Svar på moderkageprøve

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2015 Svar på moderkageprøve

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #628297
    marilmaril
    Medlem

    Hej…

    Vi har været turen igennem med både nakkefoldsscanning og moderkageprøve. En følelsesmæssig rutchebane uden lige for både kæresten  og jeg. I går kom det første brev så med svar. De foreløbige prøvers resultater er normale. Men der er stadig flere undersøgelser af prøverne i gang og dem får vi først svar på inden for de næste 14 dage. Men er der nogen der ved hvor stor sandsynligheden for kromosomfejl på kromosom 18 og 13 er? Og er der andre der har være møllen igennem, for så vil jeg meget gerne høre om jeres oplevelser.

    Mvh. 

    #2728360
    sonne38sonne38
    Medlem

    Den sletter resten af min tekst som var lang, så laver lige en tester.hhhhhhhhhhhhhhhhhhhh

    #2728361
    sonne38sonne38
    Medlem

    prøver igen! vi var det samme igennem som jer, jeg ved at i har gået igennem helvede! frygtelig ventetid. Vi fik risiko vurdering 1-14 på Downs , fik moderkagebiopsi som jer, og svaret var sund dreng. Det var min blodprøve som trak ned, grundet alder. Hans nakkefold var fin, smt havde han næseben, hvilke er gode indikatorer sagde lægen. Det bedste er når det er blodprøven som trækker ned. Hvis jeres test er sendt til Seruminstituttet, mener jeg at i kan ringe selv og få hurtigere svar. Tjek op på det. De sidste kromosomfejl er meget sjældne, håber det kan give jer lidt trøst. Du må endelig spørge hvis du vil vide andet. Hilsen Anett

    #2728359
    sonne38sonne38
    Medlem

    Jeg vil gerne prøve at bidrage

    #2728383
    monabamonaba
    Medlem

    Kære Maril

    Vi har også fået lavet moderkagebiopsi og jeg synes faktisk, at det har været en fin oplevelse. Hos os var det udelukkende nakkefolden der var fortykket.
    Vi var naturligvis noget overraskede over at befinde os i risokozonen denne gang, da risikovurderingen ved vores to drenge har været hhv. 1:14.500 og 1:17:500 så til trods for overraskelsen har jeg bare følt mig utrolig lykkelig over, at vi får mulighed for at få det undersøgt. Vi har været helt afklarede ift. at vi ønskede abort såfremt resultatet viste downs, så jeg synes faktisk ikke at ventetiden har været så slem. Jeg forsøgte i hvert fald at bevare roen i maven og besluttede mig for at tro på det bedste til det evt. modsatte var bevist. Vi fik svar pr. tlf. i går på trisomi 13, 18 og 21 (downs) + kønskromosomerne – dem udvidede analyse tager 2-3 uger yderligere, men alt var heldigvis fint ift. de mest alm. kromosomfejl.

    På Netdoktor står der, at trisomi 13 forekommer i cirka 1 ud af hver 10.000 graviditeter og trisomi 18 i cirka 1 ud af hver 5.000 graviditeter – det er altså temmelig sjældent, så håber I kan finde lidt ro i maven, til I har endeligt svar 🙂

    #2728404
    marilmaril
    Medlem

    Vi var også afklaret med, at vi ville have en abort, hvis barnet havde downs. Men trods afklaringen, så var vi alligevel ikke så sikre, da vi fik meldingen. Vores tal lå på 1:28. Da vi fik det foreløbige svar, var vi mega lykkelige over at få at vide, at det ikke var downs. Men men men…. glæden varede kun i en uges tid, indtil sygehuset ringede med nye bekymringer. For det viste sig så at vores barn har en anden kromosomvariant. En variant hvor de kan fortælle at 1 ud af 5 børn er påvirkede af dette i form af større eller mindre træk af enten autisme, indlæringsbesvær, forsinket udvikling eller hjertefejl. Men om barnet rent faktisk har noget af det, kan man først se i opvæksten efter barnet er født. Så vi bliver nu fulgt tæt for at spotte eventuelle hjertefejl i opløbet, men ellers så har vi besluttet at gennemføre graviditeten. Vi orker ikke at bekymre os mere. Vi vil nu have lov til at glæde os over graviditeten og nyde at vi venter os. Det har været så stor en følelsesmæssig rutchebane med store etiske dilemmaer og det har været meget udfordrende. For hver gang vi har overvejet for og imod og om vi skulle stoppe graviditeten eller ej, så har jeg taget afstand til det lille vidunder inde i maven. Og det gider jeg ikke mere. Nu tager vi alt det med, der kommer, og støtter og elsker det barn alt det, vi overhovedet kan – uanset om barnet kommer til at mærke den kromosomvariant eller ej. 

    Jeg tror det er vigtigt at man på et tidspunkt tager beslutningen. Det at vakle, er sgu for hårdt. Jeg er så glad for at jeg har haft min dejlige kæreste og at vi har kunne støtte hinanden og så er jeg glad for at min familie har vidst hvad vi har gået igennem, så vi har kunne få andre perspektiver på vores tanker og følelser. Personelet på Syghuset må jo ikke vejlede for eller i mod. De forholder sig jo kun til det faktuelle. Og derfor tror jeg, det er vigtigt, man vender det med andre end kun sig selv og kæresten.  

    Til andre, der kan risikere at skulle igennem det samme. Det kan være super hårdt. Og det er helt naturligt at græde, stirre tomt ud i luften eller ikke vide hvad der er op og ned. Men så sæt ord på de tanker. Det hjalp for os gentagne gange at snakke om det. Håber I kan bruge det til noget… 

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.