Lone-bone

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: ensomhed..:-/ #2688215
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Puh, det lyder ikke særlig rart at have det som du har det lige nu. Ensomheden kender jeg ikke, men manglende selvtillid og en masse andre følelser, der hører med til det at blive mor og være ny familie kender jeg. (Det kan du læse mere om i mine tidligere indlæg.)

     

    Jeg tror det er normalt, at man føler usikkerhed både overfor sin mand og svigerfamilie, når man er et forholdsvist nyt par, som bliver forældre. I har ikke helt så mange erfaringer at bygge på, når der f.eks. opstår nye interessekonflikter i forbindelse med at få et barn. Det lyder dog også som om, at I kan tale om nogle af emnerne. Bliv ved med det og byg flere på efterhånden.

     

    Jeg synes helt sikkert du skal kontakte din sundhedsplejerske og læge, for at tale med dem om, hvad alle de nye omvæltninger gør ved dig. Det har jeg selv haft rigtig meget nytte af, og jeg er nu med i en speciel mødregruppe for piger med efterfødselsreaktioner. Her kommer familierelationer, parforhold, følelser, idealer og alt muligt op som emne, og det er skønt at møde ligestillede.

    I hvert fald skal du ikke gå med alle problemerne selv. Det er simpelthen for synd for både dig og din familie, hvis du går og har det skidt. Første skridt er at du har skrevet til nogen her på forummet. Næste skridt kan være at arbejde lidt på at få hjælp fra dine andre netværk. Måske kan dine andre venner også bedre kontakte dig, hvis du er ærlig med hvordan du har det, men at du har brug for dem.

     

    Held og lykke… og skriv gerne igen…

     

    Mange hilsener fra Lone 

    som svar til: Sådan går det her #2682241
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Hej Line

    Jeg har prøvet forskellige ting i forhold til udmalkning osv, fordi jeg har haft et stort behov for at kunne overlade ansvaret for min datter til hendes far engang imellem, så det bliver bl.a. på det punkt at jeg kan byde ind med noget.

    Jeg synes 90 ml mælk lyder som ok meget at kunne malke ud i dagtimerne. Jeg har heller ikke kunnet malke ret meget ud om aftenen, men heldigvis er baby-munden mere effektiv end malkepumpen, og derfor får hun alligevel nok om aftenen. Hvis jeg skulle noget og far gav hende flaske om aftenen i starten spiste hun kun 30 ml ad gangen. Nu er min datter 3 måneder og spiser meget mere. Det kan jeg mærke ved at jeg for første gang er begyndt at få meget spændte bryster, hvis hun springer et måltid over, og nu kan jeg også godt malke noget ud om aftenen.

    For 3 uger siden begyndte hun at gå senere og senere i seng, og jeg var rigtig bange for at hun ikke fik nok at spise. (Det sagde vægten også at hun ikke gjorde.) Ud fra råd fra mødregruppen startede jeg med at drikke ammethe, endnu mere vand og spise mælkebomben. (Opskriften finder du ved at søge på nettet). Samtidigt tog jeg hende med ind i sengen om ammede hende der, de gange hvor jeg følte mig træt og uoplagt. Det hjalp med det samme, men jeg ved altså ikke om det kan være placebo-effekt. Det er nemlig bevist at mælken ikke kan komme ud af brysterne, hvis man er generet/stresset/har ondt osv. I forsøget blev kvinder hevet og kildet på tæerne.

    Ud fra mine erfaringer har jeg en forestilling om, at du måske har fået dårlig selvtillid på ammeområdet pga. alle problemerne. Jeg synes derfor du skal prøve at slappe af så godt du overhovedet kan, sætte dig et varmt sted osv, når du ammer og måske prøve med ammethe, vand og mælkebombe, for at se om det hjælper. Jeg tror simpelthen at du har langt mere mælk end du tror… Det handler bare om at få den ud af brystet.

    Brug rådene hvis de tiltaler dig…Held og lykke.

    Hilsen Lone

    som svar til: Fødselsdepression #2682242
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Jeg har haft en uge, hvor jeg havde det rigtig fint og en uge, hvor det gik lidt ned ad bakke igen. Jeg var til et foredrag på det lokale bibliotek om fødselsreaktioner, hvor jeg blev rigtig meget påvirket af det vi snakkede om. Sundhedsplejersken så mine tårefyldte øjne og rådede mig til at melde mig til en særlig mødregruppe de har i kommunen, hvor efterfødselsreaktioner er på dagsordenen. Det glæder jeg mig virkelig til, selvom jeg i første omgang ikke havde troet, at jeg var “så langt ude.” Det er mærkeligt at føle sig både meget stærk og utrolig sårbar samtidigt… men jeg føler det er dejligt at tage ansvar for at jeg har det godt.

     

    Hilsen Lone

     

    som svar til: Fødselsdepression #2681504
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Det er jo så rigtigt og genkendeligt, det du skriver “Alexanders mor”. Jeg tror de fleste mødre kan nikke genkendende til det meste. Hvor stort presset er, og hvordan man tackler det er så forskelligt fra person til person – sammen med en masse udefrakommende faktorer.

    I går da jeg skulle have min lille pige vaccineret, ville lægen også lige have mig ind til en snak om, hvordan det går, for jeg havde for en måned siden pippet om, at jeg ikke havde det så godt.

    Jeg fortalte, at det går bedre, memn at jeg er en person, der er vant til at have mange jern i ilden. Egentlig er jeg også vant til at det hele ramler engang imellem, men det er langt sværere at reagere på det, når jeg også skal tage mig af en lille barn. Dog er jeg ved at have fundet en god balance, hvor jeg giver mig selv lov til at sove længe, ikke laver så meget praktisk hjemme osv. Dvs. tænker på at det også er en opgave at holde mig selv glad. Desuden sørger både min mand og jeg for at vi ikke har konflikter, der bliver håndteret dårligt, for det er jeg alt for sårbar til.

    Nå, men lægen var selvfølgelig glad på mine vegne, men vil gerne snakke med mig igen, hvis det går ned ad bakke. Han synes også vi skal tage en snak, når jeg starter på arbejde igen, for så bliver der endnu engang en ny rytme, som jeg skal indstille mig på.

    Jeg er SÅ glad for, at jeg nu er begyndt at tage mit eget velbefindende alvorligt. Jeg kan ikke klare det alene, men efter at have sagt det til sundhedsplejerske, venner, læge og selvfølgelig min dejligt støttende mand, har jeg en masse til at hjælpe mig videre næste gang det evt. går ned ad bakke. Ligeledes føler jeg det er i orden at sove rigtig længe en dag, hvor jeg kan det (selvom jeg føler det er lidt spild af tid, men alt for at bevare det gode humør…).

    Altså endnu engang. Få åbnet op for det. Det hjælper…

    Til jer begge: Husk at man ikke er svag, fordi man er stresset/deprimeret. man har bare været stærk alt for længe.

    Til Alexanders mor: Hjælper det ikke at tale højt til det grædende barn nede i supermarkedet a la: “Nå, vil du slet ikke falde i søvn i dag, men du har altså brug for at sove skat. Du skal du lige stå her mens jeg henter… så er vi snart ude igen.” Altså demonstrere for de andre kunder, at du gør dit bedste og har styr på det, og ikke er en ravnemor. Det er i hvert fald min taktik.    

    som svar til: Fødselsdepression #2681324
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Som du kan se af nogle af mine indlæg, har jeg også følt mig meget nedtrykt. Jeg har kun et barn, og hverken min nedtrykthed eller praktiske udfordringer ser ud til at have været lige så store som dine, men jeg har alligevel fået hjælp af sundhedsplejersken til at tage mine bekymringer alvorligt.

    Jeg blev påvirket af at læse dit indlæg, fordi jeg kan genkende, at det med at skulle bede om hjælp og indrømme, at man er sårbar, er meget svært, men også givende.   

    Det er nok naturligt, at det ikke går over med det samme. Du har både fået en forskrækkelse og har stadig svære følelser at kæmpe med. Du må gerne skrive lidt mere konkret om, hvad der trykker dig lige for tiden. Angsten for at blive “syg” igen? Dårlig samvittighed? Ophobning af opgaver? Folk herinde er så gode til at skrive medfølende og opmuntrende svar.

    Jeg håber, at du kommer til at mærke en udvikling i en positiv retning.

    Mange hilsener fra Lone, med Laura på 3 måneder.

    som svar til: termometer? #2681176
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Jeg var også i tvivl, men valgte det langt billigere numse-termometer. Jeg har lige afprøvet det på 3 måneder gamle Laura, sådan så jeg havde prøvet det før evt. sygdom i forbindelse med vaccinationen. Hun virkede bestemt ikke til at bemærke det, og fra min mødregruppe fremgår det, at urolige  børn ligefrem synes at falde til ro af det;) (Det var der en far, som ikke var så stolt af, ti hi)

    Jeg kan dog selv huske en situation fra da jeg var lille, hvor det var ydmygende at ligge med rumpen i vejret, så måske vil jeg have et øretermometer senere. Nogle mener dog at temperaturen er ligegyldig senere, for man kan jo fornemme, hvis barnet er sløvt, og så skal det alligevel blive hjemme i sengen.

    Lykke til med valget…

     

    Lone 

    som svar til: Vilmas (ikke-eksisterende) dagsrytme! #2680514
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Hej med jer

    Jeg har Laura på lige straks 3 måneder, og jeg leder også efter en fast rytme. eller dvs. Lauras soverytme er rimelig fast, men jeg er ikke helt tilfreds med at hun først går i seng kl. 24 – 02 om natten;)

    Jeg kan være ret sikker på, at hun sover 5 timers middagslur om eftermiddagen – nogle dage uden at vågne overhovedet, andre dage hvor hun får sutten. Om natten sover hun også 4-7 timer. Hun vågner typisk kl. 6.30 og få den første amning, herefter 4 gange mere inden hun lægges til middagslur. Hun sover dog ofte 30-60 minutter der imellem. Om aftenen, når hun kommer ind spiser hun 3-4 lange måltider. Nogle aftener er hun pylret eller har ondt i maven og falder helst i søvn hos mig ved brystet. Så kan aftenerne godt blive rigtig lange. Indtil ved 01.30-tiden, hvor hun endelig kan falde helt i søvn. Jeg ved at jeg er heldig med at få 4-7 timers sammenhængende søvn om natten, men nogle gange føler jeg stadig ikke jeg får slappet helt af, fordi jeg ligger vågen og lytter til om hun nu også faldt helt til ro…

    Jeg prøver at synge og læse for hende som det sidste inden hun skal sove, sådan så hun forbinder det med at skulle sove. Det er dog ikke lykkedes for mig at få hende til at falde i søvn før på aftenen, men det håber jeg at kunne når hun bliver lidt ældre.

    Nå, det var lidt om mine rytmer.

    Hilsener fra Lone, med Laura på 12 uger.

    som svar til: Hvordan laver man en god navngivningsfest? #2680239
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Ihh! Sikke gode ideer…

    Nu glæder jeg mig til at begynde på planlægningen.

    som svar til: Uro og pylren om aftenen #2680238
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Hej igen.

    Det er dejligt at høre om andres “mønstre,” for jeg synes jeg leder med lys og lygte efter hvad der er “normalt.” Jeg synes der er en svær balance mellem, at folk siger man skal passe på med dit og dat, men på den anden side er det svært at kræve ret meget rytme af børnene endnu. Igen er det nok ens mavefornemmelse, der må råde…

    Jeg synes nu at 12 timers søvn om natten lyder af meget, hvis hun da ikke skal ammes ind imellem. Så har hun ikke mange timer til at nå døgnets måltider.   

    Laura falder heller ikke helt til ro af puttedyr osv, men hun har en fleeceklud og fleecebamse, som ligger ved hver side af hendes hovede i liften, hvor hun sover om natten. Dem kan hun godt lide at lægge hovedet ind imod. Dog er det ikke nok til at få hende til at sove… men det er sutten nu heller ikke altid;)

    Lone

    som svar til: Uro og pylren om aftenen #2679952
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    I dit tilfælde ville jeg lade hende være ved brystet og spise lidt når hun havde lyst for senere at lægge hende. Hvis hun spiser lidt engang imellem er hun vel stadig sulten, og jeg synes heller ikke 1 1/2 time mellem amninger lyder usædvanligt for om aftenen. Der spiser de lidt oftere, men lidt mindre ad gangen, ikke? Så vidt jeg ved, er det først ved 4-månedersalderen, at man skal passe rigtig meget på med vanerne, men det er også så individuelt, hvordan man vil gøre med sit barn. Nogle lader dem gerne sove i sengen ved siden af sig hele natten. Det kunne jeg ikke, men jeg vil gerne gøre alt hvad jeg kan for at hun skal føle sig tryg og elsket alligevel. Nogle aftener sover hun ved mig i sofaen et par timer, og hun elsker det, men jeg tror ikke det er noget jeg kunne holde ud i længden, så jeg forsøger at finde andre metoder også.

    Jeg lader ikke Laura græde sig i søvn. Det der ligner mest er når jeg gentagne gange giver hende sutten, selvom hun brokker sig i sengen eller barnevognen. (Når din datter ikke brger sut, må du i stedet stryge over kinden/ bruge nussedyr mm.) Til sidst falder hun i søvn, hvis hun ellers er afslappet og træt. Andre gange ender hun med at græde med sutten i munden. Jeg vil nødigt have at hun forbinder sovestederne med noget dårligt, så jeg tager hende op og vugger hende til ro, hvis ikke hun er mere sulten eller har lavet i bleen. Det med at vugge er en rutine jeg nødigt vil skabe, men for tiden kan jeg ikke altis undgå den, for det er det, der virker. Jeg forsøger dog at kombinere det med et andet godnat-ritual, som forhåbentlig kan stå alene med tiden: Når hun er rolig og virker træt synger jeg “Elefantens vuggevise” og læser derefter en historie. Min monotone læsestemme har én gang fået hende til at sove helt  med det samme og et par gange fået hende til ro, men jeg håber hun vænner sig endnu mere til at det betyder godnat, på samme måde som når hun lægges i barnevognen.

    Laura har heller ikke så ondt i maven længere, og hun får derfor spist mere om aftenen, men hun kan stadig gå fra at hyggepludre til at blive meget overtræt, og lige der generer bøvser og prutter meget. Jeg ville meget gerne kunne lægge hende til at sove kl. 22, men den bliver ofte 24 eller 02 inden hun er spist af og har fundet ro. Gaab… de er altså hårde, men mon ikke det er en kort periode?

    Lone, med Laura på 11 uger.

     

    som svar til: luft i maven #2679637
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Det kan også hjælpe lidt at lægge dem på puslebordet, hvor de oftest er trygge og glade, uden ble på, sådan så der ikke er noget der strammer på maven. Evt. køre benene forsigtigt rundt i urets retning, så det masserer maven let.

    Det med at ligge på maven mange gange i løbet af dagen er også godt.

    som svar til: Hjælp…han kan ikke tage flaske #2679635
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Da jeg indførte flaske af samme grunde fortalte jeg min sundhedsplejerske, at jeg ville øve det jævnligt. Det syntes hun dog var en dårlig idé, for som hun sagde: “De kan altid få det på kop eller pipette, hvis det drejer sig om en enkelt aften om ugen.”

    Jeg synes du skal tage afsted til koncerten og lade lille-manden og far klare sig så godt de nu kan. Det er jo et enkeltstående tilfælde. Måske finder I så en god metode, som er mere brugbar at bruge jævnligt.

    Held og lykke.

    Lone  

    som svar til: Hvor meget må de sove? #2679493
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    De må sove rigtig meget! – bare de tager på i vægt og ikke er fuldstændig passive, når de er vågne.

    Min datter har også hele tiden sovet meget, og jeg kender fornemmelsen af, at man tænker:”Skal hun ikke være mere vågen, så hun kan lære alle de nye ting?” Men nej, hun kan ikke koncentrere sig ret lang tid af gangen, og så ser jeg det som et sundhedstegn at hun sover rigtig godt, og ikke bliver forstyrret alt for meget af prutter og bøvser. (Det gør hun dog nogle gange).

    Nu, hvor hun er 2 måneder, har SP rådet mig til at begynde at styre hendes søvn lidt mere. Det indebærer dog stadig ikke at vække hende. Jeg skal bare holde øje med at hun får måltider nok, mindst 6-8 i døgnet. Hun har dog ikke taget så meget på, så hvis hun fortsætter med at falde i vægtkurver, skal jeg til at vække hende fra næste gang SP kommer forbi. Jeg tror dog at faldet i vægt skyldtes, at jeg havde troet at jeg skulle skifte bryst oftere om aftenen.

    Altså tror jeg bare du skal nyde, at du har et barn, der kan slappe af og sove! – Også selv om man gerne vil lære dem at kende med det samme.

    Lone

    som svar til: At blive mor, for anden gang.. fortsat :) #2679427
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Hej med dig

    Jeg har også været ret nedtrykt og fået hjælp til det herinde, samt er begyndt at tage følelserne alvorligt ved at åbne op for dem overfor min nye mødregruppe, veninder osv.

    Jeg er mor til mit første barn, og min mand og jeg har hele tiden haft forventningerne om, at jeg også skulle kunne gå ud engang imellem og kunne drikke rødvin i weekenderne mm, så det der med flaske har vi arbejdet med helt fra starten. Jeg har haft masser af modstridende følelser omkring det at have lyst til at være væk fra min datter, og hun har været forholdsvis nem at gøre tilfreds, så mulighederne for at komme ud er kommet langt tidligere end jeg havde regnet med.

     

    Nå, men det praktiske:

    Jeg startede med at malke ud med hånden, men det tog altså riiigtig lang tid, så efter nogle uger blev vi enige i at investere i en elektrisk maskine. Efter noget research på nettet fandt jeg frem til at Medela Swing (eller deres endnu bedre, men dyrere modeller ) var de bedste. Jeg var heldig at finde én billig og ikke særlig brugt på Trendsales, men de kan også bestilles lidt billigere i England. Lige meget hvad synes jeg at det er en frihed, der er værd at betale for!

    Jeg begyndte med at kunne malke ca. 50 ml ud, men fandt frem til at jeg havde mere mælk om morgenen/formiddag. Derfor blev det en fast vane i næsten hele december måned, at jeg malkede ud hver dag, for så havde jeg ikke den dårlige samvittighed over at forstyrre mælkeproduktionen. Jeg startede med det bryst min datter lige havde suttet ved, så tog jeg det andet og bagefter tilbage igen… Så tog det en halv time til 45 minutter at malke mellem 75 og 125 ml ud med en 1 1/2 måned gammel datter. Hvis hun vågnede og gerne ville have mere oplevede jeg ikke at det var et problem, for hun er mere effektiv end pumpen og kan altid få mere ud. Ellers kunne hun jo bare få det jeg lige havde malket.

    Efterhånden fik jeg opbygget mig et lager af mælk i fryseren, så nu efter nytår holder jeg pause et stykke tid. Når jeg så skal ud af døren,  har manden altid noget mælk i baghånden og det er virkelig befriende for os begge.

    Vi bruger det fredag aften, hvis jeg har lyst til et glas rødvin og lillepigen vågner før de 2 timer det tager alkohol’en at komme ud af kroppen. Vi brugte det også nytårsaften, hvor hun fik sutteflaske fra kl 19 til 04 om natten. Jeg har også været afsted en hel eftermiddag ved en veninde. Min mand var ellevild med “at have bryster,” og der var intet problem i at han passede hende en hel dag (det havde moderen faktisk troet;)). I julen oplevede vi, at Laura græder mere om aftenen fordi hun har luft i maven – uafhængigt af, om hun har fået flaske eller ej. I den forbindelse sagde sundhedsplejersken, at man skal huske at holde flasken helt lodret, så der ikke kommer luft med ind…

    Held og lykke med det! Og fortæl gerne hvordan du gør, når du har fundet en god metode…

    Lone, med Laura på 2 måneder.   

    som svar til: At blive mor, for anden gang.. #2679432
    Lone-boneLone-bone
    Medlem

    Min storesøster fik det råd fra sundhedsplejersken, at hvis den store tigger og beder om tid, mens man sidder og ammer, skal man sige at man vil give dem tid bagefter. Så er 15 minutter med fuld opmærksomhed nemlig ofte nok til, at de ved at mor stadig er der for dem….

    Jeg ved ikke om det virker for alle, men det virkede for min søster…

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)