Marumse

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 31 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Jordmoder 2.gangs gravid #2728164
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg er også 2. gangs gravid, og jeg var til jordemoder første gang i uge 16. Jeg hører til Hvidovre Hospital, men jeg ved ikke om der er forskel på tilbuddet i de forskellige regioner.

    som svar til: Fødselsforberedelse #2728131
    MarumseMarumse
    Medlem

    Hej igen.

    Jeg var til jordemoder forleden, og hun anbefalede enten Mamaprofylax eller Smertefri fødsel. I sidstnævnte arbejder de åbenbart kun med den overfladiske vejrtrækning, og I Mamaprofylax bruger de også den dybere vejrtrækning.

    Jeg skal vist have set nærmere på Mamaprofylax 🙂

     

    som svar til: Fødselsforberedelse #2728064
    MarumseMarumse
    Medlem

    Hej,

    Jeg har overvejet lige præcis Smertefri fødsel, men jeg har valgt dem lidt fra igen. Dels bryder jeg mig ikke om navnet – det gør altså ondt at føde – og dels er det ret dyrt. Jeg tror måske, at folkene i Smertefri fødsel er lidt for “hippieagtige” til mig 🙂 Jeg har dog også hørt meget godt om den. De er ikke helt stemt ud endnu.

    Jeg overvejer kurset med yoga og mindfulness i Jordemoderhuset. Det lyder godt nok også lidt hippieagtigt, men jeg må indse, at det jo nok egentlig er det, jeg har brug for.

    Det er altså en jungle… 🙂

    som svar til: Gang i gruppen part 2 :) #2728063
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg håber, at de fleste efterhånden har fået nogle gode resultater til nakkefoldskanning. 

    Hvordan går med jer, Rikker? Har du fået lavet yderligere analyser, eller hvad har I besluttet jer for?

    Vi var til nakkefoldskanning i onsdags, og det gik rigtig fint. Jeg er 33 år, men fik at vide, at ifølge min risikoberegning kunne jeg ligeså godt være 15 år 🙂

    De sidste 14 dage har jeg været sygemeldt (fra mit helt nye job) fordi jeg har lavt blodtryk med deraf følgende svimmelhed og besvimelser, og jeg har stadig kvalme og kunne sove 16 timer i døgnet. Det dur bare ikke rigtig, når man både skal passe job, hus og barn. Jeg skal tilbage på arbejde på mandag, og gruer lidt for det. Der er bare ikke så meget andet at gøre end at tage én dag ad gangen.

    Er I andre friske og raske?

    Bedste hilsner,

    Marie

    som svar til: Gang i gruppen part 2 :) #2727943
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg havde en mistanke om tvillinger fordi jeg havde det MEGET dårligere end første gang, men det kan der jo være mange årsager til.

    Igår eftermiddags var jeg til en tidlig scanning. Den viste, at der er et enkelt foster, og vi så et fint bankende hjerte. Det var en kæmpe lettelse. I min første graviditet blev vi fulgt meget tæt fra dag et, fordi den var resultatet af IVF, og fordi jeg var lidt undervægtig. Derfor er det lidt skræmmende denne gang. Vi troede slet ikke, at det kunne lade sig gøre, så vi har haft lidt svært ved at tro på, at den var god nok. Nu er det bekræftet, og vi slapper lidt mere af.

    Sjovt at høre om jeres madlyst. Jeg har lyst til pizza og surt slik hele tiden. Tanken om “våd” mad (gryderetter, dressingdruknede salater o. lign.) giver mig kvalme. Min mad skal helst være lidt tør 🙂 

    Hav en rigtig god weekend allesammen.

    som svar til: Gang i gruppen part 2 :) #2727931
    MarumseMarumse
    Medlem

    Det er altså for vildt med tvillinger! Tillykke med det – jeg håber, at I har vænnet jer til tanken 🙂

    Jeg er lidt overbevist om, at det også er tvillinger, jeg slæber rundt på, og tanken gør mig lidt svedt. Nok især fordi jeg har en søn i forvejen. 

    Anyways – jeg skal først til nakkefold d. 15. oktober, men jeg har netop fået en henvisning til en tidlig terminsscanning. Min cyklus er mildt sagt ikke regelmæssig, så vi er lidt i tvivl om terminsdato. Jeg håber, at kunne komme til scanning allerede i denne uge.

    Hvordan har I det?

    Her går det bedre. Jeg har ikke ligeså meget kvalme, og jeg synes også, at jeg er blevet lidt friskere. Kan efterhånden trække sengetiden helt til kl. 22. Det er store sager.

    Jeg håber, at I er på toppen.

     

    som svar til: Andre aprilmødre herinde?? #2727765
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg spiser konstant, og når jeg ikke spiser har jeg den onde kvalme. Jeg har endnu ikke kastet op, men kvalmen er der hele tiden.

    Første gang jeg var gravid havde jeg stort set ingen kvalme, så jeg synes, at jeg er lidt hårdt ramt. 

    Derudover er jeg ved at DØ af træthed. Igår gik jeg i seng samtidig med min søn (kl. 19:30), og jeg havde ingen problemer med at sove indtil vækkeuret ringede 🙂

    Min søn er lavet ved IVF, så jeg troede faktisk ikke, at jeg kunne blive naturligt gravid, men lige pludselig var der to streger på pinden. Første gang havde jeg en del gener af  fertilitetsbehandlingen, men selve graviditeten var ret smertefri.

    Jeg synes, at det er lidt svært at holde graviditeten hemmelig for mine omgivelser, når jeg går rundt og har det halvdårligt hele tiden. Vi har dog aftalt først at sige noget, når vi har været til nakkefoldsskanning, så jeg må jo anstrenge mig for at holde munden lukket 🙂

    Har I nogle gode råd mod kvalme og træthed? Jeg tager alle de vitamin-og mineraltilskud, de anbefaler, og jeg spiser mandler og drikker danskvand konstant…

    Bedste hilsner fra mig.

     

     

    som svar til: Andre aprilmødre herinde?? #2727733
    MarumseMarumse
    Medlem

    Det der med at tælle uger er også lidt besværligt i starten, men man finder hurtigt ud af det 🙂

    Jeg er i sjette uge eller 5+3. Det betyder, at jeg er fem hele uger + 3 dage henne, og dermed i gang med den sjette graviditetsuge. Her i starten er det især forvirrende fordi man tæller de to uger FØR ægløsningen med, og da er man jo egentlig ikke gravid endnu.

    Hvis du har en smartphone, findes der flere apps, der kan holde styr på ugerne for dig. Bare søg på “gravid” eller “pregnant”.

    Hvor langt er I andre henne?

    som svar til: Andre aprilmødre herinde?? #2727728
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg skal også være mor (for anden gang) i april.

    Jeg har en søn, som fylder to til december, og jeg glæder mig meget til at gøre ham til storebror 🙂

    som svar til: Andre aprilmødre herinde?? #2727729
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg er gravid med mit barn nummer to. Min søn bliver to i december, og jeg glæder mig meget til at han skal være storebror i april 🙂

    Jeg glæder mig til at følge jer.

    som svar til: Andre aprilmødre herinde?? #2727726
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg har også lige fundet ud af, at jeg skal være mor (igen) til april.

    Vi har en søn, som fylder to til december. Han blev lavet ved IVF, så vi er meget glædeligt overraskede over, at jeg nu er blevet naturligt gravid 🙂

    Jeg håber, at vi kan få lidt gang i gruppen – jeg vil ihvertfald gerne være med til at sparre.

    som svar til: Tasken til Fødegangen #2719405
    MarumseMarumse
    Medlem

    Jeg fødte i mandags, og havde alt for meget med i tasken.
    Jeg ville pakke tøj til hjemturen til jer begge (brug hospitalets tøj mens I er indlagt), skiftetøj til faren, ammepude, toiletsager, kamera, et lille tæppe og SNACKS.
    Jeg fik veer tidligt om morgenen og fødte lidt i fire om eftermiddagen, og da mine veer hurtigt blev meget hyppige fik jeg aldrig noget at spise. Der var egentlig indkøbt slik, juice, kiks osv., men vi glemte det hele i forvirringen da vi skulle ud af døren. Da jeg skulle presse, var jeg fuldstændig drænet for energi, og Alfred blev taget med en hård sugekop. Han har det heldigvis fint 🙂
    Pga. travlhed på fødegangen fik vi først lidt at spise kl. 19, og da var jeg så kvæstet (men meget lykkelig), at jeg var ved at besvime.
    Pøj pøj med resten af graviditeten og fødslen.

    som svar til: Jeg endte med et november barn!! <3 #2718974
    MarumseMarumse
    Medlem

    Hej Annika.

    Min baby vender stadig den rigtige vej, så alt er godt 🙂

    Jeg har faktisk planer om at skrive et indlæg om, hvordan vendingen var. Jeg har bare ikke lige fået gjort det endnu. Det kommer inden længe.

    som svar til: Jeg endte med et november barn!! <3 #2718970
    MarumseMarumse
    Medlem

    Kære BabypinkS.

    Stort tillykke med jeres lille pige. Det lyder som om det er en meget hård omgang, men forhåbentlig går det kun den rigtige vej nu.

    Nyd Clara, hinanden og jeres nye familie.

    Varme hilsner fra mig.

    som svar til: Fødsel? #2718972
    MarumseMarumse
    Medlem

    Det lyder måske lidt åndssvagt, men jeg glæder mig efterhånden ret meget til fødslen. Ikke kun til at fødslen er overstået, men til hele oplevelsen. Jeg er meget spændt på, hvordan jeg reagerer på så ekstrem en situation, og jeg håber at jeg selv kan føde mit barn, fordi jeg tror at det er en kæmpestor sejrsfølelse. Omvendt er jeg også forberedt på, at disse tanker nok primært fylder noget lige nu. Når fødslen først er i gang, skal ungen bare ud – og det kan kun gå for langsomt. Vil jeg tro….

    Min forberedelse til fødslen går ud på, at søge en masse information, se tv-programmer om fødsler og tale med min kæreste om, hvordan vi forestiller os at det bliver. 

    Jeg har en forestilling om, at jeg gerne vil i vand under veerne, og så vil jeg gerne føde stående eller siddende, hvis jeg har kræfter til det. Jeg synes, at det virker unaturligt at ligge mere eller mindre fladt på ryggen, så arbejder tyngdekraften jo ikke med én. Smertelindring har jeg ikke rigtig taget stilling til. Det tager vi som det kommer. Jeg prøver i det hele taget at lade være med at have meget faste forventninger til fødslen. Jeg aner jo ikke, hvordan det bliver. 

    Tasken til fødegangen er næsten pakket, da jeg har termin d. 9/12, kan det jo principielt ske når som helst.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 31 i alt)