Når det dårlige humør overtager

Alt om Børn Forums Mødregrupper Mødregruppe Marts 2014 Når det dårlige humør overtager

Viewing 1 post (of 1 total)
  • Author
    Posts
  • #622083
    LoneLone
    Participant

    Måske har nogle af jer allerede oplevet de første tudeture her under graviditeten?

    Det er helt normalt, at glæde og høje forventninger sommetider bliver overskygget af angsten for alt det nye, der følger med at blive mor, angsten for at miste – eller bare en altoverskyggende følelse af ked-af-det-hed – bare fordi..

    Det er helt normalt at opleve humørsvingninger, når man er gravid. Det er helt normalt at have dage, hvor man er ked af det, bekymret eller bare ikke helt sig selv.

    Men hold øje med, at disse dage også afløses af andre dage, hvor du er glad og ser lyst på tingene. Ellers kan det nemlig være tegn på, at du er ved at udvikle en fødsels-depression.

    Modsat hvad mange tror (og navnet indikerer), så begynder de første symptomer nemlig ofte at vise sig under graviditeten.

    Hvis du har en hård graviditet – for eksempel har mange komplikationer, meget kvalme, mange smerter eller hvis du føler, at du mangler opbakning fra dine nærmeste – så kan du i nogle tilfælde have større risiko for at udvikle en fødselsdepression.

    Men bare rolig – du er ikke alene om det. Og du kan få hjælp hos din jordemoder eller din egen læge.

    Læs mere om fødselsdepression / efterfødsels-reaktion her eller Test dig selv for fødselsdepression her

Viewing 1 post (of 1 total)
  • You must be logged in to reply to this topic.