Fødsel?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #616555
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Hej alle.

    December og vores terminer nærmer sig med hastige skridt. Hvorda har i det med den kommende fødsel?
    Hvad er jeres tanker omkring det?

    Personligt er jeg både bange, nervøs men samtidigt spændt. Jeg synes alle følelserne omkring det bliver mere og mere intense. Prøver at berolige mig selv om det hele nok skal gå. Og langt hen af vejen lykkedes det. Men samtidigt sidder der også en nervøsitet omkring det.

    Vil nogle af jer andre dele jeres tanker? :o)

    Kærlig hilsen Babypinks

    #2718790
    Anita-WestAnita-West
    Medlem

    Hej

    Jeg har også mange tanker selv om det er anden gang jeg skal igennem det, men overordnet set er jeg ret rolig omkring det for min indstilling til det er at sidste gang gik det hele bare galt så der er ikke ret meget der kan overraske mere. 

    En af de ting jeg lærte sidste gang er at det måske er en god ide hvis man ikke forventer at fødselen går præcis som man har planlagt. Det er en god ide at gøre sig forestillinger om hvad man ønsker af smertelindring osv. men at man stadig indstiller sig på at det godt kan være at det er en anden løsning der skal til når man først er i situationen.

    Hvis du er meget nervøs omkring fødslen så tal med din jordemoder om det for de kan som regel berolige en lidt med nogle gode råd osv. 🙂

    Men glæd dig det er en fantastisk oplevelse selv om det gør ondt og man kan have lidt problemer efterfølgende… Det er absolut det hele værd 🙂

     

    Kærlig hilsen Anita

     

     

    #2718797
    SpjættiSpjætti
    Medlem

    Hej

    Jo, for mit vedkomne er det også begyndt at blive mere virkeligt det med fødslen. Det nærmer sig og jeg er også både nervøs og spændt på samme tid.

    Jeg tror at jeg mentalt prøver at forberede mig ved bla. at tænke over hvordan jeg ellers reagerer på smerte, ved at læse andres fødselsberetninger (og de er virkelig forskellige, så man ved jo ikke hvordan ens egen bliver), og så forsøge at skabe ro i sindet ved at sige at mange jo har gjort det før mig og at min krop er bygget til det osv.

    Jeg tror at det er helt naturligt at man prøver at forestille sig forløbet, for ligesom ikke at få alt for mange overraskelser. Men det er da rigtigt at man nok skal passe på med at forvente at så bliver det sådan, så man ikke bliver skuffet.
    Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det med fødestillinger. Jeg kan bare ikke rigtig se mig selv ligge på alle fire og presse en baby ud, eller at stå på hug eller knæ. Men samtidig siges der jo at det bliver sværere og hårdere at ligge ned. Kan det mon gå hvis man i udvidelsesfasen går rundt og står op? (Det skulle lindre). Og så i pressefasen har en halvt liggende/ siddende stilling i sengen?
    Hvad tænker i andre om fødestillinger? Og er der nogle der har gode/ dårlige oplevelser?

    Jeg tror jeg snart vil skrive en ønskeseddel til fødslen. Jeg er ret god til det med lister, de giver mig ro. Men vil selvfølgelig huske at det ikke er sikkert at det bliver sådan.

    Har I pakket tasken til hospitalet? Jeg er ved det. Det er nu meget hyggeligt synes jeg 🙂

    #2718810
    BabypinkSBabypinkS
    Medlem

    Jeg er pakket og klar til sygehuset. Min familie har tendens til at føde 3-4 uger før termin ;o) ved godt man ik kan sige det samme sker for mig. Men så jeg da forberedt ;o).

    Jeg har selv en forstilling om at jeg gerne (hvis det kan lade sig gøre) vil føde i vandet. Jeg døjer meget med mit bækken så inde i mit hovede giver det mening at “sidde” i det varme vand og musklerne kan slappe af pga varmen. Og hvis dette ikke er en mulighed så måske føde stående. Kan slet ik forstille mig at ligge ned imens fordi jeg har så ondt i mit bækken :o/.

    Jeg har ikke som sådan en ønskelisten i forhold til bedøvelse andet end bring it on! Og give me the drugs! ;o). Det enest jeg ikke vil ha et det de kalder bistik. Har ikke hørt fra en eneste jeg kender at det hjalp – tvært imod skulle de gøre ondt. Så nej tak til dem i mit tilfælde. Men håber som sagt jeg “bare” kan blive klasket ned i det varme vand og det hjælper mig :o). Og ellers ja så tager vi den derfra.

    Vil helst ikke ligge for mange planer, da man jo ik aner hvordan det forløber i ens eget tilfælde. Så vil ik låse mig for meget fast på tingene.

    Men ja er både spændt og nervøs. Glæder mig til at komme på den anden side af fødsel. Og ha min lille pige i armene. Samtidigt glæder jeg mig til ikke at være gravid længere i denne omgang.
    Synes dælme det hårdt. Smerter, kvalme og ubehag er virkelig vendt tilbage hos mig.

    Så hun skal være meget velkommen til at komme ud til os.

    #2718972
    MarumseMarumse
    Medlem

    Det lyder måske lidt åndssvagt, men jeg glæder mig efterhånden ret meget til fødslen. Ikke kun til at fødslen er overstået, men til hele oplevelsen. Jeg er meget spændt på, hvordan jeg reagerer på så ekstrem en situation, og jeg håber at jeg selv kan føde mit barn, fordi jeg tror at det er en kæmpestor sejrsfølelse. Omvendt er jeg også forberedt på, at disse tanker nok primært fylder noget lige nu. Når fødslen først er i gang, skal ungen bare ud – og det kan kun gå for langsomt. Vil jeg tro….

    Min forberedelse til fødslen går ud på, at søge en masse information, se tv-programmer om fødsler og tale med min kæreste om, hvordan vi forestiller os at det bliver. 

    Jeg har en forestilling om, at jeg gerne vil i vand under veerne, og så vil jeg gerne føde stående eller siddende, hvis jeg har kræfter til det. Jeg synes, at det virker unaturligt at ligge mere eller mindre fladt på ryggen, så arbejder tyngdekraften jo ikke med én. Smertelindring har jeg ikke rigtig taget stilling til. Det tager vi som det kommer. Jeg prøver i det hele taget at lade være med at have meget faste forventninger til fødslen. Jeg aner jo ikke, hvordan det bliver. 

    Tasken til fødegangen er næsten pakket, da jeg har termin d. 9/12, kan det jo principielt ske når som helst.

    #2719085
    Anita-WestAnita-West
    Medlem

    Hej tøser

     

    Jeg må ærlig indrømme at jeg ikke er særlig begejstret for at jeg har 5 dage til termin og sneen vælter bare ud af himlen. Det gør mig faktisk lidt nervøs for jeg kan bare slet ikke overskue at jeg går i fødsel og vi så skal ud og køre i glat føre.

    Jeg kan bare se alle de tinge der kan gå galt for mig som en rigtig lille pylre-mor der ikke vil føde i en snedrive 🙂

     

    Knus Anita

    #2719177
    27_2727_27
    Medlem

    Puha jeg går bare og venter og venter!

    Har haft et par lange uger med plukveer og smerter! Var så lige nede og få mig noget at sove på og dermed en overnatning på barselsafdelingen i torsdags.

    Det var lidt svært at rende gravid rundt mellem alle de nybagte forældre, og lytte til barnegråd når man bare gerne vil have sit eget barn i armene 🙂

    De kunne dog opmuntre mig med at livmodermunden var væk, og jeg havde åbnet mig to fingre.. Men da der ikke er sket noget endnu, og jeg snart har mistet modet til alt pga smerter, skal jeg til jordemoder fredag som nok vil løsne min slimhinde. Håber virkelig det kan sætte gang i noget, nu vil jeg gerne videre til næste trin og have denne fødsel overstået 🙂

     

    Charlotte

    40+0

     

     

     

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.