Gang i gruppen part 2 :)

Alt om Børn Forums Mødregrupper Mødregruppe April 2015 Gang i gruppen part 2 :)

Viewing 14 posts - 1 through 14 (of 14 total)
  • Author
    Posts
  • #2727931
    MarumseMarumse
    Member

    Det er altså for vildt med tvillinger! Tillykke med det – jeg håber, at I har vænnet jer til tanken 🙂

    Jeg er lidt overbevist om, at det også er tvillinger, jeg slæber rundt på, og tanken gør mig lidt svedt. Nok især fordi jeg har en søn i forvejen. 

    Anyways – jeg skal først til nakkefold d. 15. oktober, men jeg har netop fået en henvisning til en tidlig terminsscanning. Min cyklus er mildt sagt ikke regelmæssig, så vi er lidt i tvivl om terminsdato. Jeg håber, at kunne komme til scanning allerede i denne uge.

    Hvordan har I det?

    Her går det bedre. Jeg har ikke ligeså meget kvalme, og jeg synes også, at jeg er blevet lidt friskere. Kan efterhånden trække sengetiden helt til kl. 22. Det er store sager.

    Jeg håber, at I er på toppen.

     

    #626643
    rikkerrikker
    Member

    Hej 🙂

    Jeg ved ikke helt om jeg fik lagt mit indlæg rigtigt op i går, så jeg prøver lige igen.

    Skal vi ikke få sat lidt gang i gruppen?

    Jeg er sat til 5. april, så jeg skal til nakkefold i morgen og jeg GLÆDER mig 😀

    Min kæreste skal se en scanning for første gang, og glæder mig til han også oplever det.

    Hvornår skal I andre til NF?

    Jeg ved allerede hvor mange der gemmer sig derinde, så ingen overraskelser der, og forhåbentlig hænger de i begge to 😀

    Hilsen Rikke, 12+4

    #2727932

    Her går det også rigtig godt! Er spændt på NF på tirsdag sammen med min kæreste!
    Jeg har været meget heldig, ikke haft de store gener indtil videre. Lidt kvalme/opkast, svimmelhed og ondt i ryggen, men det er jo ingenting 🙂
    Sålænge resultatet i ca midt april er godt, så kan vi jo klare det hele 🙂

    Nu har vi snart fortalt den gode nyhed til de fleste af “de vigtigste” (min kæreste havde/har meget svært ved at holde tæt, da han er så spændt og glad) Jeg har været lidt mere forsigtig med at sige det og fortæller det også først på jobbet, når jeg har været til NF.
    Hvornår har andre i gruppen sagt det, hvis i allerede har sagt det?

    Mvh Christine, 11+3 ( og ligner en der har spist alt for meget kage det sidste stykke tid 😉 )

    #2727933
    Majsen87Majsen87
    Member

    Hej

    Jeg er sat til 3. april og har været til NF, og alt så heldigvis godt ud. Jeg har været til en scanning tidliger, da jeg før har aborteret. Så denne gang bliver jeg scannet hver måned.

    Jeg har i forvejen en dreng på 4 år, som har det lidt svært ved tanken om at skal være storebror, men det hjælper nok, når man kan begynde at se det på maven.

    Jeg har fortalt det på mit arbejde, syntes det var bedst, da jeg startede der den 1. august og jeg ville ikke lyve mig syg, hver gang der er undersøgelser, for skal have fri hver gang, da jeg arbejder langt væk hjemmefra.

    Familien gættede det selv, da jeg blev mere bleg og træt. Det var nemmere at være gravid med min søn, end denne gang. Kaster stadig op nat, morgen og formiddag. Kan stå op og sove fra klokken 11 af, og har et humør som svinger rigtig meget, lidt synd for min mand, men han griner bare når jeg bliver sur og så kan man ikke være sur mere.

    Mvh. Maiken 12+6

    #2727934
    bmh88bmh88
    Member

    Stort tillykke til jer andre 🙂

     

    Jeg venter mit første barn og har foreløbig termin d. 25. April 🙂

    Skal til første lægeundersøgelse i morgen, hvor jeg er 9+6. Det er jeg lidt spændt på, og håber så at jeg kan få en tid til NF scanning inden alt for længe. 

    Vi har endnu ikke fortalt til nogen at vi skal være forældre,  men pyha jeg glæder mig til at vi kan fortælle det. Kan snart ikke holde det ud længere 🙂 vil dog helst vente med at fortælle det til vi har været til scanning.

    Jeg har været heldig og har kun lidt kvalme om morgenen,  men desværre har jeg meget ondt i min ryg 🙁

    Glæder mig til at følge med hos jer andre, og udveksle lidt erfaringer, da det jo er helt nyt for mig.

    Hilsen B.

    #2727936
    Gottlieb02Gottlieb02
    Member

    Jeg er også gravid for første gang. Jeg troede at jeg var heldig at slippe for opkast og kvalme, da der ingenting var, men da jeg så kom omkring 9. graviditetsuge, så skal jge da lige love for at der kom kvalme, opkast og ubehag i maven! 

    Min kæreste og jeg var ved læge i mandags og få taget blodprøver og få lavet vandrejournal, så ved endnu ikke hvornår vi skal til NF, da vi ville få et brev omkring det. Men lægen sagde omkring et par uger skulle vi til første scanning – glæder mig helt vildt! 

    Har i nogle svagheder for bestemt mad? 

    Jeg kan slet ikke lade m&m’s og is være!

    Hilsen M (10+0) 

    #2727940
    Baby-2Baby-2
    Member

    Hej med jer

    Hvordan får man mistanke om tvillinger?

    Jeg synes jeg er blevet meget hurtigere større om maven end første gang jeg var gravid, og jeg tænker det måske kan være tvillinger. Men det kan jo også bare være fordi det har været udvidet én gang før.

    Jeg har også en del mere kvalme og hele dagen faktisk. Men det er der jo også forskel på i hver graviditet.

    Jeg skal først til NF d 10. oktober og der synes så længe til.

    Vi har ikke sagt det endnu og jeg er ved at gå til over ikke at dele det med nogen udover min mand.

    Vh Ida

    #2727943
    MarumseMarumse
    Member

    Jeg havde en mistanke om tvillinger fordi jeg havde det MEGET dårligere end første gang, men det kan der jo være mange årsager til.

    Igår eftermiddags var jeg til en tidlig scanning. Den viste, at der er et enkelt foster, og vi så et fint bankende hjerte. Det var en kæmpe lettelse. I min første graviditet blev vi fulgt meget tæt fra dag et, fordi den var resultatet af IVF, og fordi jeg var lidt undervægtig. Derfor er det lidt skræmmende denne gang. Vi troede slet ikke, at det kunne lade sig gøre, så vi har haft lidt svært ved at tro på, at den var god nok. Nu er det bekræftet, og vi slapper lidt mere af.

    Sjovt at høre om jeres madlyst. Jeg har lyst til pizza og surt slik hele tiden. Tanken om “våd” mad (gryderetter, dressingdruknede salater o. lign.) giver mig kvalme. Min mad skal helst være lidt tør 🙂 

    Hav en rigtig god weekend allesammen.

    #2727949
    Mille4Mille4
    Member

    Hej med Jer,

    Jeg er førstegangs fødende og er i dag 11+5. Det er for mig en virkelig mærkelig følelse at vide, at jeg er gravid men uden at kunne mærke noget som helst. Jeg har ingen kvalme haft, er ikke speciel træt, ingen ømme bryster og ingen synlige tegn på graviditet. Jeg har været ved lægen og alt skulle eftersigende være i orden. Jeg venter nakke folds scanning i næste uge.

    Måske og forhåbentlig bliver det anderledes når vi har været ved scanning i næste uge. Jeg betalte mig dog til en tidlig scanning i uge 7+4 idet vi skulle på ferie og jeg var lidt i tvivl om jeg egentlig var gravid, men scanningen var fin, 1 barn og med fine hjerteblink.

    Men netop fordi jeg ingen tegn eller den velkendte fortalte ubehag har haft, føles det lidt som om, at hjernen ikke rigtig er med kroppen, er der andre der kender til denne følelse?

    Hilsner fra M

     

    #2727952
    rikkerrikker
    Member

    Hvor deligt at høre om alle graviditeterne 🙂

    Jeg er også førstegangs-mor, hvis ikke jeg fik sagt det. Og som Mille4 kan jeg slet ikke mærke at jeg er gravid, så har også været i tvivl flere gange, selvom jeg jo godt ved at jeg ER gravid 🙂 Men ingen mærkelige madvaner, ingen kvalme, ikke mere træt end normalt. Og det er først de sidste par dage (er nu 13+6) at man kan se om eftermiddagen/aftenen at maven buler lidt ud – og jeg venter vel at mærke tvillinger. 

     

    Vi var til nakkefoldsscanning i fredags og jeg havde håbet at få lidt ro på tankerne om de nu havde det godt begge to, men det fik jeg bestemt ikke :-/ Alt så ellers fint ud og da hun målte selve nakkefoldene sagde hun også at det var godt, da de var under 3 mm (den ene 1,et-eller-andet og den anden 2,1 mener jeg), men den samlede risikovurderering for den ene var lidt for tæt på grænsen, synes vi. Hun må jo ikke vejlede én til noget, når det er over deres grænse på 300, da det skal være folks eget ønske om de vil have biopsi, så der var ikke noget hjælp at hente dér. Så det har vi spekuleret over hele weekenden 🙁 Ville næsten hellere bare have fået et “over/under vores grænse”-svar og så ikke vidst om det var meget under eller meget over. Men det er nemt at sige nu selvfølgelig..

    Jeg har hørt at de på Roskilde Sygehus kan tage en blodprøve fra moren og lave kromosomanalyser på den, men at det tilbyder de ikke andre steder endnu – det er godt nok groft at vide at der er en prøve derude der kan give én et svar med 99 % sikkerhed, men at man i stedet skal overveje en abortrisiko på 2-3% (fordi det er tvillinger) for at være helt sikker. Men kan ikke finde den på deres hjemmeside – de bliver nok kimet ned af mødre der vil have den ellers.

    Så det har lige lagt en dæmper på glæden de sidste par dage. men trods det har jeg sagt det på arbejdet i går og bagt en rigtig fin kage pyntet med to barnevogne til i dag, så tvillinge-overraskelsen først kom i dag 🙂 Skønt at se folks ansigter, når nu jeg har vænnet mig til tanken 🙂

     

    I skal allesammen have held og lykke til jeres NF!

    Mange hilsener fra Rikke

    #2727973
    DanielleDanielle
    Member

    Ja, først og fremmest tillykke til jer allesammen 🙂

    Jeg er MEGET lykkeligt gravid og er sat til d. 15.04.2015 indtil videre. Jeg er andengangs gravid, da jeg fik en missed abortion sidste gang, og fik at vide at det havde været gået til i ca. 8 uge, fandt først ud af det 12+ til nakkefoldscanning, så det var virkelig en hårdt omgang – det endte også i en indlæggelse… 🙁

    Men nu er jeg gravid igen, og havde nu håbet på alt gik godt, den lille baby har det godt i maven indtil videre. Jeg har allerede været til 5 scanninger, pga. mange blødninger i denne graiditet og er 12+2 idag. Så jeg glæder mig rigtig meget til nakkefoldscanning som er den 10 oktober. 🙂

    Min kæreste og jeg håber på at blive forældre til en dejlig guldklump til april 🙂

    #2727990
    Nille2609Nille2609
    Member

    Jeg er andengangs fødende og er 10+4 og har termin den 25. april.

    Min kæreste og jeg har en dejlig søn på 14 mdr. han vil være ca. 21 mdr når han bliver storebror. Puha er pludselig skræmt over at have to små børn… Men jeg glæder mig også helt vildt til at se dem vokse op sammen og rigtig få glæde af hinanden.

    Vi skal til nf den 20. oktober. Det bliver vores tredje skanning i denne graviditet. Har haft lidt blødning i starten og lægerne kunne ikke rigtig se noget, men heldigvis dukkede det lille bankede hjerte op (5+6)

    Er der andre andengangs gravide der synes de allerede er blevet mega store? Jeg ligner allerede en der er i 5 måned. :/

    Hilsen Pernille

    #2728057
    bmh88bmh88
    Member

    Hej allesammen.

    Min kæreste og jeg var til NF scanning igår. Det var en stor oplevelse, og nu blev det hele lidt mere virkelig. Kan slet ikke lade være med at tage billederne frem og kigge på dem hele tiden. 🙂

    Det hele så heldigvis fint ud, og jeg har fortsat termin d. 25.4.2014.

    Imorgen vil vi hjem til vores forældre og fortælle den Glædelige nyhed, de har ingen anelse, så det bliver spændende.. 

    Håber i andre har det godt, synes det er spændende at følge med hos jer andre 🙂

    Knus B.

    #2728063
    MarumseMarumse
    Member

    Jeg håber, at de fleste efterhånden har fået nogle gode resultater til nakkefoldskanning. 

    Hvordan går med jer, Rikker? Har du fået lavet yderligere analyser, eller hvad har I besluttet jer for?

    Vi var til nakkefoldskanning i onsdags, og det gik rigtig fint. Jeg er 33 år, men fik at vide, at ifølge min risikoberegning kunne jeg ligeså godt være 15 år 🙂

    De sidste 14 dage har jeg været sygemeldt (fra mit helt nye job) fordi jeg har lavt blodtryk med deraf følgende svimmelhed og besvimelser, og jeg har stadig kvalme og kunne sove 16 timer i døgnet. Det dur bare ikke rigtig, når man både skal passe job, hus og barn. Jeg skal tilbage på arbejde på mandag, og gruer lidt for det. Der er bare ikke så meget andet at gøre end at tage én dag ad gangen.

    Er I andre friske og raske?

    Bedste hilsner,

    Marie

Viewing 14 posts - 1 through 14 (of 14 total)
  • You must be logged in to reply to this topic.