Akkeber

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 644 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • AkkeberAkkeber
    Medlem

    Rutinen med at gå ind på den gamle side sad i fingrene og nu har jeg haft problemer med at mit password skal være så sikkert at jeg ikke kan huske det fra gang til gang.

    Men jeg er her stadig.

    Ester har det godt. Hun er en rigtig lille gavtyv og grinebidder.

    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: sut? #2647269
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Hun sutter på alt. Hendes fingre er helt røde. Alt bliver puttet i munden og suttet på. Hendes ærmer, legetøj, voksdugen, armlæn på stole.

    Vi har købt en “sutteabe”. Den får hun med sig hver gang hun skal sove nu. Jeg har den med når jeg ammer hende om aftenen og så lægger Far hende ind i sengen.

    Det har faktisk virket fint.

    Tak for input.

    Rebekka

    som svar til: Kender I det eller? #2290027
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Hej Lene,
    Jeg håber det snart lykkes for jer.
    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Puttekamp #2628078
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Sov igennem uden gråd er helt klart at anbefale. Det er hjemmesiden sovecoach.dk også.
    Jeg er for blød til at lade mine børn ligge alene i mørket og græde, så jeg holder mig til de gode råd fra de to steder.
    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Hvor store er jeres børn nu? #2628041
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Ester er 66 cm og vejer 6,35kg, så SP sagde jeg skulle starte med grød, så hun kan tage lidt mere på i vægt. Den beslutning var Ester meget enig i.
    Hun er 4 mdr og 10 dage.

    som svar til: Tjaa… er i sådan et løjerligt humør #2290010
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Tillykke,
    Det er den bedste gave du kan give din datter at få en bror eller søster.
    Det er mærkeligt med nr. 2. Men prøv at slappe af. Du har set et hjerte slå, så der er et levende barn, der vokser inde i dig og det er jo et fantastisk mirakel hver eneste gang.
    Min mave voksede også ret hurtigt anden gang. Den har jo ligesom været udvidet før, så det varede ikke længe før den var temmelig stor.
    Nyd tiden med din “store” pige nu. Nyd hver gang du kan sidde med hende på skødet og læse en bog, lege og løbe rundt og glæd dig så over din graviditet, for det er da utrolig dejligt.

    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Flyverdragt eller skisæt? #2289993
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Med en flyverdragt kommer der heller ikke sne ind i mellemrummet når man er ude at lege i sneen.
    Rebekka, pædagog i skovbørnehave

    som svar til: Putter alt i munden #2290015
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Som pædagog har jeg også mødt børn (helt op til 5-års alderen), der putter alt i munden og som ellers er velfungerende.
    Måske er der et element af dårlig vane i det?
    Måske I kunne prøve at lave følelege med hænderne, hvor hun med bind for øjenene skal mærke hvad ting er, så hun vænner sig til at føle med hænder i steder for mund.
    Det var bare nogle tanker. Tag dem, hvis du kan bruge dem.
    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Pottetræning om natten???? #2290013
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Det er da tåbeligt at hun skal have ble på i sit pasningstilbud.
    Ella har været renlig om dagen i mere end et år nu og bruger stadig ble om natten. Hun bruger også alverdens undskyldninger for ikke at ville sove. I går fik hun skiftet bleen 3 gange efter hun var kommet i seng fordi hun sagde at hun havde tisset i den og at det sviede.
    Hos os har vi haft en tilsvarende problematik ved putning men omkring maden. Mor, jeg er sulten, græder min lille pige og hvem giver ikke sit sultne barn mad? Nu har vi løst det ved at hun spiser omkring kl. 19 og så giver vi hende mad indtil hun er helt mæt. Derefter putter vi og så får hun ikke mere mad. Måske du kunne gøre noget tilsvarende. Lad hende komme på potten, sig til hende at det er sidste gang hun kommer på potten i dag og så prøv at lade være med at snakke med om “jeg skal tisse” i sengen. Lad være med at kommentere det, men svar evt. i vest. Hvis det bare er en overspringshandling vil hun nok hurtigt holde op med det, hvis det ikke fører nogen vejne.
    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: cykeltrailer /christiniacykel #2290034
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Vi har et babysæde i cykelanhængeren. Se http://www.abckids.dk/Weber%20babysæde%20babyudstyr%20abc%20kids.htm
    Men hvis I vil have baby i en lift, så skal I nok have en christianiacykel.
    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Madpakke #2290002
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    du kan evt. stikke rugbrødet ud med en kageform, så det får facom som et hjerte eller andet.
    Hvis dit barn kan lide bladselleri, så smør lidt smøreost på.
    Tænk i farver når du laver madpakken fx lidt orange gulerod, peberfrugt ved siden af rugbrødsmadderne. Hvis dit barn også får spist rugbrødet, kan der lettere være mere “tilbehør” ved siden af, men nogle børn ender med kun at spise nødderne, peberfrugten og guleroden og det er jo ikke meningen.
    Rebekka, pædagog og mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Tudemarie lukker damp ud #2289998
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Bliv ved med at ringe til dem. De må simpelthen give Sille plads i den institution. Hvis ikke pladsanvisningen kan trylle, så prøv den pædagogiske konsulent og borgmesteren.
    Bare en opfordring til ikke at give op selvom de har sagt nej.
    Held og lykke med det.
    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Lillebror/søster på vej ? #2290003
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Tillykke. Det er jo bare rigtig dejligt.
    Jeg testede selv positiv lige efter nytår sidste år og Ella blev storesøster d. 10. september.
    Jeg havde ikke en så spændende graviditet anden gang, da jeg næsten ikke sov i 6 uger pga. hæmorider. Det gik ud over mit overskud til Ella, så det var ikke sjovt.
    Nu er Ester snart 4 mdr. gammel og de to piger er bare så glade for hinanden. Der er selvfølgelig lidt jalousi, men det er bare så sødt når de griner sammen.
    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Savl. #2628004
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Så vidt jeg ved er det meget almindeligt i den alder at komme sine hænder i munden. Det kan i sig selv føre til savl.
    Ester er ikke ved at få tænder, men hænderne er i munden, ofte så langt inde at hun kommer til at gylpe af det.

    Rebekka, mor til Ella 120307 og Ester 100909

    som svar til: Totalt vilde problemer med at sove……….. #2289959
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Jeg håber det er alderen.
    Ella er også helt umulig for tiden.
    Hun vil simpelthen ikke sove.
    Hun kommer ind i stuen hele tiden, råber og skriger at hun er sulten og vil have sin sut (hun bruger ikke sut) og hvad hun ellers kan komme på. Så skal hun lige have et kram (Vi har i andre situationer sagt til hende at hun altid må få et kram).
    Jeg ammer Ester meget om aftenen i sofaen i stuen, så der er nok også et element at jalousi indover i Ellas tilfælde og så vil hun bare allerhelst være sammen med mig hele tiden.

    Jeg tager endnu engang hatten af for de mennesker, der har mere end to børn.

    Rebekka, mor til Ella 2 år og 9 mdr og Ester 3 mdr.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 644 i alt)