Jeg endte med et november barn!! <3

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2012 Jeg endte med et november barn!! <3

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #616690
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hej i gruppen.

    Så er min lille pige kommet til verden!! Den 20/11-12. Kl 21.10 kom Clara til verden 2900 g og 53 cm.

    Havde en god fødsel. Bortset fra hun sad fast til sidst og endte med at blive hevet ud af en læge. Hun var død ved fødslen, men blev genoplivet med ilt og hjertemassage og kom hurtigt i gang igen. Vi er indlagt i Skejby hvor hun har været kølet ned i 3 døgn for at mindske risikoen for hjerneskade. Hun er i dag blevet varmet op igen og har det godt. Hun er den smukkeste og sejeste lille pige jeg nogensinde har set <3.

    Glæder mig til alt det her sygehus værk er ovre og vi kan få hende med hjem <3.

    Håber i andre har det godt?

    Mvh Babypinks

    #2718930
    mortil4mortil4
    Medlem

    hej BabypinkS !

    Et stort tillykke med jeres prinsesse.

    Sikken en fødsel, godt at I trods alt er ovre det værste og nu kan kigge fremad, og forhåbentlig kan få jeres Prinsesse hjem til Jul eller Nytår.

    Held og lykke med hende.

    Husk at nyde hvert sekund, de bliver så hurtigt store. Er selv mor til 3 prinsesser på 12,10 og 3 år til feb.13.

    Og venter nu nr. 4 – kønnet ved vi først (måske) d. 27. dec . termin 10. maj 2013.

    På forhånd en glædelig Jul og godt Nytår til dig og din lille familie.

    #2718945

    Kære Babypinks,

    Vi har skrevet en del sammen inde på en af de andre tråde, i forbindelse med, at du var bekymret pga. symptomer der mindede om svangerskabsforgiftning og med en prinsesse, der til fornylig vendte numsen nedad.

    Et varmt tillykke med din datter, Clara. Lyset. Sikke en rejse, I har været på sammen. Det lyder til at have været en lidt dramatisk afslutning. Det er meget positivt, at du har oplevet en god fødsel. Det lyder samtidig som om, der er en del at få bearbejdet, når I får lov at komme hjem.

    Du skal bare vide, at jeg er her, hvis du tænker, at du savner en at vende tingene med. Jeg har jo en del indsigt i fødsler, også når de ikke ligner dem i amerikanske film. Og har ved flere lejligheder talt fødselsforløb igennem med de nybagte forældre ud fra journalen såvel som personlige indtryk. Også ved fødsler, hvor jeg ikke har være med som personlig fødselshjælper.

    Men lige nu må I nyde at hun trods en lidt turbulent sengraviditet og fødsel er landet hos jer i god tid før det blir jul.

    Hurra for livet og lyset og Clara, som vist er sej efter sin mor.

    Knus

     

    Annika

    #2718951
    Igor72Igor72
    Medlem

    Kære BabypinkS!

    Hjertelig til lykke med Clara!

    Jeg håber, at hun bliver ved med at være lige sej så I snart kommer hjem!

    De bedste ønsker til Carla og jeres ‘nye’ familie!

    Varme hilsner Igor

    #2718970
    MarumseMarumse
    Medlem

    Kære BabypinkS.

    Stort tillykke med jeres lille pige. Det lyder som om det er en meget hård omgang, men forhåbentlig går det kun den rigtige vej nu.

    Nyd Clara, hinanden og jeres nye familie.

    Varme hilsner fra mig.

    #2718973

    Fik lige lyst til at skrive til dig Marumse, som jeg jo også skrev lidt med inde på den anden tråd, Babypinks havde oprettet.

    Vender din baby stadig numsen opad mon? 😀

    Knus

    Annika

    #2718976
    Anita-WestAnita-West
    Medlem

    Kære BabypinkS

    Tillykke med prinsessen.

    Jeg er ked af at i skulle så meget igennem, det må virkelig have været hårdt.
    Jeg håber at du har nogle gode mennesker omkring dig der kan hjælpe dig med at få bearbejdet hele forløbet når du bliver klar til det.

    Held og lykke med fremtiden jeg håber i får en rigtig dejlig jul med den lille ny 🙂

    Anita

    #2718974
    MarumseMarumse
    Medlem

    Hej Annika.

    Min baby vender stadig den rigtige vej, så alt er godt 🙂

    Jeg har faktisk planer om at skrive et indlæg om, hvordan vendingen var. Jeg har bare ikke lige fået gjort det endnu. Det kommer inden længe.

    #2719023
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hej folkens.

    Status er pt at vi er indlagt i Viborg. Hvor vores lille Clara er i gang med at træne maven op. Vi har været igennem et længere forløb efterhånden.
    Hun har været mange ting igennem og nu er vi så nået hertil. Det går godt med hende.

    Jeg er fuldstændigt forelsket i hende.
    Hun er så lækker <3 den største kærlighed jeg nogensinde har oplevet. Hendes far er simpelthen fantastisk både til hende og mig. Ved ikke hvad jeg skulle ha gjort uden ham.

    Vi har et godt netværk osv. Nu glæder vi os alle tre til at komme hjem og nyde at være en familie. <3

    #2719026

    Kære Babypinks,

    TAK fordi du tager dig tid til at give os en status midt i dit intensive forløb med indlæggelse. Vigtigst at du lyder til at boble af moderkærlighed og kærlighed til HAM der er far og som i endnu højere grad end tidligere er din livsmakker igennem alle udfordringer. Tænk de som står alene, når de bliver forældre, navnligt hvis de møder det uventede som en indlæggelse.

    Jeg håber for jer, at I har god dialog med det personale, I møder undervejs og at I får al den tid, der skal til, til at spørge og forstå, hvad der sker, som I skal rumme og måske også gøre noget ekstra, for at støtte jeres lille prinsesse. I bliver med garanti tilbudt en efterfødselssamtale. Men måske er der løbende brug for at vende tilbage til noget, I støder på, som I havde glemt at få vendt. Så er der jo også sundhedsplejen, som I endelig skal tage imod. De er jeres “mand” og man skal ikke føle, at man kun kan fortælle det, der går lige efter bogen. De er netop klædt på til at lytte og give input på det, der skal ha lidt ekstra opmærksomhed og hvor man som nybagte forældre har brug for forståelse og omsorg.

    En af de ting jeg gør som doula er at tage samtaler med forældre, der har haft nogle lidt uventede fødselsforløb. Det giver en anden ro, når man har talt sig igennem det, man har oplevet og de følelser og tanker, der er knyttet til. Jordemødre er gode til det men har jo også en faglighed at forsvare. 

    Nå, men tilbage til jer: fremskridt. We like!

    Aftentanker.

    Annika

    #2719057
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Jeg må indrømme at de sidste 10 dage har været noget af det hårdeste jeg har prøvet i mit liv. Jeg elsker min kæreste og lille pige over alt på jorden. Jeg synes det er så hårdt stadig st være indlagt. Jeg ser godt alle de små fremskridt osv. Og glæder mig over dem. Jeg er pt bare på et punkt hvor jeg trænger til at komme hjem til mig selv og vores eget liv. Jeg har bare en lille pige som skal på toppen først. Og det kun hende som tingene afhænger af. Jeg har selvfølgelig ingen interesse i at komme hjem inden hun er klar. Men samtidigt er jeg ved at blive vanvittig af at være indlagt.

    #2719065

    Kæreste Babypinks,

    Det er forbistret hårdt at blive mor. Man er på følelsesmæssigt overarbejde. Gang det med 100 når starten er kompliceret pga indlæggelse. Klart at du ikke kan finde dine fødder på et hospital. Ville ønske jeg boede tættere på. Tror der er meget lige nu der kan sættes på samtale for at gi dig mulighed for at se det lidt udefra. Har en veninde der var indlagt lang tid efter en meget for tidlig fødsel. Hun gav udtryk for lignende frustrationer som du. Er I indlagt på neonatal? Og er din mand også indlagt? For det er jo også barskt hvis man som nybagte forældre er adskilt den første tid. Kæmpe virtuelt kram. Annika

    #2719266
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hejsa.
    Vi var i første uge indlagt på intensiv neonatal afd. I Skejby. Og ugen efter på neonatal i Viborg. Heldigvis har både jeg og min kæreste været det sammen. Men nu er vi kommet hjem og skal til tjek løbende i Viborg. Men endelig er vi hjemme og får lov at være en familie <3. Og har en dejlig datter med hjem. Hun er helt igennem fantastisk. Er helt forelsket i hende. Vores smukke Clara. Hun er i god trivsel og vi har fået godt gang i amning. Er så glad. Og glæder mig til at fejre jul med hende.

    Hvordan går det hos jer?

    Knus Babypinks

    #2719268
    Anita-WestAnita-West
    Medlem

    Hej

    Hvor er det dejligt at høre at det hele går godt og at i er kommet hjem igen 😉

    Jeg går bare og venter på at det bliver min tur men det er ligesom om lillepigen ikke kan lide sne 😉

    Knus Anita 40+2

     

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.