Hjælp!

Alt om Børn Fora Debatfora Graviditet Hjælp!

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #618614
    LausLaus
    Medlem

    Hej, alle. Jeg er en pige på 19 år (snart 20) og jeg er gravid i 7. uge. Min kæreste er 26 og glæder sig meget til barnet kommer. Vi har desuden været sammen i 3 år og har en andelsbolig sammen. Det hele er faktisk planlagt fra vores side af og det passer perfekt med min uddannelse. (kan nemlig starte til september næste år). Min kæreste er færdig med sin uddannelse til januar 2014. Men…. Nu hvor jeg er gravid går det pludselig rigtig stærkt, synes jeg. Jeg glæder mig fortsat til barnet. Men jeg tænker til tider også: hvorfor har vi så travlt? Er det normalt at få sådanne “second thoughts”?
    Jeg har samtidig en mor, som synes at vi er alt for tidligt på den og som på en måde formår at give mig rigtig rigtig dårlig samvittighed. Så nu er jeg endnu mere i tvivl…. Min kæreste siger self at der jo er en udvej, indtil uge 12, men jeg var bare SÅ sikker inden jeg blev gravid. Hjælp, hjælp. Har nogle egne erfaringer eller råd til mig?

    #2721127
    Bente MBente M
    Medlem

    Kæmpe stort tillykke herfra :))

    Det er helt normalt man bliver usikker på sig selv.. Der kommer en masse tanker gennem ens hoved… især når det er første gang… Jeg var os mega usikker da jeg blev gravid 1 gang… Men har idag en stor dreng på 12 år og er enlig mor…. Du Skal bare glæde dig over at i venter jeres 1 barn og se tingne på den lyse side… Du/i er ung med jer barn og kan lærer og give det en masse som alle andre os kan…. Det skal nok gå så nyd din graviditet og glæd dig til i blir en dejlig lille familie…

    Håber du kan bruge mit svar..

    Knus Bente

     

    #2721156

    Hej

    Jeg har nu været gravid 4 gange og har lige født en dejlig datter.

    Jeg vil bare sige at jeg har været nervøs hver gang og haft tvivl om jeg kunne klare det om jeg var god nok, min mor har aldrig støttet mig i graviditeterne men det har min mand heldigvis;-)

    Jeg håber inderligt at du gennemfører din graviditet fordi den beløning der venter når du får barnet er det hele værd, og så vil jeg sige jeg er 42 og blev gravid første gang da jeg var 30 og der var både min mand og jeg enige om at vi skulle have startet meget før, så nyd det at du er ung og gravid;-)

    Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan dit forhold er til din mor ellers men når vi(min mand og jeg) ser tilbage på at vi har klaret os uden hjælp fra vores familier, og vi er endt med at være en stor familie, så føler vi os bare så stærke og priviligerede.

    Noget andet er at det er helt naturligt at være i tvivl det er en del af den modningsproces der gør at du er ved at blive mor

    Kærlig hilsen

    Katrine

    #2721198
    LausLaus
    Medlem

    Hej, Bente og Katrine.

     

    Tusind tak for jeres svar, de vil helt sikkert blive en del af vores overvejelser. Vi er stadigvæk lidt i tvivl, men jeg er utroligt glad for, at vi er to om det og at vi kan støtte hinanden – uanset beslutning.

    Mange knus Laura

    #2721284
    valmuenvalmuen
    Medlem

    Kære Laus. 

     

       Jeg  vil allerførst ønske dig tillykke med graviditeten. Det er jo fantastisk at kunne blive gravid – måske især når man tænker på, hvor mange par der har problemer med fertiliteten. 

     

    Jeg genkender dine følelser til fulde! Jeg er 42 år og mor til tre store børn på 11, snart 10 og snart 8 og har her til morgen taget en graviditetstest, som var MEEEEEGET svagt positiv – men dog positiv. Det virker meget uvirkeligt på mig ligenu, at jeg skal være mor for 4. gang, for det var ikke helt planlagt, men omvendt noget vi har talt om i flere år – og nu kommer vi frem til det, jeg vil sige til dig: for 4 år siden fik jeg en provokeret abort, fordi jeg ikke kunne overskue tanken om et fjerde barn, og faktisk lige siden har jeg fortrudt! Jeg ville sådan have ønsket, at jeg havde troet på mig selv, og at andre havde kunnet overbevise mig om, at det var et barn mere, vi skulle have. Jeg ved fra andre kvinder, der har fået abort – og sådan har jeg det helt sikkert også selv – at man altid vil “bære” det barn, der ikke blev til noget, med sig. Jeg tænker flere gange om ugen, og sådan har det været siden aborten, at “nu kunne barnet have været så og så gammel”, osv. Og selv om jeg til hver en tid vil sige, at man skal gøre det, man HELST vil (selv om det kan være svært at mærke efter), så vil jeg aldrig anbefale nogen at få abort: slet ikke hvis man har fundet manden i sit liv og har alting på plads, som du skriver, at du og din kæreste har. 

     

    Jeg tror, det er helt naturligt, at mange, mange gravide har “second thoughts” – det har jeg som sagt også selv – og vel er det også den største beslutning i ens liv, når man får et barn – men jeg tror så også, som man siger: man kan kun fortryde de børn, man IKKE fik! Man kan ikke fortryde de børn, man fik!

     

    Jeg sender dig alle de varmeste tanker og håber at høre fra dig igen. Held og lykke med beslutningen.

     

    Kærlig hilsen Valmuen

    #2721292
    loumadloumad
    Medlem

    Kære Laus.

    Jeg var 22 da jeg blev gravid første gang. Nu syv år efter venter jeg mig igen. Jeg er en pige med fuld styr på arbejde, økonomi m.m, jeg er meget struktureret og planlæggende, så da kæresten og jeg planlagde st nu var det tid til graviditet ( både første og anden gang) havde keg aldrig i mit liv fristillet mig hvilken tvivlsspørgsmål jeg skulle igennem og da slet ikke anden gang, for man skulle ligesom tro man havde lært af første gang!
    Jeg er af den overbevisning at hormonerne er med til at sætte dette tankemylder afsted, og jeg tror det er kroppens måde at forberede dig på at du nu skal være mor og at livet ikke helt vil blive det samme længere !

    Som sagt kæmper jeg selv i disse dage ( er 7+5 ca ) men jeg bruger min kæreste til det jeg kan og ellers mine veninder. Lad være med at bruge din mor hvis hun ikke støtter dig i dine beslutninger. Det er ikke nu du har brug for andres meninger ned over hoved, men at blive hørt og forstået 🙂

    Jeg håber du finder ud af hvad du gør, men for en som har været i samme sted, så håber jeg du vil beholde denne vidunderlige guldklump som vil berige dit liv på en måde intet andet i dit liv vil kunne 🙂 og når først du har den lille i dine arme, forstår man slet ikke man har haft disse second tanker 😉 trust mé …..

    Knus Louise

    #2721767
    karaerkaraer
    Medlem

    det er en helt normal reaktion, første gang jeg var gravid var jeg 18 år, lige fyldt 19 da jeg fik ham. jeg havde masser af de samme tanker som dig, da jeg var gravid med ham.

    men når man først har sin baby i armene så er de hurtigt glemt, det sværeste er nok de venner der ryger fra når man har den alder fordi stort set ingen af dem har børn, og har en alder hvor de ikke an sætte sig ind i at man selv få andre værdier i livet end fest og farver. 😀

    det lyder som om i har godt styr på jeres tilværelse osv, bare husk det er svære og ta en uddannelse med et barn, især af økonomiske årsager, MEN så må man også vende det om og tænke hvor mange det lykkes for alligevel, synes helt klart i skal følge jeres hjerte.

    jeg er gravid nu for 3 gang og har stadig de samme tanker, tror det er noget alle gravide får, men dermed er det ikke sagt man fortryder, der er bare SÅ mage ting man tænker på hele tiden, så tror ens hjerne kommer frem til den konklusion om det nu også er det rigtige 🙂

    held og lykke med det hele, uanset hvad i vælger 🙂

    #2721853
    anjohaanjoha
    Medlem

    Hej Laus

    Kæmpe tillykke med at I er lykkedes med at blive gravide, og så endda på et tidspunkt som lige passer ind.

    Usikker… Jo tak – jeg var usikker i min første graviditet… Usikker på hvad det mon var jeg var ved at kaste mig ud i, usikker på hvordan livet nu ville komme til at forme sig etc.

    Nu er jeg lige over halvvejs i min 2. graviditet – og jeg er mere usikker nu end jeg nogensinde har været før.
    Jeg ved jo inderst inde godt at det her var overlagt og at jeg og manden gerne ville det… Jeg ved at inde i maven bærer jeg på et fantastisk individ som jeg bare venter på at møde og som jeg elske til de helt umulige højder. Jeg ved at jeg aldrig nogensinde kan fortryde et barn som jeg vælger at få og kommer til at elske – og alligevel sidder jeg og er usikker på den verden der ligger foran mig, og føler at det måske går liiiiige lovligt stærkt.

    Hvad kan jeg sige… Velkommen til livet som MOR!

    🙂 Anjoha (Som iøvrigt er 38 år, har en søn på 3 år og glæder mig til mit sommerbarn)

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.