JoJo00

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 388 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Førstehjælp? #2710890
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Hvis barnet ikke trækker vejret eller bliver bevidstløs, skal man ringe 112 – når man ringer 112, bliver man straks stillet om til specialuddannede sygeplejersker, der fortæller en præcis hvad man skal gøre trin for trin 😉

     

    som svar til: Tjaa… er i sådan et løjerligt humør #2290009
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    😉

    som svar til: Tjaa… er i sådan et løjerligt humør #2290011
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Kender godt den underlige “mellemverden” man er i i starten af graviditeten.

    Jeg følte mig ikke “rigtig” gravid, før jeg havde mærket liv og man kunne se maven, og det er også først der ens omverden begynder at spørge til det og reagere på det. Så i starten følte jeg mig sådn lidt “hemlig gravid” og gik med en masse tanker i mit hoved.

    Jeg bliver så frygtelig overtroisk, når jeg er gravid – især i starten, når det er mest sårbart. Ligesom dender med, at hvis jeg køber noget og glemmer at vi bliver 1 mere, har jeg nok spredt dårlig karma, og så går fosteret nok til. Eller jeg kunne blive bange for, at hvis jeg fortalte det til nogen, gik det nok galt. Eller den gængse med, at hvis man køber noget til babyen inden fødslen, giver det uheld.

    Det eneste, der hjalp lidt var at skælde migselv lidt ud: “SÅ! STOP så med det der! Det er noget PJAT!” og så gå direkte hen og gøre en af de ting, jeg mente ville være dårlig karma (og så gå og bide negle en dags tid) og så kunne jeg jo se, at der ikke skete noget ved det. Det er nok fordi jeg var så gravid oveni hovedet alligevel, at det skræmte mig, fordi det var så tidligt og sårbart.

    Tør man blive monster-mega-glad oveni bærret og gå og fløjte hele tiden, når risikoen er så stor i starten? Tør man lade sig selv føle den glæde, når den indebærer så stor en smerte, hvis det går galt? Sandheden er jo, at smerten hverken ville værre værre eller bedre, uanset om man gik og holdt det hemmeligt eller fortalte det fnisende af lykke til alle og enhver. Smerten ville jo være densamme, så hvorfor ikke lade sig selv føle glæden? At leve livet vil altid medføre en vis smerte, så i al livets smerte, hvorfor så ikke sørge for at man også oplever de gode ting i livet? Og hvis smerten kommer, så er der da ikke noget bedre end, at dem man elsker kan gennemgå den sammen med en.

    Hvorfor SKAL vi have noget håndgribeligt, for at nyde graviditeten? Hvorfor SKAL man have den tykke mave, eller det gode scanningsbillede? Det beviser jo ikke, at alt ender lykkeligt eller ulykkeligt. Der går så lang tid i starten af graviditeten, indtil man får deder håndgribelige beviser, og tør føle glæden rigtigt. 8-12-16 uger – det er DÆLME lang tid! Hvorfor spilde al den tid af sin graviditet med at være overtroisk og vente på beviser?

    Jeg ville gerne sige, at efter jeg havde tænkt disse tanker, råbte jeg “Weeeehuuuu!” af glæde, farede ud og købte en ny baby-seng og iførte min endnu flade mave en t-shirt med teksten “Rogn i kassen” 😀 Det BURDE jeg have gjort, men jeg er en chicken, så jeg turde ikke mere end at gå og små-smile, købe en lyseblå tøjelefant, og pakke mit ventetøj fra sidste gang ud af kassen på loftet ;-D

    God graviditets-karma herfra
    JoJo

    som svar til: Putter alt i munden #2290016
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    😀 Ja, undskyld Gitte – kan ikke lade være med at grine, for de børn – de er da utrolige! Deres fjollede påfund altså! Sille er næsten lige så slem 😉

    Hun spiser også sne og sand, sutter på fingre og især lillebrors legetøj. Jeg kender så godt årsgaen i Silles tilfælde, tror jeg: Det er fordi det er FORBUDT herhjemme. Med 2 børn med immun-defekter, er det bandlyst at putte ting i munden herhjemme. I forvejen smitter de hinanden med luftbårne ting KONSTANT, så man MÅ bare ikke putte ting i munden herhjemme – slet ikke hinandens legetøj.

    Inden lillebror kom, var vi også efter hende, men knap så meget. Her var hun heller ikke ligeså slem. Men efter lillebror kom, og vi har været efter hende mht. at putte hans legetøj i munden, er hun blevet meget værre. (Man kan så spørge sig selv, om det ikke bare har den modsatte effekt, at være efter hende – hvis vi ikke havde sagt en lyd om det, havde hun nok ikke gjort det så meget) ;-s Men hun er nødt til at få det afvide.

    Men hun ved det udemærket godt – og jeg synes det ser ud somom hun kun sjældent gør det uden at tænke – for det meste gør hun det helt bevidst, og mange gange med et udfordrende blik på forældrene, så hun gør det når hun vil være “slem” og få en reaktion ud af det.

    Forleden sad hun og suttede på en af lillebrors klodser mens bedste var på besøg. Bedste sagde så til hende: “Nej, du må ikke sutte på Linus legetøj – du må tage noget af dit eget legetøj og sutte på”, hvorefter Sille svarede med en vigtig stemme og et snusfornuftigt udtryk i ansigtet: “Min mor og far siger jeg ikke må putte noget i munden!” 😀 Så hun ved det udemærket godt.

    Men jeg har ingen gyldne løsninger til dig, desværre. Trods 2 unger, føler jeg mig stadig som novice, der prøver sig frem (ihvertfald med den ældste).

    Held og lykke med “projektet”
    JoJo

    som svar til: Gået over tid- Gode råd?!?! #2290030
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    …så er den eneste metode, der kan bevises videnskabeligt, ret hård, men den virker 😉

    Brystvorte-stimulation – det er det eneste man kan bevise virker med videnskabelige undersøgelser. Det kommer sig af, at når man er i slutningen af graviditeten, så udløses der et hormon, når man stimulerer brystvorterne. Det er samme hormon som det de kommer i ve-stimulerende drop inde på fødegangen. Naturen har skabt det så snedigt, at når den lille nyfødte der lige er kommet ud bliver lagt til brystet, så stimulerer det livmoderen til at lave efterveer (som man kan mærke når man er flergangsfødende), så moderkagen kommer ud og blødningen stopper.

    Nå – opskriften lyder på at nulrer brystvorterne ret hårdt. Det skal være ligeså hårdt som et barn kan sutte, og det vil sige så hårdt som du kan holde det ud. Man skal nulre dem hårdt i 20 minutter, og så holde 20 minutters pause, nulre i 20 minutter, 20 minutters pause osv. i 24 timer, og så er der garanti for at fødslen er gået igang.

    Man orker nok ikke at gøre det i 24 timer?!? Men det behøver man også kun hvis kroppen selv slet ikke var indstillet på at gå i fødsel de nærmeste dage. Hvis kroppen egentlig selv har tænkt sig at gå igang 1-2 dage efter, skulle det ikke tage 24 timer at sparke det igang. Så hvis man nu prøver i fx 4-6 timer – hvis man kan mærke at der sker en masse, og kommer mange plukveer der gør lidt ondt, kan man jo fortsætte. Men hvis der ikke er nogen reaktion whatsoever, må man jo gøre op med sig selv om man vil stoppe eller fortsætte 😉

    Ellers ville jeg droppe alt det med at gøre rent, tonse afsted på veje og stier, drikke amerikansk olie osv. Det udmatter kun en, så man er helt flad og ikke har energi tilbage til fødslen, når det så endelig går igang. Det nytter ikke at bruge al sin energi på at sætte det igang, så man ikke har energi til at gennemføre, vel? 😉

    Sender god ve-karma
    😉 JoJo

    som svar til: Kender I det eller? #2290021
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Øv, det er dødirriterende, når det lader vente på sig. Men bare rolig – statistisk set sker det sjældent at man skal have hjælp til nummer 2, når man ikke fik det til nummer 1 😉

    Som jeg forstår det, går der 6 uger mellem dine menstruationer? Er det regelmæssigt? Hvornår gik de igang igen efter Cornelia? Har de været sådan siden de gik igang igen? Var de sådan inden du blev gravid med Cornelia?

    Hvis det er regelmæssigt og var det samme mønster inden du blev gravid med Cornelia, er der åbenbart ikke noget galt med det, selvom det er usædvanligt.

    Hvis det var mere “normalt” inden Cornelia, og har været sådan her siden det gik igang, er det sikkert bare en lille efterfødsels-hormonforstyrrelse, der nemt kan rettes. Systemet HAR jo fungeret før, og det kan det også komme til igen.

    Hvis det først startede på dette mønster efter du besluttede at blive gravid igen, kan dit graviditetsønske have påvirket dig så meget psykisk, at det laver ballade i din cyklus – ligesom da man var yngre og bange for man var blevet gravid, så var menstruationen ALTID forsinket 😉

    Men jeg giver alle andre ret – det er tid at komme til lægen 😉

    Hvis du vil prøve noget i ventetiden, eller hvis du bliver afvist af din læge, så prøv akupunktur mod menstruationsforstyrrelser. Der findes en jordemoder, der også er akupunktør, som har hjemmesiden http://www.amoxa.com og 1 eller 2 klinikker i København. Hun er specialist i akupunktur der har med kvinder at gøre – cyklus, graviditetsforberedende akupunktur, akupunktur under og efter graviditeten osv.

    Held og lykke herfra
    knus JoJo

    som svar til: Tudemarie lukker damp ud #2289997
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Har fået afvide af ppr, at de har fået hende klemt ind på den almindelige venteliste til den bestemte institution. Hun står nu forrest i køen, og får den næste ledige plads. Pladsanvisningen siger at næste ledige plads er til Mej 🙁 Men de er ved at bikse noget sammen, så hun kommer ind før?? Nu må vi se. Der er ihvertfald grund til jubel 🙂

    JoJo (nu uden stenen i maven) 😉

    som svar til: Pottetræning om natten???? #2290012
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Hov – det gik lige lidt stærkt ;-D

    Det er fordi Sille har fået rigtig godt fat på det med pottetræning. Lige pludselig ud af det blå bestemte hun sig for at nu skulle det være 😀 Siden da vil hun ikke have ble på om dagen (rigtig synd at hun tvinges til det i pasningsordningen), og efter et par uheld de første 2 dage, har der ikke været et eneste par våde bukser herhjemme!!! Det skal jeg jo slet ikke klage over!

    Men…hun får jo ble på om natten, for hun vågner slet ikke af tissetrang, så hun er slet slet ikke klar til at smide bleen om natten. Det finder hun sig også fint i. Men hun har også (helt selv) lige besluttet, at hun kun vil sove i sin halvhøje seng med rutsjebane, som hun lige har fået her i den nye lejlighed, og som hun er ellevild med. Men det har skabt en anelse forvirring i putteritualet, for det giver naturligt nok nogle ændringer i forhold til når hun bliver puttet i vores seng, selvom vi prøver at holde det så tæt op ad det hun kender.

    Det skal lige testes og grænserne skal lige prøves af, mener Sille. Så putningen er fyldt med fjol og ballade og alle mulige numre, og det er svært for mig at navigere rundt i hvad der er ægte og hvad der er numre. Hendes mål er helt klart at udskyde putningen og komme så meget ned på gulvet og rende rundt som muligt. Så repetoiret består af: Jeg har glemt den bestemte bamse jeg vil putte med inde i stuen, hov jeg tabte min dukke udover sengehesten ned på gulvet og jeg bliver nødt til at hente den, jeg vil have den anden sut ude på køkkenbordet, lampen skal slukkes, lampen skal tændes osv osv. Men en af numrene er også: Jeg vil på potte!

    Vi har herhjemme besluttet, at når hun siger hun vil på potte, skal vi straks adlyde, lige meget hvor dårlig timingen er og hvad vi er igang med. Den første aften i sin egen seng endte således ret sent, bl.a. efter 6 ture på potten!!!! (kun 2 af dem med gevinst). Og sådan kører det aften efter aften, og det GIDER jeg bare ikke! 1 tur, ok måske 2, men så heller ikke mere, tænker jeg? Nogen gange kommer der bare ikke gevinst på 1. tur, men først på 2. og 4. – hvad stiller man op med det? Så jeg besluttede indvendigt, at 2 ture og så måtte det stoppe.

    Men da aftenen kom efter den beslutning, gik det så skævt: 1. tur uden gevinst, 2. tur med en god tissetår. Da hun bad om en 3. tur, sagde jeg “Nej Sille, nu HAR du været derude 2 gange, og du har lige tisset en tår for 10 minutter siden. Man kan ikke tisse så hurtigt igen”. Men hun bedyrede at hun altså skulle tisse. Og så gik det skævt, for så sagde jeg “Så må du tisse i bleen. Om natten tisser man i bleen”. Og så svarede hun ynkeligt “men det er ikke rart at tisse i bleen”. Mens jeg stod og spekulerede på om jeg skulle give efter, faldt hun i søvn, og da jeg skulle ligge dynen over hende, kunne jeg lugte at hun havde tisset i bleen 🙁

    Jeg følte mig bare som den usleste mor i verden – at tvinge sit renlige barn til at tisse i bleen, selvom hun ikke synes det er rart, og falde isøvn med en våd ble 🙁

    Men hvad hulen gør man? Når hun bruger potten til sine små numre også, er det jo peter og ulven. Hvor mange gange skal hun have lov til at gå på potten under putningen? Uendeligt mange? Hvad gør I?

    Flove JoJo

    som svar til: Tudemarie lukker damp ud #2289995
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    …så har vores nabo-kommune en specialinstitution for immunsyge børn (og det er jo det sille er). Den institution har ikke børn nok, og står med 2 tomme pladser, der ikke er besat. Men den kommune har generelt alt for mange børn til at opfylde sin pasningsgaranti, så de har lukket for AL indtag af børn fra andre kommuner – OGSÅ syge børn – ALT!

    Lyder det hele ikke bare helt vanvittigt? Føler jeg lever i et surrealistisk liv, hvor intet giver mening.

    🙁

    som svar til: Sygdom og inst. #2277627
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Vores datter var stort set konstant syg fra hun startede i vuggestue og til vi tog hende ud 4 måneder efter, fordi vi ikke kunne klare at se hende så konstant syg og hun tabte sig også rigtig meget.
    Vi flyttede hende over i dp, og det hjalp rigtig meget. Her var hun kun ½ så meget syg.

    Efter et stykke tid, fandt lægerne frem til at hun har en immundefekt – dvs. en fejl i sit immunsystem. Det hedder MBL-mangel, og er ikke så alvorligt som mange af de andre immundefekter, men betyder altså at hun får mange flere infektioner end andre børn. De fleste vokser sig fra det.

    Hun fylder nu snart 3 år, og er næsten kommet over det. Fra hun fyldte 1 til hun fyldte 2, havde hun 33 infektioner på det år. Men fra hun blev 2 og til nu, har hun kun haft 8 🙂

    Prøv at kigge på http://www.mbl-mangel.dk

    Held og lykke – det er ikke særlig sjovt at stå med en lille pjevs der er syg så tit

    KNUS JoJo

    som svar til: Næsten gravid #2289987
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Alle kvinder har deres egen cyklus – selvom der er lige langt mellem menstruationerne, er det MEGET individuelt hvor i cyklus ægløsningen ligger hos den enkelte.

    Der er 2 måder, du kan finde ud af hvor i cyklus du selv har ægløsning:

    DEN NEMME: Du kan købe ægløsningstests på apoteket. Dem tisser du på (de ligner fuldstændig graviditetstests) – du skal gøre det en gang om dagen fra du tror du har ægløsning – ved du det ikke, starter du bare ca. 10-14 dage efter din menstruation. Når der er lang tid til, er den negativ. Når der er 1-2 dage til, bliver den svagt positiv og når ægløsningen er der, bliver den klart posistiv – et par dage efter ægløsningen bliver den negativ igen. Så i starten skal du enten ramme heldigt ellers må du bare igen næste cyklus. Det er svinedyrt, men det er præcist og nemt.

    DEN SVÆRE: Du skal tage din morgentemperatur hver morgen, og den morgen du har ægløsning stiger din temperatur ca. 1/2 grad. Temperatur-målingen SKAL være præcis, så den skal tages i numsen og den skal tages før du stiger ud af sengen og begynder at køle af – så man skal have termometeret på sit sengebord – og man må ikke misse en dag, for dagen efter ægløsningen, er temperaturen normal igen. Så det er møgbesværligt, men til gengæld billigt.

    Problemet med at finde ud af hvor i ens cyklus ægløsningen ligger via disse 2 metoder er, at bare man fokuserer overdrevent på det på denne måde, kan man blive så psykisk påvirket, at kroppen vælger helt at springe ægløsningen over :-S Lidt ligesom at dengang i gymnasiet hvor kondomet sprang og man går og venter og venter på om man får sin periode, er den pludselig forsinket 14 dage, selvom man slet ikke var gravid ;-D

    Så da jeg ville have nr. 2 gad jeg ikke alt detder halløj med ægløsningen. Så vi hyggede os bare hver aften i 5 dage omkring det tidspunkt jeg troede det var. Det tog dog stadig 5 måneder at blive gravid, men jeg har min mand mistænkt for at han gik og ønskede det ikke lykkedes, så alt det aften-hyggeri kunne fortsætte og fortsætte ;-D

    Hygge JoJo

    som svar til: Status #2289972
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Jeg vil give Gitte ret. I starten var jeg fyldt af frustration over at jeg ikke kunne dele mig i to ;-D Og jeg kunne få den sorteste samvittighed over, hvordan jeg indimellem kunne blive irriteret over at lillebror krævede mig til fx amning, hvis jeg ENDELIG lige havde fået sat mig ned med storesøster og havde et hyggeligt øjeblik med hende.

    Men nu er lillebror 7 mdr. og det er blevet MEGET lettere, og dermed også letter at få lidt mor/datter-tid. Amningen har længe haft et mønster, så jeg ved hvor lang tid jeg har til næste amning, og far er kommet meget mere på banen med den lille.

    I starten blev hun lidt overrasket og lidt ked af, at jeg nogengange var nødt til at koncentrere mig om lillebror, og jeg følte nærmest at jeg afviste hende, selvom det jo slet ikke var sådan det var. Men netop derfor bliver hun nu så ellevild-glad, når jeg sætter mig med hende og laver noget mor/datter-ting. Så føler hun, at HUN er stjernen og lillebror må vente, og det godter hun sig rigtig over ;-D

    Hun er brgyndt at sige: “Mor, vi to er PIGER, ikk?”, med en stemme og et kropssprog, der siger “Vi to er sammen, og de to drenge kan bare gå deres vej” ;-D Så vi har helt klart fået vores fællesskab igen. Især er hun glad for at jeg nu kan putte hende igen, da kun den første del af lillebrors putning består af bryst – resten kan far ordne, så mig og hende kan putte sammen. I puttesituationen, krammer hun mig hårdt og siger: “Vi er kærester, ikk?” (det gør hun ikke med andre). Så bliver jeg helt blød, og siger: “Jo, DET er vi!” eller “Jeg elsker dig MEGET højt” eller “Du er mit hjerte-barn, lille skat” eller sådan noget, og så SOLER hun sig og vrider sig næsten af nydelse 😀

    Så jo – vi er kommet meget tættere på hinanden igen, selvom der var en periode, hvor jeg troede jeg havde tabt hende til far/bedste

    Hygge
    JoJo

    som svar til: Status #2289983
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Ej, Joanna – ked af at høre det med skilsmissen 🙁 Hvor skal du flytte hen så? Bliver du på Falster?

    Ærgeligt med børnehaven, men man kan jo kun gøre det så godt man kan, ikk? Og jeg ved du er så kærlig og opmærksom en mor, så er der nogen børn der nok skal klare sig fint igennem en skilsmisse, er det da dine! Jeg er selv skilsmissebarn, og jeg klarer mig helt udemærket og er blevet helt normal, syns jeg selv 😉

    Og mht lille Anders – jeg har en veninde med 3 børn – alle har fået samme kost osv. Den yngste er lige blevet 2 år, og vejer 8 kg. Hun ser ikke mager ud på nogen måde, og hun udvikler sig helt normalt. Lægerne siger, at sådan er HUN så bare. Da jeg var barn, troede min mors læge, at jeg måske var dværg – men jeg er altså 1,63 i dag, og selvom jeg ikke er kæmpestor, er det da helt normalt. Men skal han behandles, skal han jo det.

    Det nok gå det hele
    God karma og de bedste tanke herfra

    KNUS
    JoJo

    som svar til: Status #2289981
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Jeg ved ikke hvad Sille måler lige nu, men hun bruger str. 4 år :-O Sille er blevet så stor – jeg ved ikke hvorfor, for hendes far er normal højde og jeg er et lille myr?!? Hun vejer 16 kg. Det er ikke så sjovt for hende at være så stor for sin alder, for folk der ikke kender hende tror hun er ældre fordi hun er så høj og snakker så godt, så de forventer mere af hende, og kan reagere negativt på hvordan hun spiser/leger/at hun bruger ble osv. Jeg er nervøs for om den nye børnehave også i hverdagen glemmer at hun ikke er så gammel, og kræver mere af hende end hun er istand til?

    I øjeblikket kører det meget fint – hun laver ganske lidt ballade, kun de obligatoriske nedsmeltninger indimellem. Hun sover også nogenlunde – kun en opvågning eller to, hvor hun lige får en tår vand fra den drypfri kop hun har i sengen og selv tager, når hun bliver tørstig. Vi skal snart flytte, så vi leger meget “flytte-leg”, hvor vi pakker hendes legetøj i improviserede flyttekasser, og flytter dem hen i den nye lejlighed (den anden ende af stuen), og det er hun meget optaget af. Hun lærer sange enormt hurtige – når hun har hørt en sang 4 gange, så kan hun den hele – trods det, nægter hun at synge særlig meget, kun til rytmik – der skråler hun i vilden sky – og så når hun skal puttes og ikke gider at sove ;-)’

    Nogle dage kan hun sagtens gå i underbukser herhjemme (dagplejen vil ikke rigtig samarbejde på det punkt), men de fleste dage gider hun slet ikke. Lige nu kan vi ikke rigtig arbejde så målrettet med det, pga en masse sygdom herhjemme og vores flytteforberedelser, så det må vi igang med efter jul.

    Vi har fundet en lille børnehave med kun 20 børn ialt, så der er kommunen ved at behandle vores ansøgning om en formålsplads pga. hendes immundefekt, som vi håber hun får. Med det lille antal børn er der ikke så stor en smitteflade. Og de virkede til at være gode med hygiejnen, da jeg besøgte dem.

    Hun blev jo storesøster for 7 mdr. siden, og tager det rigtig fint. Der var lige en lille reaktionsperiode i starten, men nu klarer hun det så flot. Ikke særlig meget jalousi, og hun accepterer at det nogengange er lillebrors tur, før hun kan få opmærksomhed. Hun accepterer endda at blive puttet af skiftende forældre alt efter hvordan Linus vil puttes. Hun siger tit “Jeg elsker han” og “Han er sød, hva?” og jeg tror hun mener det 100% ærligt, og ikke siger det bare for at få en positiv resktion fra os. Hun elsker at få ham til at grine, og det er hun også den eneste der kan, når han er sur – hun kan altid få ham til at grine, og det er så dejligt at se på.

    Vi har været ramt af sygdom i halvanden måned – linus med den ene infektion efter den anden – mig ligeså + jeg har fået en infektion der har sat sig i leddene og opfører sig som gigt i hele kroppen, så jeg hverken har kunnet sove/amme/tørre mig efter bad osv. uden store smerter – i 3 uger :-O Efter en binyrebarkhormon-kur er det dog dæmpet en del. Til gengæls har jeg fået synsnervebetændelse (hyppig komplikation til sclerose, som jeg jo har) så jeg ikke kan se ud af det ene øje (kan ikke behandles, men forsvinder af sig selv efter 1-8 måneder). Har også lige haft en MØB på det ene øre, men er på penicillin. Det har været helt sindssygt, og Mikael har trukket så hårdt et læs, nu hvor jeg ikke kan noget pga leddene. Til gengæld har Sille været nogenlunde rask.

    Vi skal flytte om 1 uge, og har ikke fået pakket så meget som en tandbørste endnu pga alt dether – pyha. Men hvis vi sparker røv den næste uge, når vi det nok. Håber jeg.

    Støn og pust fra vores lille familie
    JoJo

    som svar til: Brok, brok, brok… #2611263
    JoJo00JoJo00
    Medlem

    Ok – det lyder som røvtur, men lad os se om jeg kan slå den – jeg prøver:

    I halvanden måned har mig og Linus (den lille) været syg på skift.

    Linus har haft hoste og 40,3 i feber i 3 dage (hvor jeg var ved at skide grønne grise af nervøsitet), hvorefter den faldt stille og roligt over 1 uge. Efter et par feberfri dage var han der igen – dog kun med højst 39,4 i en uges tid. Så var han rask 1 uge, men har nu ligget igen igen med hoste og et flydende øre i næsten 2 uger og svinget mellem 37,8 og 38,5. Pga hans immundefekt har vi været på børneafdelingen 3 gange undervejs.

    Jeg startede med at hoste non-stop i 3 uger med en lille smule feber den ene uge. Efter en god penicillin-kur, gik det over, men det havde så sat sig i leddene (kaldes en reaktiv arthrit), så det opfører sig somom man har gigt i alle led i kroppen. Efter 1 søvnløs uge (man vender og drejer sig HELE natten, fordi man hele tiden vågner af smerter), hvor jeg hverken kunne bære Linus, komme op af sofaen eller tørre mig selv efter et bad, fik jeg en kur med binyrebark-hormon, der fik det til at gå væk. Godt så! Et par dage senere får jeg pludselig synsnerve-betændelse på mit højre øje (en typisk komplikation til sclerose, som jeg har), hvilket gør at jeg ser meget dårligt på det øje. En uge efter bliver jeg vaccineret mod influenza, hvilket re-aktiverer det gigt-halløj. Og nu har jeg halsbetændelse med feber og er kommet på penecillin igen.

    Sille (den store) har heldigvis været nogenlunde rask – kun lidt snot og lidt hoste indimellem og helt uden feber (7-9-13). Min mand har heldigvis også været rask, men er godt ristet efterhånden, fordi jeg ikke kan gøre de ting jeg plejer pga det med leddene.

    Oveni det hele skal vi flytte om halvanden uge, og vi har ikke fået pakket så meget som en tandbørste, og ikke fået købt så meget som en ny lampe eller noget.

    Hvad sir du så?? 😀 (men intet kan altså måle sig med alvorlig sygdom hos sin mor, vil jeg lige indskyde – så du vinder nu nok alligevel – god bedring med hende)

    Det jeg er mest stolt af er, at det er lykkedes mig at fortsætte med amningen trods alt hvad der er sket – OG mig og manden har kun skændtes ganske ganske lidt, og formået at bevare et fantastisk team-work – det er bare guld værd.

    JoJo

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 388 i alt)