Dilemma: Takke nej på grund af rygning – eller tage afsted?

Alt om Børn Fora Debatfora Graviditet Dilemma: Takke nej på grund af rygning – eller tage afsted?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #623286
    Anonym
    Gæst

    Jeg står i et lidt svært dilemma, og jeg kan ikke finde ud af om, det er mig der er for sart eller følsom eller bare gravid 😉

    Jeg er gravid (i dag 16+3) og det er min og min kærestes første. Vi er ikke gift, og vi har ikke rigtigt haft så mange fælles arrangementer med hinandens familier. Så det bliver vores første jul med en samling af hans og mine familietraditioner.

    På søndag har hans forældre inviteret os til 3. adventshygge, og vi har takket ja i første omgang. Men nu er jeg kommet i tanke om, at hans onkel og tante er rygere. Og jeg er ret sikker på, at de får lov til at ryge ude i gangen den dag, nu hvor det er vinter og koldt udenfor og min kærestes forældre i forvejen ikke er meget for at holde rygere ude.

    Jeg har slet ikke lyst til at udsætte mit ufødte barn for passiv røg eller mig selv for den sags skyld, men kan jeg tillade mig at lade være med at dukke op fordi jeg er bange for at der trænger røg ind i stuen?

    Jeg kan slet ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre – og jeg har ikke lyst til at spørge min kærestes forældre, for jeg er bange for at de skal synes, at jeg er for meget. Kan man da også sætte grænser i deres hjem på den måde? Det er jo deres hjem…..

    Min kæreste synes, at jeg er lidt hysterisk, og han synes ikke, at det er et problem, når de ryger ude i gangen og lufter ud bagefter. Jeg ved ikke… der trænger vel altid noget ind?

    Hvad synes I jeg skal gøre? Skal jeg blive hjemme, jeg kan jo sige, at jeg er træt eller syg og så kan min kæreste tage afsted, eller skal jeg tage med og bare finde mig i at jeg måske udsætter min lille baby for passiv rygning?

    Håber på hjælp – gerne inden søndag 🙂 Tak, tak tak tak tak!

    Kh Anja

    #2726667
    Sisse87Sisse87
    Medlem

    Det er super svært når det er svigerforældrene og ikke ens egne – de har lissom mere forståelse for hvordan man bliver og tænker når man er gravid og især for første gang 🙂

    Hvis din mavefornemmelse siger dig at du ikke vil risikere noget i forhold til din lille spire, så skal du lytte til dig selv. For ellers vil du jo for det første nok ikke kunne nyde besøget og som så mange andre gravide (incl. mig selv) klantre dig selv for at du gjorde det bagefter…

    Du kan jo os spørge dine svigerforældre om det ikke for denne ene gangs skyld kunne henvise rygerne udenfor, da du har det på denne måde – så må de jo syntes du er hys eller ej 🙂 Det er en chance man må tage..

    Som gravid (uanset om det er første, anden eller ottende gang) har man ret til at være:

    -ekstra hys med alt

    -græde over alt og ingenting

    -være helt urimelig uanset situation

    Og manden skal i det hele, bare støtte en 😉 hehe .. For det er nu engang kun kvinden der har barnet i maven og som skal tage de mest ansvarlige valg på barnets vejne, allerede inden det bliver født.

    Syntes du skal gøre det du finder rigtigt, for det skal ikke modstride hvad du føler og tror ! 

    Håber du finder ud af det og får en hyggelig søndag, hvad enten det er hos svigerforældrene eller hjemme 😉

    Mvh Sisse 40+6

    #2726671
    mamaVmamaV
    Medlem

    Kære Anja

    Når man er gravid vil man gøre alt for sit barn, så jeg kan sagtens forstå at du er i tvivl. I dag får man tudet ørene fulde af alt det man ikke må som gravid, og gravide kan ikke undgå at blive vildt nervøse og stressede over hvad de kommer til at udsætte deres ufødte børn for.

    Der er ingen tvivl om at rygning – også passiv – er skadeligt for fostre. Men når man taler om skadelige effekter, så er det altså ved daglig eller ofte udsættelse for røg. Så længe du ikke udsætter dit barn for daglig passiv rygning, sker der ikke noget.

    Når det er sagt, kan det godt være rigtig ubehageligt alligevel at være et sted, hvor man ved der kan vøre giftige stoffer fra tobakken i luften, og hvis du tror at du vil være dårlig tilpas, og ikke kunne hygge dig men nærmere vil blive stresset over det, så er det heller ikke godt for dit barn.

    Jeg synes også du skal høre dine svigerforældre om ikke de vil sørge for at der ikke blive røget indendørs (eller bede din kæreste om at spørge dem) Og hvis ikke, så er mit råd at du kun skal tage afsted, hvis du føler du kan slappe af. Med den viden der er i dag, er det helt ok for en gravid at sige fra over for rygning.

    Mvh mamaV

     

    #2726672
    sgjojesgjoje
    Medlem

    Hejsa,

    Jeg er som udgangspunkt helt enig i, at du skal gøre det, du har det bedst med – men kan godt følge dig i, at det kan være svært at skelne det ene fra det andet. 

    Men så for lige at komme med et par input til (måske) at tænke videre over:

    – for nylig har det været fremme at kalenderlys og stearinlys generelt er lige så farlige som tobaksrøg. Vil du også bede om at få alle stearinlys slukket? Har du selv stearinlys tændt her i juletiden?

    – Hvad vil du gøre, når barnet er kommet til verden? Bare blive hjemme hver gang?

    Jeg siger ikke, at du bare blindt skal acceptere at folk ryger. Jeg er selv ikke-ryger, hader tobaksrøg og udsætter ikke mine børn for det. Men jeg kan heller ikke gardere mig selv og dem 100% mod det, og alt andet skadeligt, og nogen gange opvejer det ene det andet. Jeg forstår godt din bekymring, og en graviditet (og børn) er anledning til at (gen)overveje mange af de ting, man hidtil har gjort og tænkt, men jeg tror også, at man bliver nødt til at vælge sine kampe. Du kommer ikke til at sidde badet i tobaksrøg, hvis de ryger på gangen OG lufter ud, men hvis det er for meget for dig, at der måske trænger noget ind fra gangen, så er det nok en god ting, at du får det sagt på en fornuftig måde nu, for til næste år sidder du med en baby på armen i samme omgivelser.

    Håber, du finder en god løsning for dig og hele din lille familie.

    hilsen,

    Britta

    #2726670
    Anonym
    Gæst

    Hej Sisse

    Tusind tak for dit svar. Jeg kan godt se, det du skriver med, at jeg har lov til at være ekstra hys med alt, og at jeg bare skal gøre det, jeg finder rigtigt, men… det er jo lige præcis det, jeg har svært ved at finde ud af. 

    Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har lyst til at udsætte mit barn for røg, men på den anden side, så har jeg heller ikke lyst til at være hysterisk over for min kærestes forældre, og jeg har heller ikke lyst til at sætte begrænsninger for deres adventshygge…

    .. og jeg akn ikke rigtigt skelne det, jeg føler fra de forventninger, der er fra mine egne, min kærestes og hans forældres side. Kan ikke lade være med at tænke, at de da vil synes, at jeg er helt fra den, hvis jeg ikke dukker op…..

    #2726675
    thrupsthrups
    Medlem

    Som jeg ser det bliver der taget et hensyn i det rygerene vil være henvist til garagen, og ja der vil helt sikkert sive en smule røg ind, men jeg ville nu deltage alligevel da det jo også er nu der skal lægges en god grund for et mangeårigt samliv også med svigerfamilien. Og netop i samlivet med svigerfamilien er der nogle sommetider meget store fede kameler der skal sluges – især i forhold til børneopdragelse…. (uh de kan smage grimt,jeg har nemlig slugt en del)

    Mine børns bedstefar ryger ligesom store dele af min mands familie, vi har altid besøgt dem og vasket ALT bagefter. For på den ene side er det sundhedsskadeligt at være udsat for passivrygning men det kan også være problematisk at vokse op uden kontakt til bedsteforældre som man kan risikere at møde i brugsen…..

    Vi har tilgengæld kæmpet for at forklare svigerfamilien at det ikke var vores skyld at den ældste er særligt sensetiv (det har de efter 5½ år stadig ikke fattet, men mener at vi skærmer hende for meget) og at den yngste er hypermobil, de mente at jeg så spøgelser lige til den dag hun lagde sig ned på maven og kløede sig i øjet med storetåen, så begyndte de at forstå det, så begyndte kampen om at få dem forklaret at øvelserne ikke var tortur men træning i sunde bevægelsesmønstre.

    Men du må mærke efter om du vil kæmpe for at få rygerene helt ud eller om der er andre ting du hellere vil bruge din energi på. 

    Trine 

    #2726684
    Anonym
    Gæst

    Tak for jeres svar…. det kommer mere og mere til at se ud som om at det her bare er den første kamp ud af mange, som jeg kommer til at tage på mine egne og mit barns vegne….

    Men det føles stadig svært at finde ud af, om jeg skal vælge mig selv og det, jeg har lyst til eller om jeg skal sluge nogle store fede kameler, som du siger Trine, og bare tage med, selv om jeg er lidt nervøs for det.

    … jeg tænker også, at jeg jo godt kunne snakke med min kærestes forældre om det inden, men er det mon en god idé.. hvad vil de bliver irriterede over det?

    Måske kan jeg bede min kæreste om at gøre det? Arj, jeg ved det slet ikke. Hvad tænker I?

    Kh Anja

    #2726687
    Bjarke-CBjarke-C
    Medlem

    dilemaet omkring pasiv rygning er stærkt overvuderet og da det jo kun er en enkelt aften eller 2 i skal julehygge har du intet at være bange for da det er så mikroskopiske mængder pasiv røg du vil indånde at der intet er at frygte for dit barn.

    #2726689
    RosebudRosebud
    Medlem

    Aldrig nogensinde havde jeg engang vurderet at tage mine børn (ufødte eller fødte) med til et hjem der det ryges.

    Rygere får heller ikke holde mine børn og puste deres giftige ånde i mine børns ansigt.

    Uanset, om det så var dronningen selv.

    Jeg sluger ingen kameler hvad angår mine børns sundhed.

    Heldigvis kender jeg ingen der ryger.

    #2726691
    thrupsthrups
    Medlem

    Her sluger vi mange kameler, vi har nemlig valgt at for vore børns sundhed er det mindst lige så vigtigt at de har gode relationer til deres bedsteforældre som at de ikke er sammen med rygere eller opholder sig i rygerhjem. 

    Jeg er selv opvokset uden 2 af mine bedsteforældre (de døde inden jeg blev født), den ene af dem jeg havde var meget fjern og den anden mistede tidligt talens brug, så i store dele af min opvækst havde jeg ingen bedsteforældre. Min moster og onkel gled ind på bedste-pladsen men for pokker det var svært at forklare som barn. Og vi blev betragtet som lidt underlige også af den grund mellem kammeraterne. Derfor sluger jeg rygerkamelen og vælger at mine børn helt sikkert skal kunne fortælle mest muligt om deres bedsteforældre. 

    Men som i alle andre tilfælde gælder det om at mærke efter og gøre det der føles rigtigt for en selv og børnene. For mig føles det rigtigt at komme i hjme hvor der ryges, men at begrænse besøgstiden noget og vaske alt når vi kommer hjem.

    Trine

    #2726693
    RapsineRapsine
    Medlem

    Kære Anja

    Det er dig der er gravid og du gør hvad du finder rigtigt for dig og dit barn.

     

    Du kan på en venlig måde spørger om der vil blive røget indenfor hvis de siger ja kan du sige at du er ked af det men for dit og dit barns ve og vel deltager du ikke, selvom du meget gerne vil.

    Risikoen for at dit barn får astma stiger hver gang du udsættes for passiv rygning, så jeg har fuld forståelse for at du ikke vil.

    De kan mene og synes hvad de vil men i sidste ende er det din beslutning, så selvom det er svært skal du ikke lade dig påvirke af andres meninger og holdninger. Tiderne har ændret sig og det er svært for andre generationer at sætte sig ind i for sådan gjorder de jo ikke da de fik børn.

     

    Held og lykke med det og håber det bedste for dig og din baby.

    #2726695
    Anonym
    Gæst

    Tak for jeres gode råd… det hjælper virkelig og jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere sikker på at jeg skal gøre det jeg selv føler er rigtigt…

    Jeg har talt med min kæreste om det også. Han vil jo rigtig gerne have mig med og kan også godt forstå min bekymring. Han sagde, at hvis jeg har det sådan med det, så vil han gerne snakke med sin mor om det og om de kan gøre noget, så der ikke kommer røg ind i stuen.

    Han ringer til hende senere i dag, så nu er jeg spændt på, hvad hun siger… også lidt nervøs over det … men jeg tænker, at nu prøver jeg i det mindste at finde en løsning så jeg kan møde op og have god samvittighed over for min kærestes forældre og for min lille baby

    #2726697
    thrupsthrups
    Medlem

    Sådan! Jeg ved det er svært at stå ved sine egne overbevisninger, men for pokker hvor det lønner sig i det lange løb. Men det giver nogle knubs, har selv været ved at give op og vælge svigerfamilien fra flere gange, og så bare sende mand og børn derover, men har valgt at deltage og kæmpe for mine holdninger.

    Trine

    #2726708
    Anonym
    Gæst

    Åhhh, “svigermor”….

    hun synes selvfølglig, at det er svært at skulle sige, at de ikke må ryge indenfor. Det er jo koldt, og “jeg kan da ikke bare tvinge dem ud i kulden”. Og “det plejer da ikke at være noget problem”, sagde hun.

    Så hun sagde, at hun synes, at min kæreste skulle sige det til julefrokosten selv. Hun ville ikke gøre det, for hun synes jo ikke, at det er noget problem.

    Så nu føler jeg mig helt vildt besværlig! fordi jeg har inddraget dem allesammen i det her, og jeg kunne jo også bare have blevet hjemme. Altså jeg har slet ikke lyst til at komme, hvis jeg kan lugte røg inde i stuen. 

    Min kæreste synes, at vi skal tage afsted og så se hvordan det er. Og han vil gerne sige det på en pæn måde, så jeg ikke skal tænke over det. Men altså det er bare blevet noget, jeg nu er helt nervøs over… ihhh hvorfor skal det være så svært…?!!

    #2726736
    Anonym
    Gæst

    Det endte med, at jeg tog afsted. Med min kæreste stramt i hånden. Han sagde det stille og roligt til julefrokosten, at det ville være rart, hvis de ville tage hensyn til, at han havde et lille barn med – inde i min mave. SÅååå sødt, og de var rigtig gode til at undgå at røgen kom ind i stuen til mig. Jeg kunne godt lugte det svagt indimellem, men det føltes okay og min kæreste spurgte flere gange, om jeg var okay med det hele.

    Tror det endte så godt, fordi jeg virkelig kunne mærke, at min kæreste bakkede op om min beslutning og han kunne godt mærke, at jeg var bekymret og mente at jeg ville blive hjemme, hvis der blev røget meget.

    Så det endte rigtig fint. Tak fordi I hjalp med at få mig til at have det godt med at vælge mig selv, hvis det endte med det…. 

    Det er nok ikke første gang, jeg kommer i den her form for dilemma….

    Tanker fra en glad pige :)))

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.