 1000 danskere af rygning
    l Passiv rygning øger risikoen for alvorlige sygdomme i luftvejene. Hos børn forekommer forkølelse oftere, og risikoen for vuggedød øges. Det samme gælder mellemørebetændelse, der på grund af problemer med hørelsen kan give forsinket sproglig udvikling
    l Rygere forkorter deres liv med 8-10 år og betaler knap ni milliarder kroner årligt til staten i tobaksafgifter
    l Et rygeforbud på arbejdspladsen kan reducere rygefrekvensen blandt medarbejderne og samtidig reducere omfanget af rygningen blandt fortsatte rygere. Flest unge kvitter smøgerne
    l Siden 1. januar 1996 har det været hovedregel i Danmark, at det ikke tilladt at ryge i daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at der ryges i lokaler, som børnene ikke bruger, og derfor er praksis i de fleste kommuner, at den enkelte institutionsleder forvalter rygepolitikken på institutionen
    l Er institutionen røgfri, må der heller ikke ryges på de udendørs arealer
    l I dag er reglerne mindre restriktive i klubber, hvor de unge er over 15 år. Når børnene er over 14 år, må de selv ryge i dertil indrettede rum
    l I lande som Irland, Norge og Sverige har man indført forbud mod rygning på arbejdspladser og i barer og på restauranter. Kongeriget Bhutan i Himalaya er det første land i verden, der forbyder tobakssalg, og som følgelig har indført rygeforbud overalt – indendøre, udendørs, i private hjem og på bjergtoppe

    Kilder og Links:
    Afsnittet om rygepolitik i Faglig Håndbog 5b 2002 og
    http://www.rygelov.dk
    Sundhedstyrelsen http://www.sst.dk
    Kræftens Bekæmpelse http://www.cancer.dk
    Astma-Allergi forbundet http://www.astma-allergi.dk
    Arbejdsmiljøinstituttet http://www.ami.dk

    Fra 1990 til 2000 er procentdelen af rygere blandt kvindelige pædagoger faldet fra 43 procent til 39 procent. Det er et fald på fire procentpoint, mens procentdel rygere blandt kvindelige lærere i samme periode faldt med 14 procentpoint fra
    37 procent rygere i 1990 til 23 procent i 2000.
    Andelen af eksrygere blandt mandlige pædagoger er
    32 procent og 43 procent blandt mandlige lærere.
    Betydning har også uddannelsesniveauet. Andelen af eksrygere blandt akademikere var 64 procent, mens kun 36 procent af pædagogerne var holdt op.
    Også viden om sundhedsfaren spiller ind, viser tal fra 2000 fra Ugeskrift for Læger. 62 procent af de adspurgte, kvindelige læger var eksrygere, og for sygeplejersker gjaldt det
    45 procent.
    Andelen af rygere blandt mandlige pædagoger er 52 procent
    og 36 procent for mandlige lærere.
    I Danmark er andelen af rygere cirka 23 procent, når der måles på befolkningen fra spædbarn til olding.

    Kilder: Pjecen “Livsstil – arbejdsmiljø i Danmark 2000”. Af bl.a. Karen Albertsen, forsker ved Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Pjecen kan downloades på http://www.ami.dk.

    Børn & Unge nr. 02 / 2005

    Emneord: daginstitutioner; tobaksrygning; pædagoger; statistik; undersøgelser; sundhed

    PrutPrut
    Medlem
    som svar til: Børnefødselsdag (praktiske sprøgsmål) #1727988
    PrutPrut
    Medlem

    Vi havde hele vuggestuen til fødselsdag og der havde vi dækket op ved 2 borde og de sad alle fint på almindelige stole, selv den mindste på 11mdr. kunne fint sidde selv.

    Susana

    PrutPrut
    Medlem

    er det længste jeg har været væk fra mine drenge og det var nok for mig, så havde jeg og manden fået “nok” tid til os selv. Jeg kan slet ikke forestille mig skulle holde en ferie uden dem. Jeg tror ikke jeg ville gå glip af de oplevelser jeg kunne have med dem på stedet.

    Susana

    PrutPrut
    Medlem

    er det længste jeg har været væk fra mine drenge og det var nok for mig, så havde jeg og manden fået “nok” tid til os selv. Jeg kan slet ikke forestille mig skulle holde en ferie uden dem. Jeg tror ikke jeg ville gå glip af de oplevelser jeg kunne have med dem på stedet.

    Susana

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 477 i alt)