Alene i verden!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2013 Alene i verden!

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #619573
    boricaborica
    Medlem

    Hej derude..

    Ja, overskriften siger vidst lidt sig selv….

    Da jeg fortalte mine veninder at jeg var gravid blev de nærmest mere glad end hvad jeg selv var.. Har inden graviditeten været en super social og festglad pige, som havde rigtig mange venner.. 5-6 piger, som var tætte veninder. 

    Efter i min graviditet er der kun 1 veninde jeg kan henvende mig til, resten er bare fuldstændig forsvundet og kontakter mig aldrig – selvom jeg i bund og grund ikke har ændret mig..

    Jeg kan stadig godt tage med til fester, og være med til de sociale aktiviteter, men føler bare – at de ikke synes jeg er spændende mere. OG at jeg skal kæmpe for deres venskab..

     

    Heldigvis har jeg en dejlig dejlig kæreste – som støtter mig

    Hvordan oplever i det? 🙂

    Knus Cecilie 31+0 

    #2722837
    m_kbhm_kbh
    Medlem

    Hej Cecilie,

    Det lyder næsten som om, at du er den første i venindeflokken, som venter sig. Kan det mon være rigtig gættet?

    Måske er det svært for dine veninder at forholde sig til, at du nu så småt er startet på en ny fase i dit liv. Måske undlader de at kontakte dig, fordi de tænker at de ikke vil være bekendt at invitere dig med i byen, når du nu ikke kan drikke? Eller måske er de også bekymret for at miste dig, fordi du når den lille ny først har meldt sin ankomst helt naturligt vil få mindre tid til dem? Årsagerne kan være mange. Måske er det dine egne bekymringer for hvordan jeres venskab vil udvikle sig, der spiller dig et puds?

    Jeg synes næsten, at du skal prøve at snakke med dine veninder om dine følelser. Du kan jo fortælle, at du savner dem – så din indgangsvinkel til samtalen er positiv og ikke bebrejdende.

    Når det så er sagt… Ja, så er man jo lidt uden for fællesskabet, når man er gravid. Der er jo bare nogle ting, som man ikke kan længere. Og jeg har også oplevet, at der er kolleger, som har undladt at invitere mig med til fredagsbar, fordi de bare har tænkt – at det ville jeg ikke med til, fordi jeg er gravid.

    Men jeg har dog valgt at forsøge fortsat at gøre de samme sociale ting, som før jeg blev gravid. Men det alligevel ikke helt som det plejer. Jeg bliver jo ikke hængende til kl. 4 om morgenen – men tager hjem langt tidligere. Og af og til takker jeg helt nej til at tage med til et socialt arrangement, fordi jeg har mere brug for at slappe lidt af derhjemme. Og derfor går jeg jo helt automatisk glip af noget. Og så kan man jo godt komme til at føle sig lidt uden for, når man ses næste gang og snakken netop falder på hvad der skete…

    Håber du får dig en rigtig god snak med veninderne. 
    Held & lykke

    Knus, Marianne 

    #2722839
    boricaborica
    Medlem

    Jamen du har helt ret, jeg er den første, da jeg er kun er 20 år gammel.. 

    Mine veninder har altid været vant til at det er mig der er intiativtager ti sociale ting.. Men de veninder ved godt at jeg stadig tager med til fester osv, da den ene veninde er en meget festglad person og jeg vil gerne med hende 😉 Kan godt se hvad du mener med at de ikke vil “belaste” mig med invitationer til ting.. Problemet er bare at jeg går hjemme hver dag og har gjort det siden jeg blev gravid – og mine veninder begge arbejder om natten, så når man ser dem slår billeder op på facebook dag på dag på dag, hvor de er på café og på shopping, så bliver man selvfølgelig lidt ked af det, når man ingen invitation har fået.. 

    Har snakket med dem begge to om det, og jeg føler mig tilsidesat bare fordi jeg er gravid.. (og nu skal det lige siges, at jeg ikke er den type der snakker om min graviditet hele tiden og det hele er ikke baby baby baby… det bliver jeg selv træt af) 

    Men har snakket med flere, og de siger også at det er normalt når de ikke kan selv kan forholde sig til hvad det er jeg og min partner skal igennem nu.. 

     

    Tak for sødt svar 🙂

    Knus

    #2722843
    lillefislillefis
    Medlem

    Nu er jeg jo så 30, men er og har altid været meget socialt anlagt.

    Jeg elsker at feste og gå i byen, på cafe og shoppe…

    Hvem gør ik det 🙂

    Jeg har oplevet at flere af mine “fest” veninder, ikke ringer så ofte som de har gjort. Men den erkendelse var jeg nået frem til inden jeg blev gravid. Der følger nogle helt andre overvejelser med når man venter sig.

    Jeg har valgt at se sådan på det, at det er deres tab, og i bund og grund får du et helt andet indhold i din dagligdag, end de har. Det bliver det største du nogensinde har oplevet, og det er dem der har nok i sig selv.

    Jeg husker da jeg var 19, blev min bedste veninde gravid, der valgte jeg at trække mig. Dette gjorde jeg af 2 årsager. Jeg var i bund og grund lidt jaloux over at hun allerde skulle starte familie og havde alt det vi alle drømte om. Den anden ting var, at jeg festede som en gal og kunne slet ikke rumme at der skulle være plads til en lille baby. Meget typisk for en 19 årig som kun har sig selv i hoved:-)

    Det ærgelige er, at de ikke inviterer dig, men har du ikke nogen der er ældre eller nogen der allerede har børn, du kan henvende dig til?

    Heldigvis de veninder jeg har, der har halvdelen af dem børn, den anden halvdel glæder sig så meget på mine vegne og inviterer også stadig, bare til de mere stille ting.

    Jeg er selv i uge 31 med tvillinger, så mine hormoner raser, og dette har resulteret i at jeg pr. automatik har valgt en del fra. Deres problemer blev ligesom “for små” tll mig. Det lyder vældig kynisk, men sådan har jeg fået det inden for den sidste måned. Det handler nok også om at mine børn er for små og en masse andre spekulationer, så det at skulle lære dem at læse en lønseddel, fx(ja man tror det er løgn). ja det orker jeg ikke slås med lige nu.

    Jeg er så en af dem som KUN har babyer i hoved, og overhoved ikke kan holde fokus på noget som helst. Har vidst allerde fået ammehjerne ;.)

    Men det er en del af det at skulle være mor tror jeg.

    Jeg håber de med tiden indser hvad de byder dig og undskylder. Hvis de ikke gør det, ja så er det ihvertfald ikke dit tab… selvom det lyder hårdt, så har du ikke plads til folk som vælger dig fra pga. børn.

    Jeg er sikker på at alt falder på plads for dig.

    Jeg håber ikke det lyder for kynisk, men desværre tror jeg mange bliver skuffede (inkl. mig selv) når man venter barn/børn, over venner eller veninder. Om ikke ande,t ved man hvem der er en nærmest.

     

    Kærlig hilsen

    Lillefis 

     

     

    #2722846
    boricaborica
    Medlem

    Dejligt at høre at du genkender det.. Jeg tror også at bunder i at de ikke kan forholde sig til min graviditet og det er jo egentlig også fair nok.. 

    I starten kæmpede jeg meget for deres opmærksomhed og tog med til fester, og så kunne jeg kun bruges til når nogen skulle køres.. Blev ikke inviteret med til festen, men at ringe til mig kl. 4 om morgenen for at skulle køre, det er jeg god nok til..  Men nu gider jeg ikke kæmpe for at være sammen med dem længere.. Det er deres tab som du selv skriver..

    Jeg ved godt at ligeså snart jeg har født er der noget andet der kommer til at fylder min hverdag og det har jeg det også helt fint med. 🙂 

    Det gør bare ondt når man ser at ens to “bedste” veninder laver ting sammen, som jeg fint kan være med til, uden invitation (og gider bestemt IKKE at invitere mig selv) 

    HELDIGVIS har jeg en veninde som jeg er kommet rigtig tæt på igennem min graviditet – og er begyndt at snakke med en gravid pige på min egen alder, så hende er jeg begyndt at få et rigtig godt venskab med..
    Men alligevel føler man sig tilsidesat, det er nok også blandet med en masse hormoner, og en kombination af hormonraseri og at man ked af at de har valgt en fra, bliver til en rigtig omgang ynk! 🙂 🙂

    #2722892
    petrapetra
    Medlem

    ja det er ikke nemt når vennerne skrider ud af ens liv. Jeg oplevede det også da jeg blev gravid med vores første barn og nu venter jeg nr 2 og har gået hjemme det meste af denne graviditet og de kigger ikke lige forbi. Selv om de har bil og er mobile. Selv da jeg gik hjemme på barsel var det meget små med besøg.

    Man må  jo bare erkende at det ikke er alle venskaber der holder hele livet når man står hvert sit sted i livet. Og kigge indad og nyde det man har og er ved at starte. Nemlig livet som familie :o)

    Petra 38+6

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.