Smertefri Fødsel

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2014 Smertefri Fødsel

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #623929
    MissHyypiaMissHyypia
    Medlem

    Hej med jer

    Jeg er blevet anbefalet det her kursus-forløb af en ven http://www.smertefrifoedsel.dk men synes, det lyder som en del penge og måske en smule … omfattende!

    På den anden side er jeg ikke glad ved tanken om det smertemaraton, der ligger forude (uden at jeg jo egentlig ved noget om det)

    Har nogen af jer erfaringer eller har i hørt noget godt/ skidt, der taler for eller imod at gå i gang med kurset?

    mvh

    En angst førstegangsfødende!

    #2726965
    askepot5askepot5
    Medlem

    Hej

     

    Har hørt om det, men ikke deltaget. Har hørt forskelligt fra tidligere deltager, og det er meget forskelligt hvad de har fået ud af det.

    Tror det afhænger af hvad man har det bedst med.

    Kan fortælle at jeg fik ve-stimulerende drop i 7 timer og da smerterne undervejs blev for meget fik jeg en epidural med super virkning. Pga. manglende effekt endte det dog med et kejsersnit, så kan ikke berette om selve fødslen 🙂 

    Men jeg tænker da at du evt. kan snakke med din jordemoder om det. De har jo nok haft en del igennem der har været på det (eller lignende) kursus.

     

    Askepot5

    #2726964
    vildrikvildrik
    Medlem

    Hej

    Jeg har hørt om smertefri fødsel men ikke prøvet det – og kommer heller ikke til at prøve det.

    Min strategi fra første fødsel var en anden – at ACCEPTERE det der skal ske i kroppen – bækken der skal udvide sig og at det kræver en del kræfter fra kroppen at tvinge det fra hinanden (veerne). Men det er KUN mens du har veen 20-60 sek at det kan mærkes, i pausen mellem veerne 3-8 min er din krop helt normal og helt smertefri!

    Og sørg for at din hjælper (mand/kæreste eller hvem det må være) kender rytmen, hvordan rytmen udvikler sig og har styr på det praktiske. Hav tillid til at vedkommende styrer ALT omkring det. Så skal du selv kun fokusere på din krop og på ikke at kæmpe imod (spænde muskler). Lad kroppen gøre det den skal.

    Nogle hospitaler tilbyder informationsmøder – tag til dem, og vurder om det er nok for dig, eller du skal have mere vejledning. Der findes masser af væsentlig billigere tilbud – fra minikurser til gravidgymnastik/yoga med samme fokus og til væsentligt lavere priser. Og snak med din JM – hun kan vejlede dig om tilbud i dit område. Men der findes ikke en smerteFRI fødsel.

    Jeg vil hellere sige det er en særlig oplevelse at føde, som det ikke er alle forundt at opleve – så NYD DET! og dermed også GLÆD DIG til det.

    Har du set smerteeksperitementet på DR3 med Emil og Thomas der gennemgår en “fødsel”? Læg mærke til pauserne mellem veerne – der er de mindst lige så fjollede som normalt (og hvem er det med smerter?). Men der er ingen grund til til at se alle 4 timer.

    Håber du kan bruge noget af det 😉

     

    #2726966
    MissHyypiaMissHyypia
    Medlem

    Mange tak for jeres hurtige svar 🙂

    Dejligt at høre lidt andre tanker om det…

    Jeg skal begynde fødselsforberedelseskursus i morgen, så tænker, man også kan tage det op dér?

    Hav en god dag!

     

     

    #2726967
    C.KjøllerC.Kjøller
    Medlem

    Hej,

    Jeg synes at kurset lyder dyrt. Du bør nøjes med fødselsforberedelserne, som helt sikkert kan give dig noget, og så snak med din JM.
    Der er ingen der kan forudsige hvordan din fødsel bliver, og du kan tænke, håbe og forestille dig hvordan du gerne vil have det, men det er kun den lille i maven der bestemmer det.

    Kan godt forstå at du er bange, for du ved ikke hvad du går ind til. Men man må tænke på hvor mange kvinder der føder børn, og også flere. Og vigtigst af alt skal du bare tænke at det er en begrænset smerte og der kommer det mest dyrebare ud af det.

    Håber du kan bruge det.

    (Jeg ville forberede mig til min første fødsel og købte 2 bøger som jeg læste lidt i. Men min fødsel forløb slet ikke som jeg havde håbet på, så jeg var ikke forberedt på noget).

    #2726975
    MissHyypiaMissHyypia
    Medlem

    Hej igen og endnu en gang tak for svar.

    Igår var jeg så afsted til første omgang af fire med fødselsforberedelse og tror, der bliver god mulighed for at spørge ind til tekniker og indstilling, før det går løs.

    Min mand er også indstillet på at hjælpe mig på de punkter, han kan, men vi er jo begge så nye i det her, så… Godt, vi begge har det, som i også skriver : man må acceptere at kroppen skal arbejde, selvom det virker angstfremkaldende, når den slags ikke er prøvet før – go with the flow og hold ikke igen… Jeg tager det til mig!

    Desuden er der jo den sødeste gulerod for enden af pinden i form af bettepigen, vi endelig får at se! Er så spændt på den del 🙂

    Hav en god dag derude!

    #2726977
    Gitte1morGitte1mor
    Medlem

    Jeg har besluttet mig for at tage det kursus, da jeg på ingen måde følte kontrol ved sidste fødsel. Nu er det så 3. Og sidste gang, så det skal jeg bare!
    Vh Gitte

    #2726984
    tina arenatina arena
    Medlem

    Jeg fulgte kurset i forbindelse med min første graviditet og kan anbefale det på det varmeste. Efter at have fulgt kurset glædede jeg mig til fødslen og på trods af, at den var lang og endte med sugekop, så husker jeg ikke min fødsel som smertefuld men derimod som benhårdt arbejde. Er gravid igen og har tænkt mig at tage et brush-up kursus hos Smertefri Fødsel igen.

    Mvh. Tina

    #2726985
    Gitte1morGitte1mor
    Medlem

    Tina hvornår vil du tage kursusset? Vh Gitte

    #2726986
    tina arenatina arena
    Medlem

    Hej Gitte. Det anbefales at man starter 2-3 måneder før termin, da det er afgørende at man får øvet teknikkerne tilstrækkeligt længe, så det bliver en betinget refleks. Jeg har termin 1. august, så jeg regner med at starte op i maj.

    #2726999

    Kære MissHyypia og i andre,

     

    Uh hvor kan jeg sagtens forstå, at det at skulle føde kan være forbundet med uvished og noget, der minder om angsten for det ukendte.

    Jeg har ikke selv fulgt smertefri fødsel men kender da en del tilfredse kunder. Dog vil jeg sige, at jeg fornemmer, at det er et tilbud, der passer rigtig godt til nogle men mindre godt til andre. De jeg kender, som er meget begejstrede, er dem, der som personer har brug for at bevare en høj grad af kontrol i deres liv. Og det handler mere om noget om teknikker til at slippe den kontroltrang.

    Personligt har jeg forberedt mig ved at gå til yoga for gravide. Jeg gik inde ved Kultorvet på en yogaskole, hvor alle lærerne hedder nogle indisk klingende navne (men ser pæredanske ud) går i orange gevandter og lugter lidt af sved. De vidste dog, hvordan man kan arbejde med at være i sin krop, også når det føles ubekvemt. Og den nødvendige dybe vejtrækning, som man har rigtig god gavn af under det meste af fødslen. Den del, hvor man skal udvide sig. Den del fylder absolut mest. 

    Efter mine egne to fødsler, har jeg uddannet mig til personlig fødselshjælper og undervist en del gravide par/enlige gravide i fødselsforberedelse. Her handler det meget om at vide det, der er vigtigt at vide om en fødselsforløb herunder særligt hvordan man kan bruge ikke-medicinske smertelindrende teknikker, lære at bruge sin krop aktivt og bruge tyngdekraften til at skabe de optimale forhold for fødslens fremdrift samt arbejde med, hvordan man med udgangspunkt i sine egne stærke ressourcer kan finde ro, tro og positivitet til at tage på rejsen ind i det ukendte. Det eneste kendte er jo, at der kommer et barn ud på den anden side, når man fødes som mor og far. Jeg kan kun anbefale de af jer, der tænker, I kunne have glæde af en personlig hjælper både til forberedelse og måske også til at støtte jer i fødslen, at undersøge mere om, hvad en doula er. Det her er ingenlunde tænkt som reklame. Simpelthen som oplysning om, at denne mulighed også findes. Den findes endda også ganske gratis, hvis man vil overveje at tage en doula under hendes praktiske træning med ombord. 

    Skriv endelig og spørg, hvis der er mere I har lyst til at vide.

    Kh

    Annika

     

    #2727019
    FrenijoFrenijo
    Medlem

    Jeg har tilmeldt mig et af Smertefri Fødsels kurser. Ikke fordi jeg forventer en helt smertefri fødsel, men fordi de lover kontrol. Mine tidligere fødsler er forløbet nemt og faktisk rimelig smertefrit, men jeg tror ikke man kan forberede sig for meget.
    Jeg glæder mig meget til at se hvad de byder på.
    Jeg har tre børn i forvejen, så for min partner og jeg er det umuligt at komme afsted på hverdagsaftner i et helt forløb. Derfor har vi valgt deres “Bootcamp for par”. Den mulighed var udslagsgivende i forhold til de andre kurser på markedet.

    #2727033
    RosemynteRosemynte
    Medlem

    Jeg har købt hjemmestudiet. Jeg glæder mig virkelig til fødslen og den følelse forstærkes helt klart af mit daglige hjemmearbejde med smertefri fødsel. Min Jordemoder siger at de fødende kvinder hun og hendes kolleger møder i deres arbejde, som har forberedt sig via denne metode, alle er utrolig forberedte. Hun anbefalede det varmt, hvis det tiltalte mig. Jeg har valgt hjemmestudiet fordi det er den billigste udgave og jeg ikke har frygt for at føde. Hvis man er bange eller har angst, vil jeg anbefale kurset.

    #2727082
    Gitte1morGitte1mor
    Medlem

    Nu har jeg tilmeldt mig fra 28.4. 🙂
    Ville egentlig gerne starte før, men der er intet holdopstart tidligere i april og marts kommer til at kollidere for meget med arbejdet…

    Gitte (24+5)

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.